Læsetid: 4 min.

Folket bag - langt bag

9. december 1998

NÅR DEN FOLKELIGE interesse er mindst, kan politikere slippe afsted med mest. Den mekanisme kunne iagttages i fuld funktion på hovedstadskonferencen i mandags.
De to initiativtagere - Københavns socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og Frederiksbergs konservative borgmester John Winther - havde udstyret konferencen med titlen: Hovedstadsregionen - hvad vil vi med den?
Sådan nogle titler skal konferencer vel have i senhalvfemserne. Ligefremt og dog dynamisk: Må vi så få nogle visioner på bordet! Visioner var nu ikke lige, hvad forsamlingen på flere hundrede kommunal- og amtspolitikere udrullede for hinanden. Efter dagen var omme, kunne den ytrede dynamik sammenfattes således: Vi vil klamre os til den magt, vi har - og helst rage os noget mere til.
For - uanset konferencetitel - var dét, alle talte om: Hvordan skal hovedstadens administrative forhold indrettes fremover: Hvem skal nedlægges, og hvem skal lægges under hvem, kommuner, amter, storamter?
Tilhængere og modstandere af "store" og "små storamter" manøvrerede rundt om hinanden. Og den slags magtspil har det med at fange større opmærksomhed hos de på flæsket kravlende end i folkedybet.
Som Malmø Stads borgmester Ilmar Reepalu fortalte konferencedeltagerne via satellit og til opstillet storskærm:
"I spørgsmålet om en ny administrativ struktur for Skåne har jeg befolkningen bag mig - langt, langt bag mig."
På dette punkt er den kulturelle forskel mellem Øresunds vestlige og østlige bredder altså ikke så stor.

DET ER EN SKAM. For hvis befolkningen på danskesiden ville spidse øren til striden om de administrative indretninger, ville den få artige ting at høre.
Mest åbenhjertig i sin rå varetagelse af egeninteresser var amtsborgmesteren for Frederiksborg Amt, Venstres næstformand Lars Løkke Rasmussen - endnu en af de Rasmussen'er, der hærger dansk politik.
Løkke Rasmussen svor ved alt, hvad der er ham og hans parti dyrt:
"Venstre bidrager ikke til etablering af et storamt!"
Hvorfor så bombastisk?
Jo, forklarede Løkke Rasmussen på sit velstående amts vegne:
"Vi ønsker ikke at deponere kontrollen over vore egne udviklingsmuligheder i et fælles planlægnings-organ. At skabe vore egne arbejdspladser er hjerteblod for os."

LØKKES LØBSKE LØB mod vækst i Frederiksborg Amt er en markant afvigelse fra den overordnede planlægning af hovedstadens byudvikling. Med udgangspunkt i "fingerplanen" fra 1947 og med stadfæstelse i byudviklingsplaner og regionplaner fra 60'erne og 70'erne har målet til dato været at fastholde de endnu ubebyggede områder i Nordsjælland til landbrug og natur og til friluftsoplevelser for hele hovedstadsområdets befolkning.
Det er lykkedes. Sådan da nogenlunde. Enhver, der færdes i det nordlige Sjælland, kan med egne øjne se, hvordan også i de senere år kommunerne - i samarbejde med det vækstivrige amt - trods alle gode planer har formået at klemme både erhverv og boliger kraftigt ind mellem herlighederne. Pletvist så kraftigt, at herlighederne er knust .
Efter Løkke Rasmussens partifæller havde held med at få nedlagt Hovedstadsrådet for ti år siden, har Frederiksborg Amt haft endnu friere råderum at hidlokke velhavere med udsalg af naturværdierne. Nu er der kun miljøminister Svend Auken tilbage til at lægge en dæmper på amtets væksttrang.
"Men det får jo også snart en ende," som Løkke Rasmussen forhåbningsfuldt udtalte til dette blad om Aukens styre.

FREDERIKSBORG Amts friløb er ikke bare en trussel mod Nordsjællands naturværdier. Det er også asocialt - hvis man stadig kan bruge det ord i fordømmende betydning.
Det er nemlig det i forvejen velpostrede amts åbenbare hensigt at trække flere rige skatteydere og de avancerede virksomheder til: De, der har råd til at betale for en placering i første parket til naturen.
Det forstærker et uheldigt udviklingsmønster i hovedstadsregionen: De fine rykker nordpå, mens de flade er henvist til Vestegnen og de indre randområder. Hvis man ikke synes, det er galt nok allerede, kan andre storbyer tjene som afskrækkende eksempler på, hvor en sådan udvikling fører hen.
Men det er værre end det. For ved at bortauktionere sine naturværdier trækker Frederiksborg Amt også grundlaget væk under de ambitiøse udviklingsprojekter, der er sat i gang andre steder i hovedstaden.
Som de private investorer højlydt knurrende har givet udtryk for, føler de sig i forvejen gevaldigt usikre på, hvor myndighederne seriøst satser på udvikling: Langs Københavns havnefront? På Holmen? På den Refshaleø, som en havnetunnel vil gøre til prima beliggenhed ved motorvej? Eller i den Ørestad, der som salgsargument har en metro, men ikke meget andet?
Midt i al den politiske blah-blah om den konkurrence, vi skulder-ved-skulder skal ruste os mod fra Hamburg, Stockholm og gud ved hvor, er der noget ironisk i, at vi konkurrerer os selv ud i spredt, tilfældig og fejlslagen udvikling.
Med sin åbenhjertige egeninteresse har Løkke Rasmussen leveret et stærkt argument for et storamt, hvis planlægningsbeføjelser også omfatter dem, der i dag ligger i Frederiksborg Amt. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu