Læsetid: 7 min.

Foghs kamp for vindmøller

Uanset statsministerens bevæggrunde (grandeur, lommeuld, etc.) er det positivt, at han tilsyneladende har fået et nyt syn på energi- og klimapolitikken
19. september 2006

Der har i længere tid verseret rygter om, at regeringen er ved at sadle om i energi- og klimapolitikken. Det er meget positivt, hvis det holder stik - og ikke et sekund for tidligt! Klodens klima forandrer sig med foruroligende hast; u-landene har et enormt behov for mere energi; klodens befolkning vokser med tre mia. i løbet af de næste 50 år; og vi opfører os nærmest som om, der ikke kom nogen efter os.

Der er ganske enkelt brug for en radikal ændring i vores måde at producere og bruge energi på. Danmark har en mulighed for at spille en vigtig rolle. Ikke i kraft af vores størrelse men i kraft af, at vi har mange af de nødvendige teknologier, kompetente forskningsmiljøer og en hel stribe af virksomheder, der bare sukker efter, at det politiske flertal handler ambitiøst.

Personligt er jeg overbevist om, at Anders Fogh Rasmussen er ved at ændre kurs. Af flere grunde. Foghs nylige tur til USA har gjort indtryk. Både fordi, der satses stort i dele af USA, og fordi USA er et stort marked for danske vindmøller. Fogh har formentlig også indset, at kampen om verdens olie- og gasressourcer vil blive dyr. Og, han har nok også indset, at der ikke er megen 'grandeur' over at komme tomhændet til EU, hvor der skal træffes beslutning om en overordnet energistrategi for forårstopmødet i 2007. Det er jo ikke morsomt at sidde og vende lommeuld, mens kollegerne fra Tyskland, Østrig og Spanien kan fortælle om, hvordan de satser på vind, lavenergihuse, solceller osv.

Formentlig har han også erkendt, at hans ensidige og varme satsning på Lomborg og hans øko-optimisme var en fuser - befolkningen er faktisk optaget af den globale opvarmning.Endelig er det jo svært helt at abstrahere fra, at eksport af miljøvenligt energiudstyr er en stor forretning - pt. på 40 mia. kr.(det dobbelte af svineeksporten). Hvem kan i længden satse på, at den succes fortsætter uden et hjemmemarked? Det gælder som med sko: De er lettere at sælge, hvis man selv går i dem.

Er der reel vilje bag?

Jeg er med andre ord - for første gang i fem år - blevet lidt optimistisk. Det interessante og vigtige er imidlertid, om der så virkelig er flyvehøjde i udspillet. Det kan vurderes på det følgende:

For det første på, om det indeholder en strategi for at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Det kan bedømmes på, om der er sat tal på udfasningen af kulkraften, som pt. producerer 50 procent af Danmarks el. For det andet på, om der er forpligtende mål for energibesparelser og udbygning med vedvarende energi (VE) frem til 2025. Dvs. mål, der er højere end blot en fremskrivning af de seneste 20 år, hvor vi tog fat på udbygningen og trådte vores barnesko. Sagt med andre ord: Vil kurven for udbygning med VE være stejlere efter 2006 end den var fra 1985 til 2006 - eller mindre stejl? Vil målene for energibesparelser være højere? Vil der være mål for transportsektorens udslip - den stod i 2005 for 23 procent af vores CO2 udslip og procenten øges hvert år. Og, vil der for alvor vil blive afsat penge til forskning, udvikling og demonstration. Vi befinder os pt. på et absurd lavt niveau - 350 mio. kr. om året - det halve af, hvad der blev brugt inden regeringsskiftet, hvor alle udviklingsmidler til nye teknologier også blev fjernet med et pennestrøg og der gik chokbølger gennem vores store og små udviklingsmiljøer.

I 1985 kom fem pct. af vores energi fra VE. I 2005 var tallet 16 pct. - i alt en vækst på 11 procentpoint. Hvis vi nøjes med at stile mod + 11 procentpoint i de næste 20 år lander vi på 26 pct. VE i 2025. Det er ikke ambitiøst. Det er bare at gøre, som vi gjorde i forgårs. Skal det være ambitiøst må niveauet op på 50 pct. VE i 2025, og kom ikke og sig, at vi mangler teknologierne eller virkemidlerne. Det gør vi nemlig ikke.

Vindverdensmestre

Vi er f.eks. - endnu - verdensmestre i vindkraft. Dansk producerede vindmøller sælges overalt i verden. Men herhjemme er udbygningen stort set gået i stå på land, fordi regeringen endnu ikke har kunnet indfri en to år gammel aftale om at få udlagt pladser til nye møller, der giver mere energi, er højere, men også mere støjsvage, fordi vingerne roterer langsommere. Til havs er der ved at blive opført to havmølleparker. Det er dem, der ellers blev aflyst, da regeringen trådte til i 2001. Fint, at de endelig kommer. Men der er behov for at være mere ambitiøse og visionære og stile mod en fordobling af vindkapaciteten - fra de nuværende 3.000 MW til 6.000 MW. Lad os gå efter at gøre Nordsøens og Østersøens vind til de nye store el-producenter i Nordeuropa. Begge områder er utrolig velegnede og indeholder nok energi til at forsyne hele Nordeuropa med el. Men energien skal jo også i land. Det er derfor afgørende, at Danmark i EU kæmper for, at de store elkabler udbygges med henblik på at hente store mængder vind-el ind fra de to havområder - og fra anden VE (sol, biomasse, geotermi mv.), så der ikke bare bevidstløst styres efter store kulværker - eller A-kraftværker, som der er pokkers masse af i Europa.

Vil udspillet indeholde en sådan strategi, eller vil man kun gå efter at poste milliarder af euro i flere gasledninger til og fra Rusland med risiko for, at vi øger vores afhængighed af fossile brændsler i bestræbelsen på at få flere leverandører? Hvis først der satses massivt på investeringer i gasrør, vil der naturligvis også blive satses mere på gas end på VE. Gas er naturligvis bedre end kul, men hovedlinien må være, at det skal være et supplement og ikke en grundstamme.

Grønne biler

En fremtid med el- eller brintbiler forudsætter en meget stor produktion af VE. Energien i brændselsceller kommer jo ikke ud af den blå luft. Der skal fortsat energi (el) ind i den ene ende, og her er der en verden til forskel på, om energien er er grøn eller sort. Det er vigtigt, at der afsættes penge til udvikling af el- og brintbiler - lad os dog realisere Ringkøbing Amts projekt om at blive forsøgsområde. Men selv med en øget indsats kommer der næppe effektive el- og brintbiler på gaden i stor stil de første 10-15 år. Så, der skal sættes ind på flere fronter her-og-nu: Krav til bilproducenterne om, at der skal køres meget længere på literen; tilsætning af biobrændstoffer, hvor perspektivet er, at de produceres på halm og andre biologiske restprodukter; afgiftsdifferentiering; kampagner for at bruge cyklen til de korte ture, miljøzoner og road-pricing mv. Her er der rigtig meget at hente. Udspillet skal derfor også testes på, om der er vilje til f.eks. at gå sammen med andre EU-lande og skabe en hårdtslående lobby for skrappe krav til biler. Det er ikke nok med pæne ord om, at Danmark skam bakker op. Og, så må det altså være en test, om regeringen dropper sin nuværende målsætning om 0,1 pct. biobrændstoffer og får målet op på de 5,75 pct. som EU har opstillet for 2010.

Nøjes ikke med smuler

Sidst, men bestemt ikke mindst vigtigt, skal udspillet vurderes på, om der er en strategi for at nedbringe det samlede energiforbrug. Det er der ualmindelig god økonomi i, for ingen energi er billigere end den, man ikke behøver at bruge. Vi har i mange år pralet med, hvordan Danmarks bruttoenergiforbrug (det, der stoppes ind i systemerne) har været uændret trods betydelig økonomisk vækst - især fordi vi har udbygget med kraft-varme, der giver mindre spild. Men vi bruger fortsat alt for megen energi i boliger, institutioner, supermarkeder mv. i forhold til det nødvendige. Selv regeringen har skrevet under på, at vi har et potentiale på 40 pct. besparelse (eks. transport) over de kommende 10 år. Så, vil udspillet indeholde en klar målsætning om at få forbruget hos dig, mig, i skolerne og supermarkederne ned, så det kan ses?

De seneste fem år har gjort mange så sultne, at der vil være en tendens til at råbe hurra! - bare der kommer noget, der er lidt bedre end hidtil. Udspillet vil stensikkert være fyldt med alle de 'rigtige' ord, men vil der også være substans, mål, der forfølges nidkært, vilje til at satse bredt, vilje til også at gøre det mindre populære (transportsektoren f.eks.) og vilje til at afsætte de midler, der er nødvendige? Det er det, det skal vurderes på.

Så blot en from opfordring til alle de mange aktører, der vil kommentere udspillet: Lad jer ikke nøje med smuler, når vi faktisk har potentialerne til at gøre en forskel og vise, hvordan et land i praksis kan komme ud af olie-økonomien og ind i fremtidens lav-kulstof økonomi. Fristelsen til at være flink er udbredt dansker-sport, men vi vil næppe drukne i takkekort, hvis vi om 10 eller 20 år skal forklare, hvorfor vi ikke gjorde det nødvendige.

*Anne Grete Holmsgaard er klima- og energiordfører for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu