Læsetid: 4 min.

Du forbarmende - nej

14. august 2000

DØ I SYNDEN skal hun ikke. I forbindelse med Dansk Folkepartis Wiener-tur sidste uge viste Pia Kjærsgaard endnu en gang sit særlige talent, der fortjener nærmere granskning: Hun kan få fremdrift på modvind - dét, der blandt søulke hedder at sejle 'bidevind'.
Turen var udtænkt som et propaganda-nummer i to afdelinger. Først en rørstrømsk, medieomblitzet omfavnelse af den EU-boykottede østrigske regering; dernæst et besøg i EU's Center for overvågning af menneskerettigheder og racisme - med det formål, som Pia Kjærsgaard forinden havde angivet i en samtale med Information:
"Jeg vil godt kigge i arkiverne for at se, om jeg selv står der."
En registrering, næppe som menneskerettighedsforkæmper, må man forstå.
Hvad sker? Selv Jörg Haiders parti betakker sig for omklamringen, og Centeret har slet ikke noget dossier på Kjærsgaard og kunne end ikke tænke sig at oprette et. Selviscenesættelsen var en total fiasko, som ville få andre politikere til skamfuldt at trække telefonstikket ud og gå i seng.

MEN IKKE PIA Kjærsgaard! Efter at have sundet sig et kort øjeblik rører hun sin trylledrik af fortrædelighed, insisteren og smil-gennem-tårer, tilsat et stænk paranoia. Haider-partiets vægring udlægger hun vidt og bredt som bevis på, hvor langt EU's styring er nået. Den får hun selv det skikkelige B.T. til på lederplads at hoppe på.
Og om centerets fravær af Kjærsgaard-arkiver antyder hun i østrigske medier, at de nok er blevet fjernet. Hun lader sin pressechef, Søren Espersen, sige, at centeret er "ren Stasi".
Så heftig er Kjærsgaard-agitationen, at centerleder Beate Winkler på et fælles pressemøde føler sig kaldet til ifølge Ekstra Bladet at sige:
"Nu befinder vi os i Sigmund Freuds by, og der er tale om projektion fra Kjærsgaards side. Hun ser spøgelser og vil ikke lytte til det, vi siger. Men en fantasi er og bliver en fantasi. Og i spørgsmålet om fremmedhad er fantasierne desværre langt mere magtfulde end virkeligheden."
Alligevel fremturer Kjærsgaard. Samlet effekt: Stor opstandelse, harske ordvekslinger og mediedækning i ud- og indland.
Og så spiller Kjærsgaard trumfen: Det var jo mediedækningen, hun ønskede. Derfor har rejsen så ubetinget været en succes. I de kommende kampagne-uger vil vi utvivlsomt høre hende og partifæller henvise til alle de farer ved EU og euro'en, som rejsen afslørede.
Jamen, har hun da ikke skam i livet?
LAD OS GØRE et tankeeksperiment: Gud Herren åbenbarer sig i sin himmel for altfolket, slynger en tordenkile mod Pia Kjærsgaard og formaner:
"Ti, kvinde, og sæt ej mere ondt blod mellem menneskene."
Hvordan vil hun få vendt den til sin fordel, når hun hastigt er kommet til hægterne og har ladet sig vejlede af sin pressechef Espersen om håndtering af de tililende journalister?
Med eneret for Information bringer vi det første interview:
- Pia Kjærsgaard, leder af Dansk Folkeparti, det var en ordentlig omgang, du dér fik. Hvad føler du nu?
"Ja, nu har man jo efterhånden været udsat for lidt af hvert, men det her er ligegodt det værste."
- Gud siger, at du...
"Ærligt talt, det dér med, at kvinder skal tie i forsamlinger, det er udtryk for en uhyggeligt gammeldags indstilling, ja, nærmest uhyrlig, saftsusemig. Det var sådan noget, Mogens Glistrup kunne finde på at sige.
- Du sætter ondt blod?
"Jeg sætter aldeles ikke ondt blod. Overhovedet ikke. Tværtimod, faktisk det modsatte. Det onde blod er noget, der findes i forvejen. Jeg påpeger det bare. Det er dét, de dér åh-så-velmenende ikke bryder sig om at høre. Som jeg skriver i mit ugebrev sidste mandag: Det med at ryge i totterne på hinanden har de været i gang med på Balkan i henved 700 år. Muslimerne vil ikke og kan ikke leve sammen med de kristne - og omvendt. Det er en drømmerisk tro, at man med soldater kan skabe et multietnisk samfund i Kosovo..."
- Pia Kjærsgaard, nu tilbage til spørgsmålet om...
"Eller gøre det med bistandsgodgørenhed i Danmark, for den sags skyld. Det er lige latterligt. Lallegodhed er der nogen, der kalder det, og jeg er enig."
- Nu er du blevet undsagt, ikke bare af Jörg Haider, men også af Gud?
"Åh, ja, og af Ole Donner, lad os endelig få det hele med. Det er ligesom dengang i Fremskridtspartiet. Jeg troede, at Kirsten Jacobsen og jeg var de bedste veninder af verden. Og så... alt det, hun gik og sagde og gjorde. Ja, jeg vil slet ikke gå ind på alle de dér detaljer, men skuffet, det bliver man jo. Gang på gang."
- Men Gud...
"Jeg skal ikke være den, der går i polemik med nogen. Men jeg synes, der er flere og flere klare tegn på, hvor langt skrækken for EU har bredt sig. Tydelige tegn, vil jeg sige. Men det har vi danskere nu heldigvis en chance for at sætte en stopper for. Ved folkeafstemningen den 28. september, og alle dem, der følger efter, for det er der sikkert mange, der gør, der stemmer vi bare nej, nej og atter nej. Det er et signal, som Gud og hvermand har at rette sig efter. Uanset at det sikkert kommer stærke kræfter på tværs."
- Og vi siger tak til Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu