Læsetid: 4 min.

Folkeskole til kamp for åndsfrihed

Ålholm Skole i København opfordrer nu Borgerrepræsentationen til at kæmpe for, at skolen kan undervise i faget religion. Flere politikere bakker op, men undervisningsministeren afviser
10. maj 2005

I et åbent brev til Københavns Borgerrepræsentation (BR) forsøger bestyrelsen på Ålholm Skole nu at overbevise politikerne om, at skolen skal have ret til at inddrage andre religioner i kristendomsundervisningen. Brevet er sendt forud for afstemningen på torsdag, hvor BR skal tage stilling til, om man vil følge Undervisningsministeriets krav om at standse skolens praksis.

I brevet roser skolens bestyrelse folkeskolens centrale formål, der handler om, at undervisningen skal bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

"Men det er uforeneligt med et kristendomsfag, som siger, at det skal foregå på et luthersk-evangelisk grundlag. Her er man nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte skoles virkelighed og elevernes baggrund, hvis man altså tager åndsfriheden alvorligt" siger Eva Fock.

Hun er tidligere medlem af skolens bestyrelse og medunderskriver af det brev, som medlemmerne af BR modtog i går. I brevet opfordres politikerne til at lade skolen fortsætte med at inddrage andre religioner i kristendomsundervisningen, selv om de centrale læseplaner først åbner for den mulighed fra 7. klasse og frem.

Flere af de københavnske politikere, med uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten) i spidsen, undrer sig over, at undervisningsminister Bertel Haarder ikke vil godkende skolens læseplan, som ellers har medført, at antallet af elever, der er fritaget fra undervisningen, er faldet fra 35 til fire.

S: Lad skolen i fred

Socialdemokraterne er med 16 ud af BR's i alt 55 medlemmer det største parti, og umiddelbart er der stemning for at bakke skolen op.

"Jeg mener, at ministeren burde lade skolen være i fred og glæde sig over, at man har fået flere elever til at deltage i undervisningen," siger politisk ordfører for Socialdemokraterne i BR Jakob Hougaard.

Han peger dog på, at det er uklart, hvorvidt skolens praksis er ulovlig, og at juristerne i kommunens uddannelsesforvaltning først skal vurdere udspillet fra ministeriet.

"Hvis ministeriet har truffet en beslutning om, at praksis her er klokkeklart ulovlig, så må vi rette os efter det. Men min holdning er, at loven er uklar, og hvis det er tilfældet, så må sagen rejses for det kommunale tilsyn," siger Jakob Hougaard.

Haarder ikke i tvivl

Ifølge Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er der overhovedet ingen tvivl om, at læseplanen er ulovlig.

"Det her er ikke et tolkningsspørgsmål, og jeg går stærkt ud fra, at de københavnske politikere mener, at loven skal holdes," siger Bertel Haarder.

At skolen med sin alternative læseplan har fået flere elever til at deltage i undervisningen preller af på ministeren. Han peger på, at der på landsplan kun er tale om, at det blot er halvanden procent af samtlige folkeskoleelever, der fritages fra kristendomsundervisning. 10 procent af folkeskolens elever er tosprogede.

"Man kan få flere elever til at deltage gennem samtaler med forældrene, hvor det er vigtigt at gøre opmærksom på, at de bibelske fortællinger er en vigtig del af vores kulturarv. Når jeg fastholder, at faget har en betydning, så sammenligner jeg det med H.C. Andersen og Karen Blixen," siger Bertel Haarder.

Nederlag til integration

De radikales BR-gruppeformand, Klaus Bondam, håber, at afstemningen vil vise et markant flertal for, at lade skolen bevare sin alternative læseplan.

"Vi kan ikke sætte os over landets love, men vi må prøve at få endnu en runde med ministeren i det her spørgsmål. Det vil være et nederlag for de institutioner, som arbejder for at styrke integrationen, hvis vi bare retter ind efter ministeriet," siger han.

Afstemningen i BR sker på initiativ fra Venstres Pia Allerslev, som har fået nok at tovtrækkeriet mellem ministeriet og en uddannelsesborgmester, der nægter at kende skolens læseplan ulovlig.

Også de konservative mener, at kommunen, og dermed skolen, må rette sig efter ministeren henstilling om at ændre den alternative læseplan.

"Kristendom er en del af vores kulturarv, og den centrale læseplan er udmærket, som den er i dag. Når det handler om at få eleverne til at deltage, må man tage nogle samtaler med forældrene, og forklare dem, at faget ikke er forkyndende. Her har skolens ledelse et stort ansvar," siger BR-medlem Helle Sjelle (K).

Eva Fock medgiver, at kristendom har en central placering i det danske samfund, men hun lægger vægt på, at faget skal føre til refleksion.

"Hvis vi skal have et religionsfag, må det handle om verden, som vi ser den og reflekterer over den. Kristendom har stor betydning for vores samfund, men vi er nødt til at muliggøre et civilsamfund på tværs af religiøse tilhørsforhold, det er skolens store udfordring," siger hun.

Bertel Haarder vil ikke tage stilling til, hvad der skal ske, hvis et flertal i BR vælger at gå imod hans henstilling om at lovliggøre læseplanen. Tidligere har ministeren talt om dagbøder, i går lød svaret:

"Vi får se."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu