Læsetid: 3 min.

Forankring og idealitet

9. juni 2006

Regeringen og specielt Venstre er i øjeblikket under pres i meningsmålingerne, hvor der kun skal flyttes tre pct. af stemmerne, hvis et nyt systemskifte skal realiseres. Grunden til tilbagegangen i meningsmålingerne skal primært findes i den omstændighed, at velfærdsdebatten er kommet på dagsordenen. Specielt har sagerne om plejehjemmenes manglende kvalitet skadet regeringen mærkbart i offentligheden.

Internt i Venstre er der også bekymringer. Det er nemlig for alvor gået op for en række unge liberalister, at Fogh Rasmussens projekt ikke er et taktisk projekt, men et liberalt-konservativt projekt, hvor der lægges vægt på dialektikken mellem folkelighed (forankring) og globalisering (idealitet).

En fejlslutning

Mange venstrefolks analyser af regeringens langsigtede mål har indtil for nylig stemt overens med oppositionens vurdering, hvor Fogh Rasmussens paradigme blev udlagt som et skjult liberalistisk projekt: Den liberalistiske proces skulle blot foregå ad hoc, så befolkningerne blev fortrolige med udviklingen. Den opfattelse har imidlertid vist sig at være en alvorlig fejlslutning.

Det, som for alvor har sat Fogh og den påståede krise i Venstre på dagsordenen, var historien om statsministerens lederstil. Kritikken af statsministeren kom fra anonyme medlemmer af folketingsgruppen, som ikke magtede at udfordre Foghs paradigme og beslutninger på gruppemøderne.

Da de fleste traditionelle politikere i Venstre ikke formår at udfordre Foghs forudsætningsmættede teoretiske diskurs, er de reelt uden indflydelse på de strategiske- og idemæssige diskussioner. Det skaber frustrationer.

Foghs liberalt-konservative projekt står og falder derfor også med statsministerens lederskab. Det er ekstremt vigtigt for Foghs paradigme, at han vinder de kommende valg og formår at knytte unge begavede venstrefolk til sig, som både magter en filosofisk-sociologisk diskurs og det traditionelle politiske håndværk.

Tilbagegang i meningsmålinger kan imidlertid ikke kun relateres til ovenstående betragtninger.

En forklaring skal derimod søges i det forhold, at medierne aktuelt har fokus på velfærds- og uddannelsespolitikken. To temaer, regeringen er kommet rigtig dårligt i gang med at debattere, bl.a. fordi temaerne ikke er indplaceret i en overordnet diskurs. Regeringen er derfor på velfærdsområdet tvunget til at føre politik efter folkestemninger og tv-indslag, hvilket kun kan betyde flere økonomiske ressourcer til bestemte segmenter i det offentlige.

Regeringen er presset i defensiven på velfærds- og uddannelsespolitikken. Sanders og Tørnæs's instrumentelle uddannelsespolitik har ikke været en succes - snarere en fiasko. Deres politik har manglet et overordnet sigte og har i al for høj grad været præget af industrisamfundets ideologiske forestillingsverden. Deres tankesæt har derfor ikke klangbund hos veluddannede og fremsynede borgerlige vælgere.

Der skal vælges retning

Derfor oplever vi netop nu, at mange borgerlige vælgere er modstandere af de meldinger, der er kommet fra regeringen, hvad angår universitetsreformer, SU, uddannelseshastighed og debatten om 10. klasser.

Debatten om efterskolernes 10. klasser er i den sammenhæng blevet en afgørende prøvesten for, hvilken retning regeringen skal vælge som udgangspunkt i uddannelsespolitikken. Skal regeringen bevæge sig i en sandersk retning, hvor vægten lægges på smalle instrumentelle kompetencer, eller tør man vælge en holistisk baseret tilgang, hvor vægten lægges på dannelse, innovation og fordybelse - eller vil Haarder skabe et tredje paradigme som en kombination af de to?

Hvorom alting er, videnssamfundet vil fordre dannelse, innovation og fordybelse i et omfang, vi ikke har kendt til i efterkrigstiden. Tiden skriger på sammenhængskraft, mening og dannelse, fordi livssammenhænge fragmenteres og atomiseres af en globalisering, som ikke er forankret i det folkelige, men i løssluppen ellemansk idealitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her