Læsetid: 8 min.

Et folkhem går til valg

Folköl, cykelhjelm og et alfaderligt socialdemokrati, som har våget over det svenske ’folkhem’ i 61 ud af de seneste 70 år. Blander staten sig i alting, eller er det bare noget, vi danskere tror? Information ser på folkhemmet – den svenske model – anno 2006
2. september 2006

Alla ska med. Ingen ska lämnas efter. I Malmö er de røde valgplakater så småt begyndt at oplyse den skånske hovedstads borgere om socialdemokraternes vision for Sverige. For der er riksdagsval den 17. september, og "Trygga människor vågar". "Sverige är en lagsport (holdsport, red.)," proklamerer socialdemokraterne med statsminister Göran Persson i spidsen.

Ved siden af de røde slogans har socialdemokraternes ungdom, SSU, på en håndskreven plakat skrevet: "Reinfeldt - om direktörerna får välja."

Ganske vist har Fredrik Reinfeldt fra det borgerlige Moderaterna og Perssons ærkerival ikke selv valgt dette budskab, men så er linjen lagt - i hvert fald i SSU's optik: Socialdemokraterna vil det bedste for folket, mens Moderaterna vil kapitalismen.

Det er ikke tilfældigt, at socialdemokraterne sælger sig selv på kollektivisme og en 'sammen er vi stærkere'-attitude. Den tanke ligger dybt begravet i det svenske folkhem, som den svenske velfærdsstat kaldes. Det har den gjort siden den socialdemokratiske partileder Per Albin Hansson, der senere blev statsminister, i sin berømte folkhemstale 1928 slog fast, at Sverige må blive som et hjem for folket; et godt hjem, præget af samhørighed og lighed.

Og den tanke lever stadig, i hvert fald hvis du spørger 24-årige Josefin Rossling, der slentrer rundt i Möllevångskvarteret i den sydlige del af Malmø city. En bydel, hvor unge studerende mingler med nysvenskere, hvor halal-slagteren ligger klods op af thai-restauranten, den hippe café og pølseboden Sibylla.

"Hvad jeg tænker på, når du siger folkhem? Tryghed og idyl, men især tryghed. Det er en lille smule gammeldags, men godt. Noget som man sagtens kan tage op igen i dag, men på en anden måde i takt med at samfundet forandrer sig."

- Blander staten sig i alting?

"Nej, det synes jeg da ikke. Tværtimod er staten ekstremt neutral. Politikerne tør ikke sige noget som helst og tager sjældent stilling til spørgsmål som eksempelvis Irak og USA. Man ligger hele tiden i midten og forsøger ikke at støde nogen."

$SUBT_ON$En nation - en familie

Tanken om folkehjemmet dengang var, at nationen skulle være som én familie i udvidet forstand. Sverige skulle være borgernes hjem. Hvis man blev fattig og syg, fik man hjælp af de andre familiemedlemmer: de andre borgere.

"Det forudsatte selvfølgelig etnisk homogenitet. Per Albin Hansson, som havde overtaget begrebet fra de borgerlige, opdagede, at det var en agitation, der bar frugt. Senere optrådte han ofte med det svenske flag," siger forfatter og journalist Anders Isaksson, der har skrevet en biografi om socialdemokraten, der mente, at klassesamfundet Sverige skulle erstattes af folkhemmet Sverige.

Folkhemmet blev op gennem 1900-tallet det dominerende politiske projekt. Betoningen var på konsensus og kompromis mellem samfundsklasser, erhvervsliv og politiske partier. Og som vision og idé præger det stadig det svenske samfund, mener sociolog Håkan Thörn fra Göteborgs universitet, der har forsket i det svenske folkhem.

"Alle har deres plads i folkhemmet, uanset hvilken social klasse du tilhører. Som vision er det enormt inkluderende. Eksempelvis efter Anden Verdenskrig, hvor velfærdsreformer i stigende grad udviskede forskellen mellem rig og fattig. Socialdemokraterne gjorde en dyd ud af at repræsentere hele befolkningen," siger Håkan Thörn.

En tredjedel af Sveriges befolkning var aktiv i folkebevægelserne, altså arbejderbevægelsen, afholdsbevægelsen og frikirkebevægelsen, som bar socialdemokraterne frem op til magtovertagelsen i 1932. Derfor var partiet interesseret i at beholde sin base i folkebevægelserne, da folkhemmet blev bygget op. Det betød også, at socialdemokraternes politik var påvirket af bevægelserne. Eksempelvis påvirkede afholdsbevægelsen alkoholpolitikken; den historiske forklaring på det statslige Systembolaget, der stadig varetager alkoholsalget i Sverige, som blandt danskere er særdeles velkendt.

"I løbet af 50'erne tog staten et voksende ansvar for velfærden. Eksempelvis blev de lokale sygekasser statslige, og der kom flere velfærdsreformer til," siger Anders Isaksson.

$SUBT_ON$Alt er godt

Socialdemokraterna har jævnligt søgt at genoplive folkhemmet, netop fordi myten har stået stærkt i den kollektive hukommelse. Eksempelvis introducerede partiet det grønne folkehjem, moderne og miljørigtigt, som socialdemokraterne skrev i 2002:

"Som dengang, vi byggede folkhemmet, handler det om at tage ansvar. Dengang måske mest en familie- og klassetanke. Nu i solidaritet med - og med ansvar for kommende generationer. Men også i solidaritet med andre befolkninger på vores klode."

Folkhemmet har nemlig stadig en positiv klang. Men den klang formåede socialdemokraterne ikke at relancere, mener Anders Isaksson.

"Det var et håbløst projekt, da socialdemokraterne lancerede det grønne folkehjem. Det blev bare en frase, for der er ingen associationer til det grønne, og derfor fungerer det ikke som varemærke. Det gamle folkehjem, det vidste man hvad var; nemlig noget fælles for den svenske befolkning. Man holdt op med at tale om, at folkhemmet skulle bygges op i 1980'erne," siger han.

Alligevel mener Håkan Thörn, at tanken stadig hænger tæt sammen med den svenske selvforståelse. Især i udenrigspolitiske spørgsmål, hvor Sverige er gået i spidsen mod undertrykkelse og fattigdom og for menneskerettigheder og demokrati. Men selvforståelsen står også i vejen for at anerkende problemer, når de er der, mener han og nævner et aktuelt eksempel med den netop offentliggjorte undersøgelse om strukturel diskriminering i det svenske samfund.

"Man har ikke engang villet diskutere indholdet af undersøgelsen, men bare kategorisk afvist præmisserne for den. Det har noget med selvforståelsen at gøre, når man ikke vil tage problemerne til sig," mener Håkan Thörn, der påpeger, at folkhemmet bygger på konsensus og kompromis. Det kan blive til et problem, netop i forhold til indvandring.

"Kompromiskulturen blev sat på spil, da staten under den økonomiske krise i 90'erne blev nødt til at skære ned på de sociale ydelser, og forskellen mellem rig og fattig blev større. Det blev svært at opretholde det idylliske folkehjem. En anden stærk faktor var indvandring og globalisering, der i 80'erne og 90'erne gjorde det nationale projekt ustabilt. Et system som folkhemmet er usynligt, når den gruppe, det omfatter, har samme værdier. Det bliver først synligt, når der kommer nogle, der ikke deler det samme værdisæt som resten af befolkningen. På en måde har folkhemskulturen haft en underliggende skarp afgrænsning udadtil, men det blev ikke tydeligt, før andre mennesker ville ind. Det er lige så ekskluderende som inkluderende," mener Håkan Thörn og påpeger, at der derfor er adskillige nynazistiske og yderligtgående grupperinger, der har taget begrebet til sig.

Men det tænker Marwan Ibrahim, der står og sælger ferskener på grønttorvet i Malmø, nu ikke på. Hvad tænker han så om folkhemmet?

"At alle er lige. Men svenskerne kommer først, og så kommer indvandrerne. Det er klart, at svenskerne har større indflydelse på samfundet. De læser mere avis og er mere interesserede i, hvad der sker. Jeg gætter på, at 60 procent af indvandrerne gerne vil udvikle samfundet, og at 40 procent hellere vil blande sig udenom, også fordi de ikke føler, de har indflydelse. Men på en måde, føler jeg, at alle er en del af det svenske samfund. Staten forsøger at gøre sit bedste," mener Marwan Ibrahim, der for 18 år siden kom til Sverige fra Libanon.

- Synes du, staten bestemmer for meget?

"Staten bestemmer, og hvis staten synes noget er godt, så synes man det samme. Men sådan er det jo ikke kun i Sverige, men også i Tyskland, Danmark, ja, i hele Europa. Men det er klart, når det gælder skat og børnepenge, så er det meget naturligt, at det er staten, der bestemmer," siger han.

$SUBT_ON$Staten styrer

Skatten er da også med til at sikre borgernes frihed. Folkehjemmet har sikret individets autonomi, mener svenske Lars Trägårdh. Han er historiker ved Columbia University i New York og har sammen med Henrik Berggren netop udsendt bogen Är svensken människa? om den svenske sociale kontrakt.

"Traditionelt har der været en stærk alliance mellem individet og en stærk stat, fordi staten netop har garanteret den individuelle uafhænighed, hvorimod individet i lande som eksempelvis USA, Tyskland og Italien er ekstremt afhængigt af familien, kirken og velgørenhedsorganisationer. Det gør individet mere sårbart og forskellen mellem fattig og rig større. Folkhemmet er et billede på, at familien og hjemmet bliver national, hvor staten garanterer alle lighed og uafhængighed," siger han.

Derfor er der heller ingen af partierne, der tænker på for alvor at afmontere velfærden, ligesom der heller ikke protesteres over beskatningen.

"Den sikrer, at man som individ ikke er afhængig: Børn er ikke afhængige af forældrene, forældrene er ikke afhængige af børnene. Selvfølgelig indser man, at der er problemer med finansieringen. Det er et meget kostbart system, og der kan komme konflikter, når mennesker med et andet værdisæt flytter ind. Men det er da heller ikke problemfrit, hvis staten får for meget magt. Det ser man eksempelvis med de meget omtalte svenske tvangssteriliseringer af socialt udsatte kvinder i 30'erne," siger han.

Hvorfor det netop var socialdemokraterne, der havde held med at opbygge folkehjemmet selv om det oprindeligt var et konservativt begreb, forklarer Lars Trägårdh med, at partiet har haft en enormt god føling med den historiske arv. Op gennem 30'erne var socialdemokraterne det nationale parti, hvor man understregede forbindelsen mellem de frie bønders kamp for national uafhængighed med den personlige frihed i fortiden.

$SUBT_ON$Mere stabilitet

"Det har selvfølgelig givet den stabilitet, der skulle til for at udvikle folkhemmet i og med, at det hele tiden var det samme parti, der har siddet ved magten. Socialdemokraterne har udviklet sig i samklang med, hvordan virkeligheden allerede så ud for svenskerne, og de har været lydhøre over for realiteterne. Samtidig havde socialdemokraterne den fornødne troværdighed i befolkningen. Hvis de borgerlige havde sagt, at de ville udviske klasseforskelle, havde borgerne ikke troet på det. Men i dag fører Moderaterna nærmest selv socialdemokratisk politik," siger han.

Uanset om det bliver moderaten Fredrik Reinfeldt eller socialdemokraten Göran Persson, der sidder i spidsen for regeringen efter valget 17. september, gør det næppe den helt store forskel. Børnene bliver ved med at cykle med cykelhjelm, mens de voksne stadig må købe deres vin på Systembolaget.

- Er Sverige en formynderstat?

"Den fordom forholder sig nok mere til en forestilling, danskerne har om Sverige end til, hvordan det virkelig ser ud," mener Anders Isaksson.

20060901-211421-pic-463220831.jpgFolkhem betyder alle er lige. Men svenskerne kommer først, og så kommer indvandrerne. Det er klart, at svenskerne har større indflydelse på samfundet. De læser mere avis og er mere interesserede i, hvad der sker, siger Marwan Ibrahim, der sælger frugt og grønt på torvet i Malmø. Han kom til Sverige fra Libanon for 18 år siden. Foto: Søren Hartvig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her