Læsetid: 3 min.

Folk og forskning

26. maj 1997

Det er umuligt at diskutere disse svære emner, som berører værdisæt både hos den enkelte og i samfundet som helhed. Nej, jeg mener selvfølgelig, det er næsten umuligt at diskutere. Det betyder nemlig, at såvel fornuften som følelserne vil præge vores stillingtagen.

Socialdemokraten Helen Beim under Folketingets behandling af kloningsteknologien over for især dyr

KAMPEN OM de amerikanske hormonbøffer har affødt en ganske folkeoplysende redegørelse for folkestyrets afvikling fra den ene del af den danske korporative klo, nemlig Dansk Industri, DI. (Den anden del er naturligvis Dansk Metal). Dødsdommen over folkestyret eller på græsk demokratiet afsiges af afdelingschef Anne Busk Jensen, som til Politiken udtaler:
"Det helt store spørgsmål er, hvordan vi på den ene side sikrer en harmonisering og samtidig tager hensyn til de vidt forskellige forbrugerkrav rundt om i verden. Vi kan ikke udelukkende overlade det til de enkelte regeringer, for de bruger somme tider erfaringsmæssigt forbrugerne som en undskyldning for at beskytte deres egen industri. En mulighed er, at uafhængige institutter foretager meningsmålinger blandt forbrugerne, så der er et objektivt grundlag at tage stilling på. Selv tror jeg mere på, at staten - herunder de internationale organisationer - holder sig til at sikre miljø og sundhed, mens vi overlader det til marekedet at indrette sig efter forbrugernes krav."
Bortset fra ophøjelsen af meningsmålinger blandt forbrugere til "et objektivt grundlag" for lov og orden, etik og moral, er det springende punkt i DI-udtalelsen den "sikring af miljø og sundhed," der nådigst overdrages "staten - herunder de internationale organisationer."
Efter, at markedet har overtaget den væsentligste del af styringen.
Sagen er jo, at der hersker skæbnesvanger uenighed mellem EU-'staten' og Amerikas Forenede Stater om netop hormonbøffernes sundhed eller mangel på samme. Hvordan har DI-afdelingschefen tænkt sig den konflikt løst? Af Gud selv, såmænd. Det vil sige af Videnskaben "Hun understreger, at beskyttelsesniveauet i Codex Alimentarius under WTO, der fastlægger de konkrete standarder, generelt er på et meget højt niveau. EU's nederlag i hormonsagen skyldes alene, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for forbudet, siger hun. 'På et møde i næste måned skal der vedtages regler om bl.a. pesticider, hormonmælk og medicin-rester, der står til at sænke de danske og europæiske krav. Problemet er, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for kravene'."
Altså: Hvad demokratiet i halvandet hundrede år troede, at Folketinget skulle tage sig af, er ifølge supermagten Dansk Industri nu overladt til Markedet og Videnskaben.

LAD VÆRE AT videnskabsmænd som professor Joachim Liehr fra University of Texas, Samuel Epstein fra University of Illinois og biokemikeren Manfred Metzler fra Karlsruhe Universitet mener at kunne dokumentere særdeles videnskabelige grunde til at opretholde forbuddet mod de amerikanske hormonbøffer, som synes at være kræftfremkaldende. Det afgørende er heller ikke, at Dansk Industri tror på Gud, skønt guden er et hus splidagtig med sig selv, men at DI har udviklingen, fremskridtet og mainstream med sig. De tider er forbi, da folket troede, at det ved fælles sam- og aftale selv skulle bestemme samfundets indretning. Nu hytter enhver sig selv, for markedet må ikke reguleres af hensyn til den økonomiske vækst og videnskaben afgør i kraft af den fri forskning, hvad der er sandt og godt.
Og dog: Folketinget tillod sig faktisk i torsdags at mene noget. Anledningen var Dolly (et verdensberømt skotsk får), og resultatet blev en rimelig god beslutning. Men den både kvalificerede og følelsesfulde palaver gik netop på, om folkets kårne kvinder og mænd kunne tillade sig at trodse den fri forskning, når trodsen fremkaldes af noget så fortidigt og fordærveligt som følelser. Følelser! For dyr! Følelser, der skal forpligte hele folket med det videnskabsmænd og ikke bare hver enkelt individualist for sig på det globale marked...

OG ALLIGEVEL TURDE Folketinget trodse sin tro på folkestyret igennem. "Jeg vil kalde det berufsverbot, hvis politikeren vil standse Foulum-forsøget med at klone en kalv. Hvis det sker, er det første gang politikerne kommer med et direkte ønske om at styre forskningen," har genetikprofessor Torben Greve påstået. Vrøvl er det, for kloning af mennesker har for eksempel længe været forbudt for den 'fri forskning'. Folketinget turde virkelig skærpe grænsen for den påståede frihed yderligere. Som det i morgen trods alle mangler trods alt sætter (nogle) grænser for den kunstige befrugtning af den levende art, der kaldes mennesket. Det og dets fremtid er endnu vigtigere end teknikkens sejr over naturen.

el (Ejvind Larsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu