Læsetid: 4 min.

Foghs grønne plan: Der er ingen plan

Energiforskere dybt forbløffede over regeringens såkaldte energiplan: et notat på syv sider, fem faktaark og et bilag på seks sider
23. januar 2007

"Det her er ingen energiplan."

Det siger professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Henrik Lund om det, der i fredags af regeringen blev præsenteret som energiplanen 'En visionær dansk energipolitik'.

Henrik Lund er en af de fagfolk, der er stærkt forundret over det materiale, regeringen har fremlagt - eller rettere ikke fremlagt.

Det længe ventede regeringsudspil, som har været et halvt år undervejs og er blevet udskudt flere gange, består af et notat på syv sider suppleret af fem faktaark, et bilag på seks sider samt nogle oversigtsplancher. Meget langt fra de tidligere officielle energiplaner og -strategier fra 1986, 1990, 1996 og 2005, som med diverse bilag typisk har været på flere hundrede sider.

"Jeg blev chokeret, da det gik op for mig, at der ikke er fremlagt mere materiale. Vi har jo mange reolcentimetre rapporter stående fra hver af de tidligere energiplaner, der er lavet af danske regeringer. Grundigt håndværk, hvor alt har været regnet igennem," siger Henrik Lund.

Spredt fægtning

På Forskningscenter Risø kalder seniorforsker Poul Erik Morthorst, Afdeling for Systemanalyse, regeringsudspillet for "spredt fægtning hist og her".

Helge Ørsted Pedersen, tidligere kontorchef i Energistyrelsen, nu energianalytiker i selskabet EA Energianalyse, kalder det offentliggjorte materiale "et første skridt", mens vicedirektør i brancheorganisationen Dansk Energi Lars Aagaard taler om "startskuddet til at få en plan."

Civ.ing. Klaus Illum, der har arbejdet med energiplanlægning i årtier, i dag i firmaet ECO Consult, bruger stærkere ord.

"Elefanten har barslet med en mus. Dette er ikke nogen energiplan, og det er ikke engang et sæt af meningsfulde målsætninger. Det overordnede mål, man sætter op for vedvarende energi - 30 pct. i 2025 - kan man ikke uddrage noget konkret af, hvad det afgørende angår: Virkningen på de danske CO2-udledninger og afhængigheden af fossile brændsler," siger Klaus Illum med henvisning til, at vedvarende energi i form af f.eks. vindkraft-el påvirker det fossile brændselsbrug ganske anderledes end f.eks. biogas eller bioethanol.

"Dertil kommer, at der ikke er ført noget som helst sandsynlighedsbevis for, at nogle af de beskrevne initiativer - f.eks. afgiftsfritagelse for fremtidige brintbiler - vil tjene formålet," siger Illum.

"En energiplan må beskrive en fremgangsmåde hen mod et bestemt mål. Den må undersøge og dokumentere, hvordan og med hvilke konkrete virkemidler et sådant konkret mål nås. Hvis ikke der er sikret sammenhæng i hele energisystemet, kan man iværksætte vindmølleinvesteringer, energibesparelser og alt mulig andet uden nogen som helst sikkerhed for, at det kommer til at virke," påpeger han.

Meget fragmentarisk

Henrik Lund, der for Ingeniørforeningen sidste år forestod arbejdet med en Energiplan 2030 på mange hundrede sider, kalder regeringens fremlagte notat for "meget fragmentarisk".

"Vi har lange traditioner for at lave energiplaner i Danmark, og vi har en meget dygtig Energistyrelse, der kan det her. Foruden en beskrivelse af, hvordan energisystemet helt konkret skal se ud på det valgte tidspunkt - her år 2025 - plejer planerne at indeholde dybtgående analyser af, hvordan man kommer dertil, hvordan brændselsforbruget udvikler sig, hvordan samfundsøkonomien ser ud, og hvilke tiltag der skal sikre målet. Intet af det er lagt frem af regeringen. Man kan ikke se, om de formulerede mål kan realiseres," siger Henrik Lund.

Minister tavs

Risøs Poul Erik Morthorst, der bl.a. har været med til at koordinere et stort energiplanarbejde i Teknologirådets regi, kalder det "skuffende", at tingene ikke er dokumenteret i regeringens udspil.

"Som idekatalog ligger der nogle interessante ting, men der er ingen kvantitative scenarier, der viser, hvad de enkelte elementer kan, hvad de økonomiske forudsætninger er osv. Jeg savner også beregninger, der viser, hvordan CO2-udledningerne påvirkes af de forskellige elementer."

Lars Aagaard, Dansk Energi, mener, man skal se regeringsudspillet som udtryk for, at der er sket et skift i forhold til de år, hvor tidligere energiplaner blev lavet.

"Vi har i dag et liberaliseret energimarked, der gør det mere kompliceret at lægge femårsplaner for energisektoren. Med kvotesystemet for CO2 har man f.eks. skabt et system, der giver markedsaktøren frihed til at vælge det brændsel, han vil. Der er f.eks. ingen problemer i at fyre med kul, så længe den samlede CO2-kvote overholdes. Tilsvarende ville det ikke betyde en pind, hvis vi lagde hele vores elproduktion om til biomasse, for så ville andre blot bruge den ledige CO2-kvote inden for rammen."

"Når vi således har skabt et system, hvor markedsaktørerne bestemmer, så er den tilbageværende opgave for politikere at sikre, at markedsincitamenterne virker rigtigt og sikrer, at de ønskede mål nås," siger Lars Aagaard.

Vigtigt skridt

Helge Ørsted Pedersen kalder det "et vigtigt skridt i den rigtige retning", at regeringen nu har formuleret bindende mål for vedvarende energi og for reduktion af det fossile brændselsforbrug.

"Det fjerner usikkerhed om målene, men set i forhold til en traditionel energiplan mangler der jo fortsat en masse beregninger, teknologikataloger og diverse bilag," siger han.

Information har uden held søgt at få en kommentar til kritikken fra transport- og energiminister Flemming Hansen, hvis ministerium har fremlagt det sparsomme materiale. Kilder siger, at der i Energistyrelsen er foretaget en række baggrundsberegninger til regeringsudspillet, men det er uklart, i hvilket omfang og hvornår det lægges offentligt frem.

Regeringen har bebudet forhandlinger med Folketingets partier om det ny energiudspil. De Radikales energiordfører, Martin Lidegaard, siger, at man foreløbig ikke har set andet end notatet på de syv sider og ledsagende faktaark med kort bilag.

"Jeg håber sandelig, at regeringen har et bedre beslutningsgrundlag end det her. Hvis ikke, er det en skandale," siger Lidegaard, som nu vil bede energiministeren fremlægge bl.a. det samfundsøkonomiske grundlag for regeringens notat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her