Regeringen har barslet med en lang række gode og interessante forslag i regi af Globaliseringsrådet. Prioritering af undervisningen og pædagogikken, konkurrence om forskningsmidlerne, styrkelsen af forskningsledelsen og så videre. Allermest positivt er dog, at regeringen har blødt op for den tidligere meget hårdnakkede fokusering på nanotek, biotek og it. En række menneskevidenskaber er kommet stærkt på dagsordenen. Sprog, kultur, ledelse og oplevelsesøkonomi - bare for at nævne fire områder.
Selvfølgelig er de tekniske områder vigtige for vores virksomheders overlevelse i fremtiden. Ingen tvivl om det.
Men Danmark som et fremtidigt videnssamfund vil hovedsageligt blive baseret på vores nuværende kernekompetencer; og de er inden for handel, service, købmandskab og brugerdreven innovation.
Det er i ligeså høj grad disse kompetencer, som gør, at vores virksomheder tjener noget på bundlinjen, som det at vi kan håndtere det tekniske. Tænk på Mærsk og ISS. Det er logistisk, rettidig omhu, værdiledelse, produktionsplanlægning, servicemanagement, der definerer disse virksomheder og gør, at de klarer sig fint i konkurrencen.
Derfor skal de tekniske og de sociale kompetencer gå hånd i hånd. Det er dejligt at se, hvordan Globaliseringsrådets arbejde langsomt og sikkert har slået denne pointe fast hos regeringen, og at denne gryende erkendelse nu kan aflæses af deres udspil. Ligeledes er det blevet tydeligt for enhver, at en tredje dimension også er helt afgørende, hvis de danske virksomheder i stigende grad skal klare sig i global sammenhæng: den professionelle kulturhåndtering. Det er selvfølgelig Muhammed-sagen, der tydeligst viser, at kulturelle spørgsmål meget nemt kan vise sig at have stor indflydelse på erhvervslivets bundlinjer.
Men det allerede globale erhvervsliv har vidst det længe. Uden forståelse for det kulturelle og sproglige kan der ske alverdens misforståelser, fejl og bommerter. Det er ikke nok at kunne oversætte sine brochurer til et rimeligt engelsk.
Man skal vide noget om lovgivningen i Tyskland, mødekulturen i Spanien og det sproglige univers i Kina - ellers kommer man med garanti grueligt galt af sted. En god og grundig forståelse af sprog og kultur på de udenlandske markeder kan endog være afgørende for at have en konkurrencefordel i forhold til andre udbydere. At håndtere sprog og kultur i globale sammenhænge kræver i dag en professionel kompetence. Det er ikke længere noget, man kan overlade til tilfældet og de naturlige talenter. Danmark som et globaliseret samfund kræver det.
Glædeligt er det også, at regeringen i sit udspil viser, at håndtering af kultur og sprog ikke kun er et emne i forbindelse med vores globale erhvervsanstrengelser, men også hænger sammen med håndteringen af den stigende etniske mangfoldighed i Danmark.
. Jo - der skal nok spire noget stærkt og spændende frem som en konsekvens af alle disse forslag.
Søren Barlebo Rasmussen er dekan på fakultetet for Sprog, Kultur og Kommunikation på Copenhagen Business School og formand for Videnskabsministeriets udvalg, der har udarbejdet rapporten: 'Det innovative samfundsvidenskab og humaniora'.
