Læsetid: 3 min.

Folkesoldater og sildesandwiches

Hvad er Rügen, har adskillige danskere spurgt, efter at familien er kommet hjem fra lidt sommerferie på netop dette sted. Så for god ordens skyld: Rügen er en ø
5. september 2006

Det er sådan, at når man bor i Berlin og gerne vil holde ferie ved vandet ikke for langt væk, kører man op til Rügen. Øen ligger i Østersøen, sydvest for Bornholm, kun et par timers kørsel fra Berlin. På Rügen er der kilometerlange hvide sandstrande, ditto birketræer og klinter a la dem på Møn, bare dobbelt så høje. Fra Kongestolen, øens højeste punkt, kan man se Bornholm ude i horisonten. På Rügen er der masser af små badebyer, hvor man kan leje en syntetisk ferielejlighed og holde ferie, som de gjorde i DDR.

Vi lejede en lejlighed i byen Göhren, der ligger helt ud til vandet på øens sydøstlige spids. Med væg-til-væg-tæppe og en ældgammel sovesofa i stuen, som hushovmesteren hr. Neumann, hver morgen måtte komme og slå sammen for os, for ellers ville den bogstavelig talt gå op i spåner.

På Rügen er alting stadig meget, ligesom det var i DDR. Tror jeg. Når man tænker på, hvor lidt strand og vand, tyskerne ellers kan prale med, er det utroligt, hvor ufancy øens badebyer stadig er. Altså, det her burde jo være Berlins svar på Hornbæk eller Tisvildeleje. Men det er det ikke. I den nærliggende badeby Baabe pralede en af byens restauranter med at være den eneste autentiske italiener. Efter et besøg her havde man ikke lyst til at sætte de andre på prøve. Men hvorfor gå på italiensk restaurant, når man overalt som fastfood kan købe en slags sildesandwich, der består af en giffel fyldt med sild eller andet godt fra havet?

Soldat i DDR's folkehær

Mens vi var der, var der byfest i Göhren, og her var det vildeste, man kunne smide sine penge efter, rav på tusind måder. Og så helseprodukter med bær fra havtorn-busken - Sanddorn hedder den på tysk. Havtornsbærret har ifølge tyskerne særlige homoøpatiske egenskaber, og da tyskerne elsker homøopati, finder man bærret overalt som f.eks. i saft, kager og marmelade.

Göhrens bibliotek holdt desuden et lille udsalg på hovedgaden. Alle bøgerne kostede 50 cent (ca. 3,75 kr.), men man måtte gerne betale mere, hvis man ville. I en kasse med gamle børnebøger fandt jeg billedbogen Tornerose sidder i fyrreskoven. Udgivet på et forlag med det optimistiske navn Junge Welt Berlin (øst, altså) i 1988. Det var med andre ord sidste udkald. Bogen lugter af muggen kælder, den er på vers, og de handler alle om, hvor sjovt det er at være folkesoldat i DDRs folkehær.

'Tornerose' er en smilende folkesoldat, der sidder i en fyrreskov og forsøger at give en kollega anvisninger på, hvor han kan lande sin helikopter. I øvrigt smiler alle folkesoldaterne i bogen. Også de, der klatrer over forhindringer i regnvejr. Børnene leger på solbeskinnede marker, og når de på løbehjul løber forbi en folkesoldat, der holder vagt, og smiler til ham, ja, så står der i teksten, at de kan være sikre på, at han smiler igen.

Når det er folkehærens fødselsdag 1. maj, er der fest. Så kommer vennerne. Jeg gav gladeligt en euro for til evig tid at eje bogens næstsidste vers i mit bibliotek. Det lyder oversat "De har en rød stjerne/ den lyser på deres kasketter/ de hjælper vores fædreland med/at beskytte sig mod dets fjender. Hvem disse gode venner er/ det kan I nemt gætte/ I kender dem sikkert, helt bestemt/ det er sovjetsoldater." Bogen er for børn fra fem år.

Jeg behøver næppe at tilføje, at Rügen, der kun ligger i alt cirka seks timers kørsel og færgesejlads fra København er en natur- og kulturoplevelse af de helt store.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu