Læsetid: 1 min.

FOLK

30. december 2006

Pan-dansere

I dag holdes det andet Nordic Open, der er en dansekonkurrence for dansere af samme køn. Det bliver spændende, hvem der vinder - og ikke mindst hvem der fører...

Usher

Selv om den amerikanske soulsanger James Brown først lægges i jorden i dag, har rygterne om, hvem der skal spille hovedrollen i den kommende film om ham, svirret længe. Favorit til rollen er R&B-sangeren Usher, mens Fergie vil spille en af Browns koner.

Forskere

Engelske forskere har fundet ud af, at kvinder kan reducere risikoen for brystkræft ved at gøre rent! Ikke et par timer om ugen, men rigtig rent i 16-17 timer, så alting skinner. Det skulle være bedre end at dyrke sport. Mon ikke det er mandlige forskere, der står bag?

Mel Gibson

Mens Mel Gibsons egen karriere har klaret skærene oven på skandalen, hvor han blev arresteret for spritkørsel og svinede jøderne til i ét hug, ser det værre ud med betjenten, som foretog anholdelsen. Ifølge The Guardian er han blevet udsat for chikane og forflyttet.

Kloninger

Der er tilsyneladende ikke noget galt med kopiprodukter. De amerikanske myndigheder har sagt god for fødevarer fra klonede dyr. De skulle være lige så sunde, som dem fra 'originale' dyr. Hvem var det, der sagde, at en god kopi er bedre end en dårlig original?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu