Læsetid: 4 min.

Forældre snyder børn ind på populære skoler

Forældre opretter proformaadresser for at få deres barn ind på de populære skoler. Skoleledere mener, at offentlige karakterer og forventningen om frit skolevalg forværrer problemet
17. august 2005

Forældre tænker kreativt, når det gælder om at sikre deres barn plads på en eftertragtet skole. Hvert år oplever flere skoler, at forældre forsøger at snyde sig til en plads ved at oprette proformaadresser i et populært skoledistrikt. Øster Farimagsgade Skole på Indre Østerbro er blandt Københavns mest søgte skoler, og skoleleder Axel Bech må hvert år afvise forældre, som ikke er bosat i distriktet.

"Hvis der optræder c/o-adresser på lister over nye børn, er jeg nødt til at tjekke, om det er relle indflytninger. Jeg har flere gange været ude for, at forældre vil hjælpe deres venner med at få et barn ind på skolen, og at de derfor har stillet deres bolig til rådighed i de to måneder, indskrivningen varer," siger Axel Bech.

Han mener, at den megen fokus på karakterer og PISA-resultater sammenholdt med det frie skolevalg vil forværre problemet. Forældre forventer frit valg på alle skoler, og mange vil have svært ved at acceptere en afvisning, selv om skolen er fyldt op med de lovpligtige distriksskolebørn.

"Det er jo ikke fair, at folk snyder sig til en plads. Jeg har den ubehagelige rolle som dyneløfter, og hvis jeg er den mindste smule i tvivl, så tager jeg ud og tjekker navneskiltet på døren," siger han.

Axel Bech anslår, at han gennem sine 15 år som skoleleder har måtte afvise ti forældre, der havde forsøgt at snyde sig til en plads. En enkelt elev, der kom ind, før proformaadressen blev afsløret, fik lov at fortsætte på skolen af hensyn til drengen.

Sladrer til læreren

De kreative forældre huserer også i Århus. Risskov Skole er bare en blandt kommunens skoler, der har oplevet forældres forsøg på at skaffe sig plads ved at angive en falsk adresse.

"Selv om den slags oplevelser hører til sjældenhederne, er det ubehageligt, når det sker. For det er vores potentielle samarbejdspartnere, der snyder os," siger skoleleder Birgitte Kierkegaard.

Mistanken om snyd opstår typisk på baggrund af rygter på skolen, men nogle forældre formår end ikke at holde bedrageriet for sig selv. De har betroet sig til en lærer, som efterfølgende har orienteret ledelsen. Herefter overlader Birgitte Kierkegaard sagen til skoleforvaltningen.

Og her er den slags sager velkendte. Hvert år oplever den kommunale forvaltning forældre, der forsøger at snyde sig til en plads på en af byens eftertragtede skoler. Når mistanken er landet hos forvaltningen, sættes folkeregisteret til at undersøge sagen.

Alligevel er det kun et begrænset antal forældre, der fanges i bedrageriet i tide, vurderer fuldmægtig i Skoleforvaltningen, Lone Nielsen.

"Vi har haft en enkelt sag, hvor forældrene frivilligt trak deres adresseændring tilbage. Loven siger, at et barn skal bo og opholde sig i distriktet ved skolestart, men hvis nytilflyttede forældrene flytter tilbage til en gammel adresse to dage efter, barnet er startet i skole, så har vi ingen sanktionsmuligheder," siger hun.

Leverer dækadresser

I Roskilde genkender skoleleder på Absalon Skole, Finn Gaunaa, billedet af forældre, der vil begå bedrageri for en plads.

"Det har stået på gennem mange år, og jeg er sågar bekendt med, at der findes faste leverandører af dækadresser," siger han.

Finn Gaunaa mener ikke, at der er sammenhæng mellem de offentligt tilgængelige karakterer, og forældrenes snyderi. Det er via mund-til-mund-metoden, at forældrene forelsker sig i en bestemt skole, som de efterfølgende går langt for at få plads på. Selv om Finn Gaunaa ved, at snyderiet finder sted, så handler han kun sjældent på det.

"Uoverensstemmelser mellem mig og forældrene går ud over børnene. Men hvis jeg var mere presset på klassekvotienten, ville jeg også reagere hårdere. Det er jo bedrageri og moralsk set ikke forsvarligt over for de andre forældre på skolen," siger han.

Formand for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, er bekendt med, at proformaadresser kan være forsøg på at skyde genvej til plads på yndlingsskolen.

"Vi lever i en egoistisk tid, hvor forældre er skatteydere, der forlanger det bedste til dem selv og deres børn. Den megen snak om karaktergennemsnit giver et fordrejet billede af de gode skoler. Jo mere medierne forfølger det spor, desto mere pålægges skolen en ubeskrevet opgave, der handler om at vise, at man er en god," siger han.

Børn gør kreativ

Erik Lorenzen peger på, at skolernes kvalitet varierer meget i de større byer, og at der ofte kan være noget galt på de distriktsskoler, som forældrene flygter fra.

"Disse skoler bør sammen med forvaltningen lave en analyse af problemet, så man kan rette op på den skævhed, der opstår, når forældre flokkes om bestemte skoler," siger han.

Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V), er ikke overrasket over, at forældre vil snyde sig til plads på populære skoler.

"Folks kreativitet er stor, når det handler om deres børn og deres pengepung. Forældre kan jo flytte, hvis de ønsker det, men denne historie vidner jo om, at snyd også bliver opdaget," siger han.

Bjørn Dahl opfordrer iøvrigt skoleledere, der har mistanke om proformaadresser, til at henvende sig til folkeregisteret, skattekontoret eller teknisk forvaltning, der registrerer et eventuelt forbrug på den fraflyttede adresse, og som dermed kan hjælpe til at afsløre forældrefusk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu