Læsetid: 4 min.

Foghs grønne vision kan realiseres

Ny energiplan fra ingeniørforening peger frem mod et Danmark uden kul, olie og gas
9. december 2006

Hvad venter statsministeren på? Anders Fogh Rasmussens grønne vision om et dansk energisystem på vej væk fra de fossile brændsler kan realiseres, give samfundsøkonomiske gevinster på 15 mia. kr. årligt, reducere CO2-udledningerne med 60 pct. og firedoble dansk eksport af bæredygtig energiteknologi i 2030. Det dokumenterer en omfattende ny handlingsplan, udarbejdet af hjemlige energieksperter for Ingeniørforeningen i Danmark og præsenteret på en stor konference i København i går.

Så hvorfor udebliver regeringens egen grønne energistrategi? Arbejdet med den har stået på gennem et år, statsministeren har betonet dens vigtighed, og den var ventet før Folketingets åbning i oktober.

I følge Informations oplysninger bevæger strategien og den ledsagende nationale CO2-plan sig fortsat i en Bermuda-trekant af uenighed mellem finansminister Thor Pedersen, skatteminister Kristian Jensen og miljøminister Connie Hedegaard. Hvor de to førstnævnte ingen hast har med at gøre planerne færdige, er miljøministeren ivrig efter at få materialet på bordet og arbejdet i gang. Den egentlige fagminister, transport- og energiminister Flemming Hansen, holder lav profil, og statsministeren er ikke selv tæt på arbejdet.

Ingeniørforeningens Energiplan 2030 beskriver, hvordan det danske energisystem kan omstilles, så det om 25 år er godt på vej mod energimæssig selvforsyning baseret på vind, biomasse, sol og bølgeenergi. Planen bygger på arbejdet i syv ekspertgrupper, der bl.a har gennemført 40 konferencer og inddraget den hjemlige fagkundskab fra forskning, erhvervsliv og organisationer.

"Energiplan 2030 viser, at det teknisk og økonomisk er muligt at gennemføre en omlægning af det danske energisystem, hvor udslippet af drivhusgasser reduceres med 60 pct. i 2030 i forhold til 1990, og hvor forbruget af fossile brændsler reduceres markant, så den danske nettoselvforsyning kan opretholdes," hedder det i rapporten.

Energiplanen rummer endog et scenario for år 2050, hvor det ifølge ekspertgruppen vil være muligt at dække hele energibehovet med de vedvarende energikilder.

"Vi har jo hørt statsministeren sige, at vi skal væk fra kul, olie og gas, og vi mener godt, at Danmark kan blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi i 2050," siger professor Henrik Lund, Aalborg Universitet, der har koordineret beregningsarbejdet bag Ingeniørforeningens plan.

Store besparelser

Effektivisering af det danske energiforbrug er en hjørnesten i energiplanen. Over de næste 25 år kan det samlede energibehov reduceres med 30 pct. ved investeringer i bl.a. industri og boliger.

Rapporten siger, at de investeringer, som danske virksomheder skal foretage for at realisere besparelserne, betaler sig hjem på blot seks-syv år. Når industrien ikke allerede har gennemført det, er det fordi, der mangler offentlige incitamenter, og derfor foreslår ekspertgrupppen en statslig industrisparefond med 800 mio. kr. årligt.

I bygningssektoren kan varmeforbruget halveres og elforbruget beskæres med 40 pct. Hvad nybyggeri angår er der allerede et nyt bygningsreglement, der kan give betydelige energibesparelser.

"Men der er stadig ikke lavet en eneste vejledning, der viser håndværkerne, hvordan de skal læse dette ny reglement," påpeger Kurt Emil Eriksen, medlem af ekspertgruppen.

Der udvikles i dag boliger, som er energineutrale, og handlingsplanen anbefaler, at alle nye boliger efter 2020 bygges efter den opskrift.

Flere veje, flere biler

Transportsektoren er energiområdets smertensbarn.

"Transportsektorens energiforbrug steg sidste år med 2,3 pct. Der, hvor man har haft den kraftigste stigning, er der, hvor man har investeret kraftigst i at udbygge infrastrukturen: vejtransporten," oplyser Brian Wad Mathiesen, Aalborg Universitet. Flere veje giver altså mere biltrafik, større energiforbrug og mere CO2. Rapporten oplyser, at trafikkøer alene i hovedstaden koster samfundet 5,7 mia. årligt i tabt arbejdsfortjeneste.

Energiplanens redskaber til at skære ned på transportsektorens energiforbrug er effektivisering af bilparken via bl.a. omlægning af registreringsafgiften, så biler, der kører langt på literen, favoriseres. Dertil overflytning af en del af vejtransporten til mere energieffektiv banetransport samt gradvist ændret byplanlægning, så afstande mellem bolig, arbejde og indkøb mindskes.

I alt kan transportsektorens energiforbrug beskæres med 20 pct. i 2030 i forhold til i dag. For yderligere at mindske transportens CO2-forurening skal bilerne gradvist skifte fra benzin, så 20 pct. af benzinforbruget erstattes med biobrændsler og 20 pct. via elbiler.

Alle energibesparelser lagt sammen bliver energiforbruget i 2030 30 pct. mindre end i dag. Dette forbrug skal dækkes med stadig mere CO2-fri vedvarende energi.

Færre møller, mere el

Energiplanen fordobler f.eks. elproduktionen fra vindmøller ved at etablere knap 1.000 store møller på land og godt 500 til havs - til erstatning for de mere end 5.000 mindre møller, der i dag findes i Danmark. Både bølgekraft og solenergi er i dag underudnyttet i Danmark, og her lægger planen op til kraftig opprioritering.

Sammenlagt kan vind, sol, bølgenergi og biomasse om 25 år sikre næsten halvdelen af energibehovet.

"Teknisk set er der ingen problemer i Energiplan 2030. Men skal den realiseres, skal politikerne virkelig frem i skoene," siger formanden for ekspertholdets styregruppe, Søren Skibstrup Eriksen.

Incitamenterne for politikerne mangler ikke: Det danske samfund kan spare 15 mia. kr. årligt ved omlægningen. Og hvis dansk erhvervsliv udnytter mulighederne, kan der skabes en vækst i sektorens eksportindtægter fra knap 40 mia. kr. i dag til 160 mia. i 2030.

Men selv om omstillingen til den grønne energiforsyning, som statsministeren ønsker, indebærer en stor samfundsøkonomisk gevinst, så skal der økonomiske incitamenter til at få erhvervsliv, boligejere, transportsektoren og andre enkeltaktører til at starte investeringerne.

"Men Danmark er jo i en enestående situation med stort overskud på betalingsbalancen og stort overskud fra Nordsøen," påpeger Søren Skibstrup Eriksen.

Energiplan 2030 lægger samtidig op til, at man i stigende grad lader forureneren betale - f.eks. ved ikke at forære, men derimod sælge flest muligt af de CO2-kvoter til energiselskaber og energitunge virksomheder, som regeringen netop nu er ved at udmønte i den længe ventede nationale CO2-plan, kaldet NAP.

Energiplan 2030 er ikke den første, der viser, at statsministerens grønne vision kan realiseres, men den hidtil grundigste.

Spørgsmålet er, hvornår regeringen selv er klar med den bebudede ny energistrategi.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen selv, men på spørgsmålet om tidspunktet for planens offentliggørelse videregiver Statsministeriet formuleringen "om ikke så lang tid".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu