Læsetid: 4 min.

Folkeskolelærernes image skal pudses af

Lærernes status er røget i takt med negativ omtale af skolen og endeløse skænderier mellem politikere og skolefolk. Nu skal en ny kampagne rehabilitere lærerfaget, men der er tvivl om, om det er nok
Lærernes status er røget i takt med negativ omtale af skolen og endeløse skænderier mellem politikere og skolefolk. Nu skal en ny kampagne rehabilitere lærerfaget, men der er tvivl om, om det er nok
12. juni 2007

De lærerstuderende springer fra uddannelsen som rotter på et synkende skib. De uddannede lærerne vil hellere lave alt muligt andet, og ingen gider søge ind på seminariet.

Kombineret med naturlig afgang og små ungdomsårgange de kommende år, ser det mildest talt sort ud for folkeskolen. Men nu skal det være slut.

Undervisningsministeren og landets seminarier igangsatte forrige mandag en hvervekampagne, og på et pressemøde i dag vil ministeren lægge ansigtet i de allermest indtagende folder i et forsøg på at gøre reklame for lærerfaget i almindelighed og den nye læreruddannelse, som træder i kraft efter sommerferien, i særdeleshed.

"Den ny uddannelse gør lærerne til specialister, og det betyder, at de bedre kan skabe respekt om deres autoritet overfor elever og forældre," siger Bertel Haarder, som med sin charmeoffensiv håber at få vendt det faldende ansøgertal på seminarierne.

Uophørlig kritik af skolen

Dagsordenen rækker dog videre end et reklamefremstød for læreruddannelsen.

"Formålet er også at få vendt en urimeligt negativ debat om skolerne og lærergerningen til en positiv debat," forklarer Bertel Haarder.

Og fra alle andre var den udmelding blevet modtaget med kyshånd og stor sympati hos Danmarks Lærerforening (DLF). Men lige netop når beskeden kommer fra Undervisningsministerens mund, virker den som en rød klud.

Ifølge formand, Anders Bondo, er det nemlig netop Bertel Haarder, der har båret ved til bålet igennem en årelang og uophørlig kritik af folkeskolen.

"Undervisningsministeren har ført en fuldstændig grotesk og ulødig kampagne, som har haft meget store konsekvenser," siger Anders Bondo.

'Kritikken var nødvendig'

Og der er ingen tvivl om, at regeringen har været ude med riven i folkeskoledebatten. Undervisningsministeren er da også klar til at tage sin del af ansvaret for den negative debat, men han opfordrer lærerformanden til at gøre det samme.

"Vi har gennemført en række reformer, som det har været nødvendigt at begrunde med de problemer, der var i folkeskolen. Men hvis man tæller avisoverskrifter, så fører Anders Bondo altså over mig i dårlig omtale," siger Bertel Haarder.

DLF får dog opbakning i sin kritik fra de radikales uddannelsesordfører, Margrethe Vestager.

"Undervisningsministeren siger hele tiden, at nu skal vi til at tale pænt om skolen, men ha falder jo i hver gang, for så er der lige det og det i vejen," siger hun og vurderer, at den negative omtale er den vigtigste grund til faneflugten fra såvel læreruddannelsen som skolerne.

"Man har givet firmaet et dårligt image," konstaterer hun.

Og trods uoverensstemmelserne er der enighed om, at det er tvingende nødvendigt, at alle parter nu arbejder på at tale folkeskolen op af det hul, den er havnet i.

Lærerne bliver ikke hørt

Men kritik og negative understrømme i skoledebatten er ikke den eneste sten på vejen mod en rehabilitering af lærerstandens gode navn og rygte.

I sin embedsperiode har Bertel Haarder gennemtrumfet en række nye tiltag som for eksempel obligatoriske elevplaner og nationale tests, uden at lærerne føler, at de er blevet hørt. Gruppeeksamen, som ellers har nydt stor popularitet, er blevet afskaffet uden forudgående debat, og der er blevet indført afgangsprøver i de fleste fag. Også uden at lærerne er blevet spurgt.

Det er den form for centralisering og manglende hensyntagen til lærernes professionalisme, der ifølge DLF er med til at degradere lærerne.

Og de radikale følger trop.

"De politiske løsninger, der er blevet gennemført, fjerner ansvaret fra lærerne. Dermed sender man et signal om, at man ikke har brug for professionelle, selvstændige lærere, men at det sådan set kan være lige meget, hvem de er, bare de gør, som der bliver sagt," siger Margrethe Vestager.

Martin Bayer er institutleder på Danmark Pædagogiske Universitet (DPU), og han skærper kritikken yderligere. Han har stået i spidsen for en undersøgelse, der viser, at 40 procent af de lærere, som blev uddannede for to år siden, regner med at forlade faget indenfor en treårig periode.

En af hovedforklaringerne på det er ifølge Martin Bayer et massivt antal flere arbejdsopgaver.

"Halvdelen af jobbet er efterhånden administration, men lærerne er jo uddannede til at undervise," siger han.

Den analyse har Bertel Haarder dog kun hovedrysten tilovers for.

"Det er en fuldstændig håbløs påstand," siger han.

Hvis Martin Bayer betegner halvdelen af lærerjobbet som administration, må han ifølge Undervisningsministeren medregne både forældremøder, elevsamtaler og alt det, der ikke lige er undervisning, og det mener han er useriøst.

"Det vidner jo om det lave niveau i den pædagogiske debat," siger han.

Ministeren er optimistisk

Undervisningsministeren er i det hele taget irriteret over det, han betegner som "komplet meningsløs snak" fra et bredt udtræk af deltagere i skoledebatten.

"Men det er den jargon, der har bredt sig," siger han.

Det ødelægger dog ikke optimismen på folkeskolens og lærerfagets vegne, som Bertel Haarder spår gode udsigter ovenpå hans hovedrengøring af såvel læreruddannelsen som den daglige praksis i skolen. Undervisningsministeren nærer store forventninger til den igangværende kampagne og håber, at de øvrige parter nu vil medvirke til at tale skolen op af hængedyndet.

Hos lærerforeningen er viljen angiveligt til stede, men formand Anders Bondo fastholder, at der skal meget mere end en kampagne til.

"Vi har sagt meget klart til Bertel Haarder, at fine ord og pæn snak ikke er nok," siger Anders Bondo.

Og når den igangværende kampagne er overstået, er ministeren åben for en dialog om de øvrige kritikpunkter.

"Det kan da godt være, at der er procedurer og cirkulærer som vi kan se på og forenkle," siger Bertel Haarder.

Der kan således være udsigt til et tøbrud i forholdet mellem DLF og Undervisningsministeren, og det er en vigtig knast at få af vejen med henblik på skolens fremtid. Ikke mindst med tanke på tonen i skoledebatten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu