Læsetid: 4 min.

Foghs lærling

Angela Merkel står på tærsklen til at blive Tysklands næste kansler. Hun mangler karisma, men det gør ikke noget, for vælgerne vil hellere have resultater
3. september 2005

POTSDAM - Torsdag eftermiddag, der er 17 dage til det tyske valg.

Livvagterne synes så store som toiletskure. De står opstillet ved sikkerhedshegnet på den lille plads i Potsdam. Deres isser er barberede, til gengæld har de kunstfærdige bakkenbarter.

Olmt betragter de en uregerlig gruppe venstreorienterede, der hujende har taget opstilling i pladsens udkant.

Sikkerhedssituationen er ustabil. Vagterne tygger på nikotintyggegummi, så kæbemusklerne buler. Kampklart politi er her også.

Nok ligger den konservative kanslerkandidat Angela Merkel (CDU) klart i spidsen forud for valget den 18. september, men der er længe til valget og intet er sikkert - ikke engang at de konservative (CDU-CSU) sammen med de liberale (FDP) får det nødvendige flertal i Forbundsdagen. Glipper flertallet, vil Angela Merkel stå tilbage med socialdemokraterne som en klods om benet.

For at fyre op under det borgerlige regeringsprojekt har partilederne fra CDU, CSU og FDP netop holdt topmøde for at opliste alle de emner, de er enige om allerede nu - før valget og koalitionsforhandlingerne.

Budskabet? Oppositionen smelter sammen til én vilje, mens kansler Schröder (SPD) og udenrigsminister Fischer (De Grønne) for længst er brækket fra hinanden.

Hau ab! Hau ab!

"Det kan komme til at knibe," mener Werner Raphael, der står nær scenen i Postdam. Han er skorstensfejermester og konservativ.

"For tre år siden klarede vi den heller ikke."

Werner Raphael frygter, at den bayriske leder Edmund Stoiber (CSU) med sine udfald mod de østtyske vælgere - som han bl.a. kaldte "dumme kalve" - har bragt for mange vælgere op mod partiet.

"Hvis man har problemer med at finde et arbejde, er sådan nogle ord ikke særligt opbyggelige. Vælgerne flygter måske til venstrepartiet og de andre ballademagere. Mig gør han ikke indtryk på; jeg mener, at Stoiber er dement."

Stilheden bliver brudt af en trommehvirvel fra en Safri Duo-cd, og Angela Merkel eskorters gennem mængden i en frakke af livvagter.

"Håbet for - og løsningen på - Tysklands fremtid," råber mødets konferencier, og de autonome begynder også at råbe:

"Hau ab! Hau ab!" - skrid så, skrid så.

Endnu mens Angela Merkel venter på at tale, bryder et slagsmål løs. En ældre herre er blevet så irriteret over en gruppe unge, der kommer med dumme tilråb, at han kaster sig over en af de unge lømler. Og før den unge mand overhovedet fatter, hvad der er sket, har den ældre angriber fået hjælp af en tililende ekspert i nærkamp. Med to James Bond-greb er den unge mand sendt i jorden og klar til at blive slæbt væk af livvagterne.

Snart efter kan man heller ikke se de autonome mere; de er forsvundet bag en mur af orange 'Angie'-plakater, som hendes tilhængere holder op foran dem. Men man hører dem stadig:

"Hau ab! Hau ab! Hau ab!"

Dansk inspiration

Angela Merkels hår sidder som en føntørret hjelm på hovedet - ingen skal længere gøre nar ad hendes prunkløse Prins Valiant-frisure. Og hun høster anerkendende smil for sit svar til de autonome:

"Hvis dem, der skriger op, ville lære at lytte, ville vi komme langt med emnet uddannelse."

Pointen er måske lidt omstændelig, men det gør ikke noget, for Merkels tilhængere er ikke kommet for at høre billige one-liners. De ønsker ærlighed og resultater, ikke en forførende charlatan som den nuværende kansler, Gerhard Schröder (SPD).

Angela Merkel taler uden manuskript. Hun arbejder sig gennem den samling af tekstelementer, hun har opbygget under valgkampen. Den rummer heftige udfald mod den siddende regering, noget om fremtidens pension, om mere videoovervågning, om arbejdsløshed, om konkurrencesituationen med de øvrige lande.

"Hvis vi vil være dyrere end de andre, må vi også være bedre. Præcis så meget bedre, som vi er dyrere."

Hovedparten af de 1.500 på pladsen klapper, og så tager hun fat på sammenligningen med Danmark, hvor arbejdslønnen er fem euro lavere pr. time, og hvor pensionsbidraget opkræves via skatten. Det finder Angela Merkel mere socialt end det tyske system, fordi alle skal bidrage til ordningen - ikke bare lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

For at sænke prisen på tysk arbejdskraft er det derfor nødvendigt at opkræve et mindre pensionsbidrag via lønnen og i stedet hente pengene hjem via en momsforhøjelse. Og så kommer det:

"Vi lover ikke noget, som vi bagefter ikke kan holde."

Angela Merkel henter ikke alene kampagnemusik og inspiration i Danmark, hun viser sig også som elev fra Anders Fogh Rasmussens kommunikationsskole - Merkel ved man, hvor man har.

"Problemerne skal løses, når de opstår. Sådan skal det være i fremtidens Tyskland."

Helt ærligt

Karismatisk kan man ikke kalde hende, men skorstensfejermester Werner Raphael er ligeglad.

"For mig tæller indsigt og kompetance."

Fra scenen lyder den tyske nationalmelodi, Deutschland über Alles, som de autonome forsøger at overdøve.

"Vi har brug for en ny regering," siger Christa Klinke, der er pensioneret bogholder.

"Efter genforeningen burde østtyskerne selv have taget initiativet, men virksomhedslederne dengang glædede sig bare over, at de kunne komme på pension, og vi andre ventede på, at dem fra vest skulle komme og hjælpe os. Det gjorde de ikke, for de havde jo deres egne virksomheder at passe. Derfor er der så få job her."

Stefan Meseke, projektansat på byens universitet, er helt sikker på, at han lige har hørt Tysklands kommende kansler:

"Når man ser Schröder, ser man, hvad karisma kan føre til... Folk har begrebet, at man ikke kan klare sig med show. Alvor er bedre."

En studine med ring i næsen og Jackie Kennedy-solbriller står tvivlrådigt tilbage på pladsen:

"Helt ærligt, jeg tror ikke på nogen politiker."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her