Læsetid: 3 min.

Foie gras-hykleriet

28. juli 2000

FOIE GRAS er kejseren blandt konger inden for delikatesser. Mange tror fejlagtigt, at der er tale om gåseleverpostej. Det er der ikke, men om ren, fed lever fra and eller gås, typisk serveret i skiver på et leje af sky eller toast efter at være blevet let forarbejdet og efter f.eks. at have snust til lidt armagnac - evt. serveret med druer eller tunkanødder - eller som tilbehør til en skive oksemørbrad. Uden fois gras vil gastronomien ikke være den samme.
Dyrværnsorganisationen Dyrenes Venner har på sin hjemmeside en liste over restauranter og supermarkedskæder, som fører foie gras, en liste, som kan være til stor hjælp for gourmet'er, som søger denne udsøgte spise. Den er nemlig ikke altid lige let at finde frem til, da ikke så mange fører den, idet den regnes for kostbar og eksklusiv. I realiteten koster en skive fois gras mindre end en ny cd-skive.

DYREVENNERNE har imidlertid ikke fremstillet listen som en service for madvennerne, men som en kampagne for at få salget stoppet, idet fjerkræet, der leverer leveren bliver tvangsfodret, så organet vokser sig flere gange større end normalt. Der er tale om en gammel kultur eller ukultur, som er udviklet gennem generationer i bl.a. Alsace, Dordogne, Normandiet og Provence. Francofiler kender postkort, hvor man ser gammelmor sidde på en stol med en genstridig gås mellem knæene, mens hun gennem en tragt stopper majs ned i dens mave. Mange steder foregår det stadig nogenlunde sådan, men andre steder er det delvis industrialiseret: Fjerkræet transporteres forbi en person, der med en stok propper majsen ned.

I DISSE DAGE verserer i pressen en historie om, at Brugsen (fra i går også Dansk Supermarked) har taget dyrevennernes henstilling til efterretning og frem over ikke vil sælge foie gras. Historien er til dels en sommerand, idet det fremgår af nyeste nummer af Brugesen blad, Samvirke, at det besluttede man for et halvt år siden. Man er enig med dyrevenner i, at der er tale om dyremishandling.
Den aktive lederskribent ringede straks til Brugsens hovedkvarter, FDB, for at høre om denne 'dyrehumane' beslutning får konsekvenser for andre af Brugsens mange dyremishandlede varer. Om man f.eks. vil tage konsekvensen og stoppe salget af buræg. FDB-chefen, Jens Vang, mente at vide, at Brugsen allerede er gået væk fra at sælge buræg, og at man i det hele taget arbejder med problematikken. Det sidste er rigtigt, men en stikprøvekontrol i nærmeste brugs viste en stor stabel af æggebakker med den tydelige påskrift: Æg fra burhøns.

SAGEN ER, at hykleriet ingen ende vil tage, når det gælder argumentationen i debatten om dyr og menneske. I supermarkedernes omsætning spiller foie gras overhovedet ikke en trille. Det er en gratis gestus, men pænt ser det da ud, at 'man kommer dyrevennerne i møde'. Ligesom Dyrenes Venner ikke tøvede med at konstatere en stor sejr.
Det grundliggende i forholdet mellem dyr og mennesker har imidlertid altid været og er stadig, at mennesker bruger dyrene til egne formål - fra svin til fisk, fra fødevarer til sko. Det er der konsensus om. I humanismens navn søges lidelser og smerter begrænset mest muligt - i hvert fald på papiret. I praksis har den samlede sum af dyrelidelser næppe nogensinde været større. Mennesker vil have mad, de fleste vil have kød, og dyrene er heller ikke for gode selv.
I de senere år har tendensen gået fra den helt hårde behandling af dyr i retning mod mere økologiske og etiske forsvarlige animalske fødevarer. Om det skyldes højkonjunktur, forbrugernes deraf følgende krav om bedre kvalitet eller den dyreetiske indsats kan ikke besvares præcist, men formentlig et lykkeligt sammenfald.
Hvad den ubetydelige produktion af foie gras angår - og det ønskede totalforbud - er der måske mere perspektiv i at rette blikket mod den ungarske typiske måde at producere varen på. Gæssene går på friland med græs og grønt og bliver kun håndfodret de sidste tre uger før slagtningen og typisk kun fire-fem dage. Ikke noget med at stoppe majs ned i halsen på dem. De spiser frivilligt af hånden i et kvarters tid, men kun hvis de ikke selv pirker majsen op. På den måde bliver de lyntilvænnet og spiser selv frivilligt videre.
Bortset fra, at 70-90 procent af den ungarske foie gras, som ikke bliver helt så stor som den franske, eksporteres til Frankrig, hvor den blandes med fransk lever og sælges videre som fransk, kan man med lidt god vilje se et måske brugbart alternativ i den ungarske måde.
Det næste etiske spørgsmål er naturligvis: Er det forsvarligt at gøre gæs til majs-narkomaner?Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu