Læsetid: 5 min.

Folkets kongres

Søndag starter Kinas Nationale Folkekongres, men beijingerne siger, den ikke er relevant for dem. Kinesisk politiker mener, de delegerede bør være mere lydhør overfor befolkningens kritik
4. marts 2006

BEIJING - Hvad for en kongres? Det er et ugideligt skuldertræk, man får præsenteret på hovedstadens gader, når talen falder på den forestående Nationale Folkekongres. Den er ellers årets politiske begivenhed i Kina, hvor tonen for regeringens arbejde det næste år vil blive slået an. Men pomp imponerer ikke Sun Qiang. "Den resulterer bare i endnu større trafikkaos," siger han om de logistiske problemer, der er ved at transportere de hen ved 4.000 kongresdelegerede rundt i Beijing. "Jeg kan egentlig ikke se, hvordan det, de taler om vedrører mig," mener den 36-årige ejendomsmægler.

Men Sun Qiang og resten af landets befolkning bør rette deres opmærksomhed mod de udmeldinger, der vil runge fra Folkets Store Hal. Det synes politikeren Wu Qing. "Det er der, alle de vigtige beslutninger bliver taget. Det er for eksempel der, det besluttes, at der skal gøres mere for at udligne de økonomiske forskelle mellem land og by," siger Wu, der sidder i Beijings Folkekongres, et niveau under den nationale.

Før mødet har lederskabet meldt ud, at det vil forsøge at vedligeholde den økonomiske vækst, men bebuder samtidig, at der skal gøres en indsats, for at afhjælpe de sociale skel, boomet har resulteret i.

Større åbenhed

Befolkningens apati overfor begivenheden er muligvis et tegn på, at de officielle repræsentanter for folket ikke har formået at kommunikere med sine borgere. Centralregeringen har selv understreget, at det er nødvendigt at anerkende de klager, der udtrykkes i samfundet, og kadrer skal være mere lydhør og mere kompetente.

"De kongresdelegerede bør åbne for kanaler, hvorigennem de kan kommunikere med folk, lytte til deres kritik og finde ud af deres behov, men en del af dem har ikke gjort det," siger Wu Qing, der også underviser ved Beijings institut for udenlandske sprog. "Det er meget vigtigt, at de forstår, at de er her for at tjene folket," mener hun. "Mange af dem tror, det er en ære, og de er der for at blive berømte."

Den 55-årige pensionist Huang Guoan anskuer dog det hele fra en anden vinkel:

"Jeg behøver ikke interessere mig for (den politiske proces - red.), for de gør det jo godt," siger han. "Min søn har et meget bedre liv, end jeg havde i hans alder, så hvorfor skulle jeg klage eller blande mig?" spørger han og indskyder, at han kan "jo alligevel ikke ændre noget."

I skyggen af højhusene i hovedstadens forretningskvarter siger den 27-årige softwareudvikler Qin Huisheng, at han er tilfreds,med de økonomiske muligheder, regeringens politik tilbyder ham. "Jeg har frihed til at tjene penge, så længe (kongressen) ikke piller ved det, er det i orden."

- Men beskytter regeringen dine rettigheder?

"Ja, de økonomiske. Jeg har ingen direkte indflydelse på politikken, men hvis alle kinesere skulle være medbestemmende, ville det blive alt for kaotisk," siger Qin. Men tiltro til, at regeringen kan hjælpe den almindelige borger, har han ikke meget af: "Sålænge man ikke kommer i karambolage med myndighederne eller har brug for regeringens støtte, klarer man sig", siger han.

Det virkelige magtcenter

En anden årsag til befolkningens ligegyldighed overfor kongressen er, at det ikke er der, den virkelige magt ligger. Ifølge grundloven er nationalkongressen magtens tinde, men den stemmer kun om - og altid for - lovforslag fremsat af kommunistpartiet. Og når de delegerede fra hele landet tager hjem igen, er de blevet genprogrammeret til at gentage partiets politiske linje.

"Alt ligger under partiets lederskab," siger politikeren Wu Qing, selvom hun lige har bemærket, at det er kongressen, der træffer alle de vigtige beslutninger. Den, efter kinesisk målestok, liberale politiker siger, at det er manglende kendskab til Kinas historie, der får udlændinge til at kritisere landets system.

"Før var det kejseren, der bestemte alt, hvad der skulle ske. Sådan var det i tusinder af år. Demokrati, gennemskuelighed og retssikkerhed har aldrig været del af den kinesiske tradition. Det vil tage tid at ændre. Jeg ønsker ikke drastiske, men gradvise ændringer. Hvis der viser sig en lille åbning, så skal man presse på og ting vil ske. Jeg er ret optimistisk for fremtiden. Det vil sno sig fra side til side, men sådan er livet", siger hun.

En undersøgelse foretaget af institutionen for samfundsanalyse viser, at bolig, uddannelse og beskæftigelse er de emner, som Kinas bybefolkning bekymrer sig mest over. Og mere end halvdelen af befolkningen klager over de høje priser, der er på medicin og hospitalsbesøg - et resultat af regeringens delvise privatisering af sundhedssektoren.

"Vi bruger halvdelen af vores penge på at pleje vores sygdomme," siger 63-årige Lin Quan, der bor sammen med sin mand lige syd for Den Himmelske Freds Plads, i en af hovedstadens traditionelle et-etages huse. "Det kunne de godt gøre billigere."

Den økonomistuderende Du Chunyan håber, den lovgivende forsamling i denne omgang "gør noget drastisk" for at mindske korruptionen i det kinesiske samfund: "Mange kinesere har ikke respekt for de lokale ledere, som de mistænker for at være korrupte. Mange folk er utilfredse," siger hun.

Udvikling på landet

En god indikator på, at det kinesiske samfund ikke er harmonisk, er, at lederskabet mener, det er nødvendigt at promovere en politik, der netop skal skabe et 'harmonisk samfund.' Beijingerne er nogle af de bedst stillede i landet og lever et liv, der står i kontrast til størstedelen af den kinesiske befolknings oplevelse. Politiet har rapporteret, at der var 87.000 demonstrationer i landet sidste år, hvilke hovedsageligt finder sted på landet, hvor folk gennemsnitligt tjener tre gange mindre end i byerne.

Ved denne kongres vil de delegerede stemme for en ny femårsplan, der vil skifte fokus fra den utæmmede økonomiske vækst, som hovedsageligt er kommet byerne til gode. Præsident Hu Jintaos nye projekt, der vil blive satset på i den kommende femårs plan, er udviklingen af 'nye socialistisk landsbyer', hvor der vil blive pumpet flere penge ind i udviklingen af landområdernes infrastruktur og landbrugsteknikker for at øge bøndernes indkomst. Bønderne er netop blevet fritaget for skatter, og regeringen vil sløjfe undervisningsgebyrer på landet inden for de næste år.

Interviewet for tre måneder siden i den sydlige Guangdong-provins sagde bonden Wu Yong, at han i de sidste mange år havde set, hvor hurtigt livet blev forbedret for byboerne.

"Her på landet er der ingen udvikling," sagde han.

Hvis folkekongressens nye engagement i landområdernes udvikling materialiserer sig, vil Wu formentlig mene, at snakken i Beijing trods alt vedrører ham.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her