Læsetid: 3 min.

Foghs nysprog

Sagen om historieprofessor Bent Jensens artikler i Jyllands-Posten med klassificerede og fortrolige oplysninger hentet i PET-arkiverne illustrerer, hvordan statsminister Anders Fogh Rasmussen mestrer den bekvemme læresætning om, at det bedste forsvar er et angreb. Når tidligere aktivister fra det, man for 25-30 år siden med en vis selvfølelse benævnte den udenomsparlamentariske venstrefløj, i dag søger adgang til PET-arkiverne for at se, om efterretningstjenesten dengang overvågede og registrerede deres gøren og laden, så er svaret en standardskrivelse, hvor PET med mange omsvøb afviser at svare hverken ja eller nej. Ganske vist har Folketinget for ti år siden nedsat et særligt udvalg, der netop blev pålagt hastigt at foreslå en større åbenhed omkring forældede arkivoplysninger til gavn for borgernes retssikkerhed. Men dette udvalg blev så overhalet inden om af en PET-Kommission, som selvsamme Folketing nedsatte i 1999 for at kulegrave tjenestens registrering af de politiske partier. Allertidligst i 2008 afgiver kommissionen beretning, og først derefter kan det særlige udvalg så løse deres opgave.
18. maj 2007

"Det er forbløffende - altså, hvad er det, venstrefløjen er så bange for i hele den her debat om åbne arkiver?"

Statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketinget den 9. maj 2007

Så måske i 2009 eller 2010 bliver det muligt for en generation af venstrefløjsaktivister, der på dette tidspunkt nok vil have passeret eller i hvert fald være tæt på efterlønnen, at genopfriske ungdommens livlige dage... Og indtil da gælder et generelt adgangsforbud til PET-hemmelighederne.

Bare ikke for alle. Udvalgte forskere kan nemlig godt nu og her få større eller mindre adgang til PET-dokumenter, når de bare forpligter sig til at overholde visse regler.

Dybest ned i hængemapperne er Bent Jensen nået. Som Information ved flere lejligheder har beskrevet, opnåede historieprofessoren for snart tre år siden en særlig statsministeriel tilladelse til "vidtgående adgang" til de statslige arkiver, herunder FE's og PET's, for at forske i et projekt, som Bent Jensen selv havde designet med beskrivelsen "den indre trussel under Den Kolde Krig".

Også Bent Jensen måtte først forpligte sig til at overholde ikke bare landets love, men også et særligt tavshedspålæg, der skulle forhindre, at klassificerede eller fortrolige oplysninger om enkeltpersoner blev videregivet.

Som alle i dag ved, overholdt professoren ikke dette pålæg. Tværtimod skrev han nogle artikler til Jyllands-Posten, der i januar 2007 over flere sider anklagede Informations daværende sikkerhedspolitiske medarbejder Jørgen Dragsdahl for at være KGB-spion "nr. 1" i Danmark i 1980'erne, herunder at PET i sine notater beskrev Dragsdahl som "agent".

Bent Jensen var så sikker i sin sag, at han gentagne gange afviste at lytte til den "vejledning", som PET i timerne inden offentliggørelsen af artiklerne forsøgte at give ham om det ulovlige i at offentliggøre oplysninger, som alene kunne stamme fra professorens arkivadgang.

Da skaden var sket - og artiklerne trykt i et oplag på ca. 200.000 eksemplarer - trak Bent Jensen i land. Så medgav han, at han "ved en beklagelig fejl" havde forvekslet fortrolige oplysninger fra klassificerede PET-dokumenter med oplysninger fra afklassificerede dokumenter.

Når oppositionen nu forsøger at afæske statsministeren en holdning til dette professorale regelbrud, er det, at Anders Fogh Rasmussen vender sagen på hovedet.

Ganske vist er statsministeren, der mere end nogen anden bar Bent Jensens vidtgående arkivadgang igennem, "enig i, at reglerne skal overholdes, og underskrevne aftaler skal overholdes". Men så er den potte også ude. Statsministeren går nemlig ind for "en fri og uafhængig forskning, hvor man også skal kunne tåle at høre det, man måske ikke bryder sig om."

Og hvad er det så, manikke bryder sig om? Ifølge statsministeren er der tale om "ynkværdige handlinger", "ussel udenrigspolitik" og "sikkerhedspolitiske fejltagelser" under den såkaldte fodnote-politik, hvor et flertal i Folketinget op gennem 1980'erne fastlagde en afventende kurs, som regeringen ikke delte, i forhold til USA's (og USSR's) raketoprustning af Europa. Men i stedet for at gøre uenigheden til et kabinetsspørgsmål og udskrive valg foretrak regeringen under Poul Schlüter at blive siddende.

Det er nu ikke dette taburetklæberi, Anders Fogh Rasmussen i dag finder ynkværdigt og usselt, men derimod venstrefløjen, der "stod bagved", altså det daværende folketingsflertal. Derfor skal udvalgte forskere som Bent Jensen i modsætning til alle andre borgere fortsat have vidtgående arkivadgang, mener statsministeren, "for at undgå, at venstrefløjen bl.a. gentager disse fejltagelser".

Så mens en grånende venstrefløj pænt afventer adgang til arkiverne, kan tiden passende bruges på at fundere over, hvad statsministeren monstro mener med fri og uafhængig forskning...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu