Læsetid: 3 min.

Forbandede vidunderlige Jazzpar

Fest på afgrundens rand. Fredag blev en amputeret Jazzparkoncert afholdt for måske sidste gang. Men milepælen i dansk musikhistorie kan stadig reddes, hvis en eller flere sponsorer viser sig indenfor to måneder
2. maj 2005

"Ikke et ondt ord om H. C. Andersen og Tina Turner, men det er tankevækkende, at det tocifrede millionbeløb, hun fik for at optræde med to numre play back, ville kunne holde Jazzpar Projektet kørende i en periode på ni-ti år!"

Ordene er Finn Slumstrups. Han er vært ved Jazzparkoncerten, fredag, i Copenhagen Jazzhouse. Og hans underliggende hovedrysten over, hvor mange støttekroner, der ofte bliver skudt i himmelråbende ligegyldigheder, bliver bifaldet. Der er nemlig alvor bag ved den joviale humor. Jazzpar, verdens største regelmæssigt uddelte jazzpris, i folkemunde kaldet 'Jazzens Nobelpris', står med ryggen mod muren. Og denne aften er en amputeret begivenhed uden international prisvinder, uden de normale 200.000 vinderkroner, uden turné og uden cd-indspilninger, der ellers i 15 år har udgjort en historisk dokumentation af et af landets kunstnerisk væsentligste og mest ambitiøse musikalske begivenheder.

Jazzpar mistede sidste år sin sponsor igennem 15 år, Skandinavisk Tobakskompagni, der har valgt at prioritere anderledes med deres gigantiske kulturmidler.

Efter over et års målrettet charmeoffensiv blandt landets store erhvervsvirksomheder er det endnu ikke lykkedes at få nogen til at videreføre det kvalitetsorienterede sponsorat (ca. 1, 2 millioner kroner årligt), der vinder gehør i musikpressen på verdensplan, sikrer hæder og ære til internationale jazzkunstnere, der fortjener større opmærksomhed, og hvert år byder på nye, uhørte musikalske samarbejder mellem danske og internationale kunstnere, sådan som det er dokumenteret på indtil videre 38 cd-udgivelser.

Boller på suppen

På scenen er lutter danske musikere, der alle igennem årene har optrådt i Jazzpar-sammenhæng. Thomas Clausen i kvintet med Mads Vinding (bas), Alex Riel (trommer), Jacob Fischer (guitar) og Jesper Thilo (sax).

Clausens numre lukker sig om sig selv, bandet er sammensat til lejligheden, og det kan høres og mærkes. Dog, en brasiliansk choro, 'Peanut Variations', charmerer med sin finurlige enkelhed og fremkalder smil på læber.

I andet sæt kommer der andre boller på suppen. Pierre Dørge (guitar og leder) vælder frem med en 10 mand stor Jazzpar Jungle. På tangenter Kim Kristensen og Irene Becker. I rytmegruppen Jesper Bodilsen (bas), Morten Lund (trommer) og Lisbet Diers (percussion) og i blæsergruppen Kasper Tranberg (kornet), Jakob Mygind (saxofoner), Uffe Marcussen og Peter Fuglsang (sax og basklarinet).

Galskaben, glimtet i øjet og en veloplagt satsning høres i koglende, boblende grooves, kvidrende blæsertagfat og filigranagtig poesi: 'Oles Kaffeorgel', 'Krat og revl', 'Over rub og stub' og ikke mindst den smukke elegi for afdøde NHØP, 'A Rose for Niels-Henning', hvor Tranbergs solo stråler og Bodilsen smeder et smukt forløb i bunden, der bl.a. citerer "Jeg gik mig ud en sommerdag at høre".

Erhvervslivets selvrespekt

Et spinkelt håb lever stadig om en frelsende jazzengel, der i sidste time kan komme Jazzpar til undsætning.

"Der er nu," lyder det fra Slumstrup, "sat en tidsfrist på to måneder. Hvis ikke der dukker en engel op inden da, lukker og slukker vi."

Det er næsten ikke til at bære, at dette vidunderlige og spektakulære initiativ, der i 1990 blev søsat af Arnvid Meyer og Skandinavisk Tobakskompagni, skal dø under en finansiel forbandelse.

Jazzpar er og har været noget ganske særligt siden prisen for første gang blev overrakt til Muhal Richard Abrams og siden til bl.a. Lee Konitz, Roy Haynes, Django Bates og Marilyn Mazur.

Prisen blev et flagskib, et stolt symbol på, hvad dansk jazz og rytmisk musikkultur kunne stå for.

Jeg havde selv fornøjelsen i en lille priskomité at pege på en dansk orkesterleder til koncerterne i 2002-2004.

Der skorter ikke på gode grunde til, at Jazzpar ikke skulle fortsætte. Men der var lige ét blødt punkt i konstruktionen nemlig spørgsmålet om økonomien.

Ingen havde vel skænket det en tanke, at det skulle blive så svært at finde en ny sponsor.

Men erhvervslivet tænker traditionelt. Pengene tilflyder i stedet sport, grøn rock, opera og teater. Som DR-redaktør, Peter H. Larsen, der sidder i den internationale Jazzpar-komité, har udtalt: "Mange virksomheder har nok ikke forstået jazzens betydning. Jazzpar har brug for en sponsor, der føler et medansvar for kulturlivet. Jazz har jo en høj lødighedsværdi. Derfor er Jazzpar et godt sponsorat. Men ikke for den, der kun vil sælge noget. At sponsorere Jazzpar vil jo ikke påvirke nogen salgskurver. Men det vil avle respekt og selvrespekt."

kultur@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu