Læsetid: 3 min.

Forbrugerhjælp?

31. august 2002

Hensigten er helt ubestrideligt i fin overensstemmelse med tidens politiske idealer. Forbrugerrådet ønsker, at borgerne i fremtiden skal have adgang til betydeligt flere oplysninger, end de hidtil har fået, når de skal vælge praktiserende læge. Det er med andre ord begreber som gennemsigtighed og åbenhed, der ligger til grund for rådets forslag om, at der skal indføres en såkaldt ’lægedeklaration’.
Endnu er dette forslag ikke kommet længere i den politiske beslutningsproces end til at være et ’debatoplæg’. Til gengæld er der næppe tvivl om, at det kan fange den politiske interesse både i og uden for regeringspartiernes rækker. For hvem vil ikke medvirke til, at patienternes rettigheder og valgmuligheder bliver styrket?
Skulle man på forhånd mistænke nogen gruppe for at stritte imod, måtte det i givet fald være lægerne selv. Og ganske rigtigt er de første indsigelser imod Forbrugerrådets forslag da også kommet netop fra formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Lassen. Han mener, at oplægget er behæftet med adskillige svagheder, der er forbundet med de kriterier, som i givet fald skulle ligge til grund for en ’lægedeklaration’.

Som ordningen er i dag, får borgerne forud for et lægeskifte kun nogle få, men centrale oplysninger. De præsenteres for en liste over navnene på de læger, de kan vælge imellem, med angivelse af de enkelte lægers adresse, alder og køn. Der kan skiftes læge med virkning fra begyndelsen på en måned, men det skal ske med et varsel på et par uger. Og beslutningen er bindende for en periode på mindst seks måneder.
Disse restriktioner ønsker Forbrugerrådet lempet, og på dét punkt er der ingen uenighed med de praktiserende læger. Jørgen Lassen siger på sine medlemmers vegne, at reglerne bør ændres, så patienterne kan skifte straks efter første konsultation, hvis de ikke er tilfredse. Desuden ser han ingen grund til en bindingsperiode på mere end tre måneder.
Uenigheden går på de oplysninger, der efter Forbrugerrådets mening bør indgå i en fremtidig deklaration. Rådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, siger, at patienterne sjældent er i stand til at træffe et kvalificeret valg af ny læge, fordi de ikke får de relevante oplysninger.

Derfor mener hendes organisation, at borgerne i fremtiden skal have krav på oplysninger om de enkelte lægers deltagelse i kurser og efteruddannelse, om de faglige hovedinteresser, om det gennemsnitlige antal minutter, der er afsat til hver konsultation, om antallet af indskrevne patienter og ventetiden på en almindelig konsultation samt antallet af klagesager, der er rejst imod vedkommende. Margrethe Nielsen mener, at sådanne oplysninger med fordel kunne lægges ud på internettet.
Men vil det for alvor indebære en fordel for dem, der på grund af flytning eller utilfredshed skal vælge en ny praktiserende læge? Man behøver ikke at være formand for disse lægers organisation for at nære en vis tvivl. For hvad er det egentlig for kvaliteter, vi går efter, når vi som patienter opsøger den praktiserende læge? Det vigtigste begreb i den forbindelse er sandsynligvis tillid. Opgaven for de praktiserende læger er ikke at kurere os, hvis vores dårligdom rækker ud over det rent rutinemæssige. Så sker der en henvisning til speciallæger eller et hospital. Selvfølgelig kan deres evne til at stille den rette diagnose være styrket igennem hyppig deltagelse i kurser og konferencer, men den kan såmænd også være udviklet i kraft af flittig læsning af videnskabelig litteratur.
På lignende vis kan ventetid og antal minutter pr. konsultation være tvetydige indikatorer for en praktiserende læges faktiske kvalifikationer. Og når det gælder klagesager, så er de vel kun interessante i det omfang, klagerne har fået medhold.

ForbrugerrÅdets udspil viser altså, at det kan være ganske kompliceret at udarbejde en brugbar deklaration. Men selv hvis det skulle vise sig muligt, står der stadig en vis tvivl tilbage om dens nyttevirkning. Et stigende antal borgere bevæger sig hjemmevant rundt i internettets verden, og langt de fleste af dem vil sikkert også være i stand til anlægge en personlig vurdering af deklarationens indhold.
Med undtagelse af småbørnsforældre vil det imidlertid ikke være i denne gruppe, man finder de typiske og hyppigste kunder hos den praktiserende læge. De kommer fra andre dele af befolkningen, hvor behovet for omsorgfuld rådgivning og indsigtsfuld vejledning er nok så stort som trangen til at vide, hvor mange efteruddannelseskurser de enkelte læger har deltaget i.
Det, der ved første øjekast kan fremtræde som en styrkelse af borgernes adgang til stadigt flere informationer, kan derfor vise sig at være ensbetydende med en sådan overfodring af oplysninger, at det kan føre til forståelsesmæssig forstoppelse.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her