Læsetid: 4 min.

Folkemordets tavst smilende by

Midt i optagelserne til en dokumentarfilm om Østafrikas musikscene smuttede popstjernen Jose Chameleone på turne i Rwanda. Andreas Johnsen og Lotte Folke Kaarsholm fulgte efter ham til Kigali, hvor folkemorderne går rundt i lyserøde fangedragter mellem bougainvilleaerne i de velholdte blomsterbede
4. november 2006

Der er ikke nogen forskel på himmel og Viktoriasø den morgen, vi skal med bussen til Kigali. I Ugandas hovedstad Kampala står regnen i tykke tove fra himlen, som kun en tropisk monsun kan gøre det, og vi løber ud af taxa-folkevognsrugbrøddet og efter bussen med regnsøer sprøjtende op til midt på læggene.

Der er 400 kilometer til Kigali, men vores hovedperson er stukket afsted, og vi må efter. Jose Chameleone er Ugandas største popstjerne og skal derfor være med i vores dokumentarfilm om musikscenen. Han er yngre end os, måske sidst i 20'erne; han har tre jeeps og fem brødre og brødføder en stab på 40-50 mennesker; han har et helt uimodståeligt glimt i øjet og en uefterlignelig hæs stemme, og han er fuldstændig umulig at planlægge med.

Bussen skrumpler ad den sydlige hovedvej time efter time på den lange tur gennem et landskab, hvis jordrøde flade støv langsomt glider over i fugtigtgrønne bakker med teplantager og aftendis. Når vi stopper, kommer børn og kvinder løbende med grillet ko på spyd; ved grænseovergangen afløses et omstændeligt stempelritual af 50 meters gåtur gennem ingenmandsland og ind i nye papirudvekslinger, før mørket falder på og vi er inde i Rwanda.

Elektrisk mørke

Mørket skjuler Afrikas tættest befolkede land, Rwanda. Landet har været under præsident Paul Kagames ledelse siden han med sin hær fra den anden side af grænsen til Uganda i 1994 marcherede gennem landet og stoppede det folkemord, som FN og resten af verden havde vasket sine hænder for i rådvild lammelse, efter at 10 belgiske FN-soldater var blevet massakreret af den netop myrdede præsidents livgarde.

I Kigali er natten sort og fuld af stemmer. Folk skubber, griner, råber. Vi spørger efter Chameleone og et stadion, og folk nikker: Koncerten er i fuld gang. Taxachaufføren skrammer to andre biler på vej ud, og så suser vi over tomme bybakker gennem natten - til det strålende lys fra det gigantiske Amahoro Stadion, hvor titusindvis af mennesker råber op til Chameleone på scenen, som vi får lov til at klatre op på efter øjenkontakt med vores venner i bandet.

Det er en varm, elektrisk aften at stå i efter otte timer med vådt tøj på i en stoppet bus. Og ud over stadionnet er der hoveder så langt øjet rækker. De bøjer nakken og kigger mod himlen, da Chameleone nu klatrer op i scenerammen, stiller sig oven på de 20 meter høje forstærkerstilladser og pifter ud over de grinende, lykkelige publikummer.

Som så meget andet i Rwanda har Amahoro Stadion et dobbelt ansigt. Lige nu er det scene for titusindvis af glade Chameleone-fans. Og for 12 år siden var det tilflugtsted for 15.000 af tutsier, beskyttede af en nødtørftig samling FN-soldater mod det folkemord, der rasede lige uden for stadionets mure.

De lyserøde mænd

På Nyabogogo-markedet, hvor vi køber sirligt indpakket kaffe og the, dukker de lyserøde mænd op. 60 stykker går de side om side gennem menneskemængden som et mærkeligt klovneindslag, som ingen rigtig kigger efter. Det er folkemorderne, fortæller Geneviève Mukandezi, som har taget os med på markedet. "Engang var fangedragterne sorte," fortæller hun, "og man besluttede at ændre farven til lyserød, for at det ikke skulle se ud som om, at fangerne var levende døde. Men efter folkemordet har mange sagt, at det ville være passende at give deres dragter dødens farve igen."

Folkemorderne fylder alle Rwandas fængsler, som er ved at briste under byrden. Rwandas folkemord er det mest demokratiske, verden nogensinde har set: Med den laveste teknologi, macheterne, og den højeste deltagelse. Der er lang vej endnu, før bare halvdelen af morderne er blevet dømt.

Man ser arven i de mange invalide i Kigalis gader. Men ellers er byen den fredeligste afrikanske by, vi har set endnu. I Kigalis smukt rene og blomsterudsmykkede gader er der ikke internationale butikskæder. Kun papirhandlerne lader til at blomstre; placeret på hvert gadehjørne leverer de farvede karbonkopier og kvitteringsblokke til Rwandas helt utroligt omfattende bureaukrati.

Ét sted bliver man dog med usvigelig sikkerhed forsøgt bestjålet: på den centrale busholdeplads, som alle ankommer til når de skal købe ind. Her når vi ikke én gang igennem uden at mindst et par nysgerrige hænder har været nede i alle bukselommer og tasker. Ellers er Kigali rolig, smilende og tavs. Gadehandel er forbudt, så byen mangler den østafrikanske storbys mylder. Folk går rundt, taler, venter.

En helt

Når vi bevæger os med Chameleone gennem gaderne, bliver vi opslugt af bisværme af menneskemængder. For at forstå, hvor populær han er, må man forstå, hvor isoleret Kigali har været. Chameleone kom dertil og arbejdede et års tid som DJ og musiker et år efter folkemordet, hvor al enterprise var død.

"Jeg levede også i gaderne, da jeg var yngre," siger Chameleone, da vi omsider har rystet de sidste fans - nu på scootere og motorcykler - af os og er sluppet ind i roen på hotellet. "Og hernede er sådan en som mig ikke noget uden det fællesskab, der er omkring mig. Det er forskellen på Afrika og Vesten. Jeg taler på mit fællesskabs vegne, jeg taler ikke for mig selv, når jeg laver mine sange. Så det ville være meningsløst, hvis jeg ikke talte med dem."

Imens går livet i Kigali videre. Ignoreret af verden lever folk deres liv, dør deres død. Chameleone tager flyveren hjem til Kampala samme aften, men de næste dage bliver vi stoppet igen og igen i Kigalis gader: "Hvordan har Chameleone det?", "Jeg så jer oppe på scenen på Amahoro!", "Hils Chameleone!"

Det er ikke så tit, Kigali får besøg.

* Andreas Johnsen og Lotte Folke Kaarsholms dokumentarfilm om de østafrikanske musikere 'Curtain Rising' vises på CPH:DOX-festivalen d. 10. og 15. november. Se www.cphdox.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her