Læsetid: 3 min.

Folkelig modstand

18. maj 1998

MODSTANDSBEVÆGELSER - mod den lurende racisme og det spirende fremmedhad, mod den bestående udstødning af medmennesker og naturens øvrige medskabninger - holdt møde i lørdags på Borups Højskole i København. Troubadouren Per Warming udsender på forlaget politisk revy hvad han kalder en blues for folkehøjskolen: Modstand og myter og havde i den anledning inviteret modstandsfolk til sang og snak, digt og diskussion:
Selv fortalte han nordboernes gamle myte om muren, sindbilledet på menneskers og guders livsødelæggende drøm om evig sikkerhed. Een gang for alle skulle muren skaffe fred og holde alle onde jætter ude, men prisen var nær blevet tab af både sol og måne og kærlighedsgudinden Freja. Sikkerhedsdrømmen er falsk.
Under overskriften Byøkologisk Aktion - Økotopia - BZ og med blandt andet udgangspunkt i politiets forfærdende fremfærd den 18. maj 1993 beskrev Knud Holt og Troels Fløe først og fremmest kampen mod Øresundsbroen. Lovbrydere og aktivister lod de sig betegne i programmet.
Claus Heinbergs indlæg havde fået titlen Skal tumperne redde verden, når de kloge ikke vil? Samme Heinberg er hovedbidragyder til det såkaldte Tumpe-manifest eller Kolding-manifestet, der allerede har opnået en vis udbredelse.
Jens Jørgen Bolvig, tidligere medlem af Folketinget for det Radikale Venstre (i to omgange), fortalte om, hvorfor han midt i det øjeblikkelige danske demokrati havde måttet bryde loven og sikre en lille hviderussisk familie på tre medlemmer husly og hjerterum under jorden. Så den danske statsmagt ikke kunne udvise en rædselsslagen mor og hendes børn for at "hjemsende" dem til det, der ikke længere var deres hjem.
Den norske retssociolog Thomas Mathiesen fra Oslo Universitet, der selv har modstandserfaringer fra bl.a. Alta-aktionen til forsvar for natur og samernes vandringsruter, talte over temaet magt og modmagt.
Modmagt til forskel fra afmagt.
Erik Stinus sluttede dagen med at læse jordens ballader - et udvalg af hans egne digte. Stinus viste og lod høre, at poesi, når den er god, er politisk: modstand mod al undertrykkelse. Også den der for tiden råder under betegnelsen: markedsfriheden.

OG SÅ FIK Information ellers nogen på frakken.
Pressen svigter altid i almindelighed. Som en modstandspige udtrykte det: "Vores kamp er betinget af et massivt enten-eller: Enten voldelige aktioner eller total fortielse i medierne".
"Men da har Information tidligere været undtagelsen", brød en anden ind. "Det er den ikke længere". "Hvilket er så meget mærkeligere", fortsatte en tredje. "Fordi bladet jo gør meget ud af asylkampen, opklaringen af 18. maj, kampen mod Øresundsbroen, økologien. Men når der så endelig er nogle, der aktionerer for det samme, så: ikke en linje".
"Det er jo ikke bare Information, afsluttede en fjerde, det er jo alle de gamle, afdankede 68'ere i det hele taget. Hvor har de for eksempel været i kampen mod Øresundsbroen?" Denne leder lader foreløbig spørgsmålene gå videre. Til Informations chefredaktion og til alle de gamle afdankede 68'ere.

DET SKAL DOG ikke forlede nogle til at tro, at modstandsmødet på Borups Højskole var præget af nederlagsstemning. Nok er Øresundsbroen tabt, det vil sige: den bliver bygget, nok skyder nazi-lignende paddehatte op alle vegne, nok breder fremmedhadets eller i hvert fald fremmedfrygtens svamp sig, nok øges biltætheden i takt med tvungen aktivering af mere eller mindre udstødte til et arbejde, der ikke findes, nok forstærkes institutialiseringen af børn og unge og skæve og gamle, nok øges forskellen på rige og fattige og den sociale kløft mellem raske og syge, nok eroderes demokratiet af de forende markedskræfter og bureaukratier (EU!-Barsebäck! - skønt Amsterdam-traktaten og 28. maj knap blev omtalt i lørdags...), nok er det stadig køb-og-smid-væk-religionen, der driver hovedstrømmen i den vestlige verden og dermed i det meste af verden. Men modstands-humøret fejler ikke noget.
"For skal det være, kan vi udmærket klare os uden Information og alle de afdankede", som en sagde. Vi er nemlig begyndt i midten af firserne, og i forhold til dét udgangspunkt er vores situation blev meget bedre de seneste fem år. Især det sidste år er det blevet tydeligt, at et omslag i vores egen aldersgruppe og måske navnlig hos de endnu yngre er undervejs.
"Vi er slet ikke vant til at sejre", sagde en anden. Bare det, at vores aktioner, også dem, der faktisk er endt som nederlag, alligevel sætter sig spor i mentaliteten rundt omkring, giver jo håb.
"Rød er hjertets farve/ og længselens,/ hvadenten du strider dig fri/ af mismodets bølge/ for at blive og måle/ med fødder og favn/ dit land og din lod/ eller ønsker at drage/ langt af led", sluttede Erik Stinus. el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her