Læsetid: 3 min.

Forbandede ungdom

Det virkelig nytænkende kunne imidlertid være, at regering og erhvervsliv droppede det konstante klynk over, at de unge ikke har våde drømme om en naturvidenskabelig eller teknisk karriere. Meget tyder på, at tilgangen er for snævertsynet. Den stigende globale arbejdsdeling gør det bydende nødvendigt at udpege Danmarks konkurrencefordele og arbejde målrettet inden for nicherne. De unges interesser, der peger i mere humanistisk og samfundsorienteret retning, behøver ikke at være en forhindring - men kan også ses som et fantastisk aktiv. Så glem alt om revolutionære bannere med politiske slagord, der var ungdommens varemærke for tre årtier siden og udnyt det revolutionære potentiale, der ligger i, at de unge stemmer med fødderne og viser vej.
6. september 2006

MENS KNAP 6.000 nye studerende trykkede hånd med rektor på Københavns Universitet og traditionen tro blev budt velkommen, lagde Politiets Efterretningstjeneste (PET) an til en gennem længere tid planlagt terroranholdelse af ni unge fra det muslimske miljø i Odense-bydelen Vollsmose - to billeder af ungdom anno 2006.

Ungdommen besidder et kolossalt forandrede potentiale. De valg, unge træffer, får store konsekvenser for fremtidens samfund - uanset om de vælger voldelig radikalisering uden for samfundet eller at stræbe efter selvrealisering og et godt job.

PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT ved vi ikke meget om de unge fra Vollsmose. Men vi ved, at ungdomsforskere med stadig større kraft advarer om, at en voksende gruppe unge ikke føler sig integrerede og ikke opfatter sig som en del af samfundet og på den måde bliver en trussel mod selv samme samfund.

Myndigheder og offentlighed hiver sig i håret. Hvad stiller man op mod hjemmegroede terrorister og - mindre voldeligt, men næppe mindre samfundsforandrende på længere sigt - hvad stiller man op med de unge, når de ikke vælger efter, hvad andre mener er til samfundets bedste, når det for eksempel gælder studievalg?

For tiden bekymrer det Dansk Industri og arbejdsgiverne, at det ikke er lykkedes at få flere unge i gymnasiet til at vælge naturvidenskabelige fag. Det samme problem har universiteterne. Samtidig begræder tysk- og fransklærerne det kommende kulturtab; at mens vores samfund bliver mere og mere multikulturelt, og de unge rejser som aldrig før, vælger langt færre fremmedsprogene tysk og fransk. I stedet interesserer de unge sig for samfundsfag, religionsvidenskab og medier, der også var blandt de store trækplastre på universitetsstudierne i år.

Inden for pædagogikken er frustrationen lige så stor. Man har i årevis diskuteret og forsøgt sig med løsninger, der skal proppe viden ind i hovederne på unge, der ser sig selv som centrum for alt og derfor kræver, at undervisningen tager helt anderledes udgangspunkt i dem selv. Hvilket sådan set ikke er så uforståeligt, eftersom de fra barnsben har fået tudet ørene fulde af deres unikke position som ønskebørn, mens skolen har bedt dem tage ansvar for egen læring. Lige som det heller ikke er så uforståeligt, at de fravælger fransk og tysk, når det meste i deres ungdomskultur foregår på engelsk.

Med samfundets forandringshast er de unge nu langt mere end tidligere følsomme seismografer, der konstant reagerer på nye strømninger og retter sig efter dem. Tilmed er de kommende generationer langt mere ombejlede end tidligere, fordi de unge bliver færre i antal. Det betyder ikke, at samfundet skal lægge sig fladt ned over for alt, hvad der nu dukker op af modeluner og døgnfluer.

I den situation har samfundets institutioner først og fremmest et ansvar over for de unge, som føler sig mere og mere isoleret fra samfundet og vælger - eller undlader at vælge - derefter. Det ansvar svigtes i disse år, mens uligheden vokser også blandt de unge.

Uddannelsessystemet står ligeledes over for en stor udfordring, fordi de unge skal have noget andet med i bagagen end tidligere. For universiteternes vedkommende gælder det, at forskningsbaseret undervisning ikke nødvendigvis er det, alle nye studerende har brug for i samme omfang som tidligere. De unge skal blive i stand til at håndtere faktuel viden i team-samarbejde, være problemløsere, være deres egne ledere og konstant reflektere over deres egne læringsbehov. Samtidig skal universiteterne uddanne unge med mere traditionelle forskningskompetencer. Udfordringen er, at de to ting ikke må udelukke hinanden.

Det er regeringens målsætning, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse, og 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Det behøver heller ikke nødvendigvis at betyde, at der skal flere ind på universiteterne. De kommende professionshøjskoler skal være i stand til at give en stor del af de unge, der ikke får en videregående uddannelse i dag, en billet til videnssamfundet.

DET VIRKELIG NYTÆNKENDE kunne imidlertid være, at regering og erhvervsliv droppede det konstante klynk over, at de unge ikke har våde drømme om en naturvidenskabelig eller teknisk karriere. Meget tyder på, at tilgangen er for snævertsynet. Den stigende globale arbejdsdeling gør det bydende nødvendigt at udpege Danmarks konkurrencefordele og arbejde målrettet inden for nicherne. De unges interesser, der peger i mere humanistisk og samfundsorienteret retning, behøver ikke at være en forhindring - men kan også ses som et fantastisk aktiv. Så glem alt om revolutionære bannere med politiske slagord, der var ungdommens varemærke for tre årtier siden og udnyt det revolutionære potentiale, der ligger i, at de unge stemmer med fødderne og viser vej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her