Læsetid: 1 min.

FOLK

25. juli 2007

Jane Austen

Havde næppe fået sit gennembrud i dag. En forfatter sendte en kopi af Jane Austens 'Stolthed og Fordom' ud til 18 forlag. Ingen mente, den var god nok til at blive udgivet.

Hinduer og Shambo

Shambo er en helligtempeltyr for en gruppe hinduer i Wales, men desværre er den blevet smittet med kvægtuberkulose, derfor vil myndighederne aflive den. Hinduerne er ulykkelige over rettens afgørelse og de vil nu undersøge, om de kan appellere.

Utro ægtemænd

Malaysiske kvinder har fået nok af utro ægtemænd, og for at hævne sig hopper flere og flere selv en tur i kanen. Men det giver åbenbart problemer. Ægteskabsrådgivere rapporterer om et stigende antal kvinder, der ønsker hjælp til at rode sig ud af indviklede affærer.

Camilla Parker-Bowles

Camilla Parker-Bowles og hertuginde af Cornwall, har fået en vædder og et får af sin mand prins Charles til sin 60-års fødselsdag. Kongefamilien har så meget i forvejen, så de giver ikke rigtig vilde og ekstravagante gaver, siger en af Camillas veninder.

Märtha Louise

Den norske prinsesse afslører, at hun har overnaturlige kræfter, og derfor starter hun nu en skole for at lære andre at få kontakt med engle. I forvejen kan hun kommunikere med dyr. "Jeg har på det seneste forstået værdien af denne enorme gave," skriver hun på skolens hjemmeside.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her