Læsetid: 6 min.

Folkets mand får det svært

Bolivia er på vej til at vælge Latinamerikas næste markante venstreleder, men spørgsmålet er, om Evo Morales kan leve op til løfterne om store forandringer. Og om modstanderne vil lade ham gennemføre dem
17. december 2005

LA PAZ -Højdesygen trykker i brystet og hovedet, mens kortegen bevæger sig ud af La Paz og ud på den åbne altiplano - højsletten. En bus og to personbiler, en af dem med Bolivias hopefull, Evo Morales, på vej til et vælgermøde i det Copacabana, som ikke er stranden i Rio, men en lille boliviansk provinsby i 4.000 meters højde.

Uden for ruderne synes hver eneste vaklende mur og husfacade at være malet over med slogans for personbilens passager og hans parti MAS, mens en indianer med den traditionelle bowlerhat balancerende på hovedet her og der vandrer i vejsiden, og en hund ubevægeligt kigger på scenariet fra en bakketop.

Kortegen er nået halvvejs, da en folkemængde materialiser sig for enden af den lange flade vej. Man kan nærmest høre et suk brede sig i bussen, som stopper, mens folkemængden langsomt nærmer sig. To lange rækker af unge mennesker på hver side af vejen, der samler sten og kaster dem ind over vejen, mens et par bål sender røg op i baggrunden og et hvidt banner blafrer i vinden.

"Vi laver blokade. Vi gør oprør," forklarer en ung pige med et stort smil og ruller en sten ind over vejen. "Det har ikke noget med Evo at gøre, men vi er nødt til at kæmpe," siger hun og griner, mens bussen og præsidentkandidaten vender tilbage til La Paz med uforrettet sag.

Det er langt fra den eneste blokade, der har stoppet hverdagen i Bolivia i de seneste seks år. Mens landet er groet fattigere, er uroen vokset. Præsidenter er kommet og gået i slipstrømmen på de folkelige protester, der har gjort blokaderne til en folkesport.

Alligevel er det valg, der løber af stablen søndag, meget mere end bare business as usual. Eller som et klistermærke på en mur i La Paz siger: "Ahora es ya" - dette er øjeblikket.

Øjeblikket er det, hvor folkets kandidat Evo Morales, kan indtage præsidentpaladset efter en kampagne, som har strakt sig lige siden det sidste valg, og - måske - gennemfører de voldsomme og radikale forandringer som en hektisk kampagne har lagt op til.

Men det er også et voldsomt sammenstød imellem to radikalt forskellige valg for fremtiden. Og et valg, der strækker langt udover Bolivias grænser.

Den 46-årige Morales er kommet til at stå som det ultimative symbol på kampen mod det neoliberale marked - og særlig dets amerikanske spydhovede. I protesten mod udsalget af landets naturressourcer fremstod den tidligere leder af coca-bønderne som en leder i urolighederne, der førte til to præsidenters afgang, og både i Bolivia og på resten af kontinentet er han blevet en af de klareste figurer i kampen mod neoliberalisme og Latinamerikas regerende klasse.

En mand, der skræmmer USA, som ser en ny alliancepartner til Hugo Chavez og Fidel Castro træde ud af bjergtågen.

Modkandidaten

Modkandidaten er Jorge Quiroga, tidligere præsident i et års tid da eks-diktatoren Banzer stoppede og så afgjort en mand, der ikke vil bringe socialisme til landet trods det forvirrende røde banner med hvid stjerne, som er hans sammenslutning PODEMOS visuelle udtryk.

Uddannet i Texas, amerikansk gift og som tidligere direktør i IBM står den slanke sirlige mand, der populært lyder navnet Tuto, for den ekstremt liberale politik, der siden 80'erne har set Bolivia sælge sine største aktiver, olien og gassen, fra, uden at det har skabt vækst.

Det er udfordreren Evos store slagnummer. Over 90 procent af bolivianerne vil have landets olie og gas nationaliseret, og Morales har lovet dem det. Men spørgsmålet er, om han i virkeligheden vil. Og om han får lov.

Et par dage senere er valgkampen i gang igen. Denne gang er Evo Morales nået til hjembyen Uroru, og i dag har han været så fornuftig at tage et fly til minebyen.

En gammel mand stopper os på vej op mod byens centrale plads for foden af et stort minebjerg.

"I er ikke yankees vel?" spørger han. "For hvis I er, bliver I slået ihjel," forklarer han og bevæger fingeren over halsen og stikker en imaginær kniv op i maven for at understrege sin pointe.

"Når Evo bliver præsident bliver alting anderledes her," forklarer han efter at være blevet beroliget og lunter op til vælgermødet.

En 5-6.000 mennesker fylder pladsen og en stor tribune i et scenarie, der ligner en mellemting mellem et socialistisk maleri fra forrige århundredeskifte med vejrbidte, slidte ansigter bag bannere med slagord, og en amerikansk fodboldbane med flag i glade blå farver og et hornorkester, der med glade trut i tubaerne blæser med på omkvædet: "Se siente, se siente, Evo presidente!" (Man kan mærke det. Evo bliver præsident.)

Efter en uendelig række af talere går hovedpersonen selv på til bragende ovationer.

"Vi er ikke bare i gang med at ændre en regering, vi er ikke bare i gang med at ændre en politik. Vi er i gang med at ændre historien, kammerater. Dette er øjeblikket for forandring og øjeblikket for socialisme," siger han iført en minearbejder-hjelm, tre-fire blomsterkranse og en kuriøs kæde af tomme krus og hvide plastiksskeer.

"Vi går efter 50 procent af stemmerne plus én, og vi er meget tæt på det!," råber han ud til tilskuerne.

"Nogle siger, at vi kun vil nationalisere gassen og olien, Men folket vil have det hele nationaliseret, og folkets stemme er Guds stemme. Guds stemme er folkets stemme. Og derfor skal vi nationalisere alle naturressourcerne," siger han og høster bifald fra tribunen, pladsen og siderne.

Symbol på forandring

Spørgsmålet er imidlertid, om Evo Morales kan og vil holde det løfte. Og det er et helt afgørende spørgsmål. Gennem Bolivias nedsmeltning igennem de seneste år er nationaliseringerne blevet symbolet på forandringer, og Morales er blevet katalysatoren. Og hvis han ikke leverer den lovede forandring, kan Bolivias nyfundne politiske bevidsthed pludselig placere flere blokader på Evo Morales vej. Og nationalisering er ikke så ligetil.

MAS står over for en svær udfordring, hvis det lykkes dem at danne regering. For det første vil det sandsynligvis være en regering med et svagt mandat, meningsmålingerne giver det pt. omkring en trediedel af stemmerne. For det andet har de en vanskelig modstander.

Bolivia er på mange måder allerede delt op i to - mellem det fattige højland og det mere velstående lavland, der bl.a. sidder på de fleste naturressourcer. Her kræver en magtfuld bevægelse, ledet af bl.a. organisationen Comite Civico de Santa Cruz, autonomi.

"Komiteen har tidligere sagt, at den ikke vil acceptere en MAS-regering. Der går mange rygter om voldelige reaktioner og en gruppe, der er parate til at gribe til våben," forklarer Marco Gandarillas fra organisationen CEDIB.

Folkeparlament

Problemet er bl.a. at autonomi i denne sammenhæng først og fremmest er økonomisk uafhængighed og kontrol med den olie og gas, som MAS' vælgere kræver nationaliseret. Det vil de mere velhavende departementer ikke acceptere, og skismaet kan ses klart i vælgeropdelingen, hvor socialisterne står til en massiv valgsejr i højlandet, mens situationen er fuldstændig omvendt i det meste af lavlandet. Og MAS i øvrigt ser ud til at komme til at stå meget svagt regionalt.

Ideen om at give Bolivias oprindelige folk, de sociale organisationer og arbejderne en øget indflydelse gennem den nye opfindelse Asamblea Constituyente - et slags uafhængigt folkeparlament - er heller ikke populær hos store dele af højrefløjen, hvor interesserne går i stik modsat retning, og landets traditionelle magthavere kan se magten forvinde mellem hænderne på dem og en ny uvelkommen dagsorden vinde frem. Det placerer MAS og Evo Morales i en svær situationen, hvor alle vil have. Men ingen vil give. Og det er en situation, der kan eksplodere, når de oprørske provinser næste år skal stemme om autonomi, mens den nye forsamling måske kommer til at tegne et nyt Bolivia.

Tilbage i Uroro er aftenen faldet på, og valgmødet er blevet til en fest. Et orkester spiller folkemusik fra scenen, mens Morales, vicepræsidentkandidaten Alvaro Garcia Linera og resten af MAS-toppen vipper til musikken på scenen.

Mens raketter skyder op på himlen, tændes lyset på en stor metalkonstruktion med Evos navn i flammer. Hovedpersonen forsvinder ned af scenen, mens vicepræsidentkandidaten bliver et øjeblik og svarer på et par spørgsmål.

"Vi er ikke bange for, om vi kan håndtere magten, for vi vil gøre det på en helt ny måde," siger Alvaro Garcia Linera.

- Og hvis det ikke lykkes at erobre magten?

"Så er vi parate til at gå i gaden igen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her