Læsetid: 3 min.

Den forbløffende giftighed

Tirsdag den 31. oktober kl.12.3o deltog jeg i 'P1 debatten' umiddelbart efter 'Radioavisen'. Jeg var inviteret til at diskutere forholdet mellem Da...
2. november 2006

Jeg er handicappet af en god opdragelse, der betyder, at andres uforskammetheder først går op for mig med indbygget forsinkelse

Tirsdag den 31. oktober kl.12.3o deltog jeg i 'P1 debatten' umiddelbart efter 'Radioavisen'. Jeg var inviteret til at diskutere forholdet mellem Dansk Folkeparti og de konservative, og min modpart var Peter Norsk, som vistnok er medlem af den konservative hovedbestyrelse. Baggrunden var Poul Schlüters grovheder imod Dansk Folkeparti, fremsat her i avisen i et interview. Den forhenværende konservative statsminister havde her kaldt Dansk Folkeparti for 'rædselsfuldt' og svinet os til efter evne, og'P1 debatten' ville nu gerne vide, hvad jeg sagde til det.

Desuden havde jeg selv i et interview med Arne Hardis i Weekendavisen kaldt Anders Fogh Rasmussen den dygtigste danske statsminister siden 1901, blandt andet fordi han var konservativ, hvad ingen tidligere statsminister har været, heller ikke Poul Schlüter, og debatten med Peter Norsk skulle derfor også dreje sig om, hvad det er at være konservativ.

Uforskammethed

Således forberedt mødte jeg op i studiet ude i DR-byen i Ørestaden. Det blev Peter Norsk, der fik ordet til indledning, og han sagde nogenlunde ordret: Jo, Dansk Folkeparti er rædselsfuldt, fordi partiet hetzer mod en del af befolkningen. Hvis en jøde, en kristen og en muslim faldt i vandet, så ville Dansk Folkeparti redde jøden og den kristne, men lade muslimen drukne.

Jeg stod med hovedet fuldt af overvejelser over begrebet konservatisme og var des-uden forberedt på en saglig og urban diskussion. Det gik derfor ikke op for mig, hvor groft og giftigt dette var. Som en tilhører bagefter sagde til mig: Dette kunne ikke være sagt værre idet nazistiske Der Stürmer. En forrygende uforskammethed. En uanstændighed og en infami, som rettelig skulle have ført til, at jeg forlod studiet, idet jeg nægtede at diskutere med en sådan person.

Men jeg vågner altid for sent. Jeg er handicappet af en god opdragelse, der betyder, at andres uforskammetheder først går op for mig med indbygget forsinkelse. Denne overlagte, forberedte gemenhed blev jeg først opmærksom på, da den for længst var afleveret, og jeg derfor havde accepteret den ved at fortsætte debatten med dens ophavsmand, og i eftertankens situation er jeg tilbøjelig til at betragte forløbet i lighed med mine oplevelser med Informations læserskare - eller skal jeg sige: Med en del af Informations læsere.

For er der ikke noget grotesk ved den reaktion, jeg gang på gang kommer ud for her? Når jeg har skrevet noget, jeg har på hjerte - hvad sker der så i Informations spalter? Så opløfter sig et hyl. Så oversvømmes spalterne med frådende, svovlende, ædende indlæg, som jo aldrig replicerer, men mest er optaget af at stemple mig. Så er halvdelen af Informations debatside fyldt af skældsord, karikaturer og giftigheder, som i øvrigt er fortørnet over min mangel på'dialog'.

Pædagogisk håndsrækning

Komisk. Eller tragikomisk. Jeg måtte mindes dette gentagne forløb, da jeg ude i DR-byen mødte den nydelige konservative hr. Norsk, som indledte noget, der skulle være en debat, med at bagvaske og infamere mig og Dansk Folkeparti. Ja, er det ikke nydeligt? Er det ikke lige så nydeligt og opbyggeligt som Peter Tudvad, der den 21. oktober meddeler her i bladet, at han har politianmeldt mig for 'racisme' for at give mig en pædagogisk håndsrækning og lære mig at elske paragraf 266b? Den forbløffende giftighed.

Og vi andre naive sjæle, der tror, at vi skal diskutere med en modpart, bliver netop så forbløffede, at vi ikke afbryder diskussionen.

Er det ikke komisk? Eller tragikomisk?

Søren Krarup er MF for Dansk Follkeparti

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her