Læsetid: 3 min.

Folkeafstemning om 'reformtraktaten'

9. juli 2007

Hvad ingen for blot måneder siden havde troet muligt, lykkedes for EU's stats- og regeringscheferne i Bruxelles under junitopmødet: At finde en løsning på traktatproblemet efter det fransk hollandske nej i 2005.

Ideen i løsningen er såre enkel (selv om den teknisk er nok så kompliceret): De operative bestemmelser om et mere handlekraftigt EU samarbejde og en større rolle for Europa-Parlamentet - efter udvidelsen til 27 medlemsstater - bevares stort set, samtidig med at alle tilløb til en statsforfatning eller grundlov for den europæiske union fjernes.

Med denne løsning er der ingen tvivl om et dansk ja fra et bredt flertal i Folketinget. Flertallet vil gerne bevare de gode elementer i den tidligere forfatningstraktat og tage afsked med alt, der smagte af Europas Forenede Stater.

Imidlertid udestår stadig spørgsmålet om en dansk folkeafstemning. Dette kan kun efter Socialdemokraternes opfattelse afgøres ud fra en samlet vurdering, når alle tekster har været oversat til dansk og grundigt undersøgt og diskuteret i Folketinget og i den danske offentlighed.

Hvis en sådan proces skal være tilstrækkelig grundig og give mulighed for input fra danske borgere, må der afsættes den fornødne tid efter afslutningen af regeringskonferencen til november.

Socialdemokraterne har hele tiden kritiseret de folk i regeringspartierne, der har sat det som et selvstændigt mål for de danske forhandlinger om en ny traktat at undgå en folkeafstemning. Det efterlader et ubehageligt indtryk af politisk opportunisme. Heldigvis har statsministeren da også taget afstand fra denne taktik.

Danmark forhandler selvsagt for at opnå en løsning, der både ud fra et europæisk og et dansk perspektiv giver et mere handlingsorienteret og demokratisk samarbejde. Det er så vidt man kan se, lykkedes. Men Socialdemokraterne har også vendt sig imod Dansk Folkepartis og Enhedslistens ønske om en folkeafstemning for enhver pris 'uanset hvad der står i traktaterne'.

Når vi taler om en 'samlet vurdering' er det, fordi vi ønsker at foretage både en juridisk og en politisk prøvelse af teksten. Grundlovens paragraf 20 (suverænitetsafgivelse, red.) skal selvsagt overholdes, og traktat-teksten skal granskes for at finde ud af om der er nye bestemmelser der kræver en folkeafstemning efter paragraf 20. Men derudover skal der foretages en politisk vurdering af den samlede løsning. Når flertallet i sin tid valgte at lade en folkeafstemning, var det både af hensyn til paragraf 20, og fordi det drejede sig om en egentlig forfatning for EU. Nu er det ikke længere en traktat om en EU-grundlov, men er der bibeholdt så mange indholdsmæssige elementer at man i realiteten stadigvæk kan tale om en forfatning? Det er det væsentlige spørgsmål, og det er her tvivlen råder.

Er det en forfatning?

I debatten har der lydt meget forskellige vurderinger fra deltagerne i Bruxelles mødet. Spanien og Irlands statsministre hævder, at den indgåede aftale nærmest er identisk med forslaget til en forfatningstraktat, mens regeringscheferne i Storbritannien, Holland og Frankrig har givet udtryk for, at der er tale om et helt nyt koncept.

Efter en første læsning af Bruxelles-mandatet glæder Socialdemokratiet sig over så mange af de fornuftige institutionelle ændringer der er blevet reddet over i den nye tekst, men vi hælder umiddelbart mere til den engelsk/fransk og hollandske analyse af, at det drejer sig om et nyt koncept end til påstandene fra Dublin og Madrid om at mere end 90 pct. af forfatningstraktaten er med i den nye tekst.

Det er ikke længere en forfatning for EU, der bliver skrevet, men en traktat om en ændring af de bestående traktater. Men også et nyt koncept om traktatændringer i stedet for forfatningstraktat kan naturligvis være så vidtgående, at et dansk ja kræver tilslutning ved en folkeafstemning.

Først en tilbundsgående undersøgelse af den endelige tekst ud fra en både juridisk og politisk synsvinkel og med en åben folkelig debat kan give grundlag for en stillingtagen til en folkeafstemning.

Vi skal give os den fornødne tid til denne proces i erkendelse af spørgsmålets vigtighed for de danske vælgere og i respekt for den virkning som en dansk folkeafstemning om reformtraktaten vil have i resten af Europa.

Svend Auken er MF for Socialdemokratene og partiets Europa-ordfører

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her