Læsetid: 3 min.

Forbrugets feberkurve

22. april 1998

DET ER MED angst og bæven, man i disse tider åbner sin morgenavis. Først får man hen over Jyllands-Postens forside at vide, at man er del af en uansvarlig "Forbrugsfest på kredit".
"I dagene op til påske kulminerer et historisk forbrugsboom, der blev indledt for snart fem år siden, med en næsten umættelig appetit på nye biler, huse, fritidsboliger, computere, rejser, madvarer, tøj, udstyr til haven og andre goder," fortæller artiklen, der understreger, at forbruget sker for lånte penge og gør en række økonomer voldsomt bekymrede for betalingsbalancen.
Politiken bekræfter dagen efter, at "Forbrugsræs truer økonomien" og viser med tørre tal fra Danmarks Statistik, at året startede med et januar-underskud på betalingsbalancen på 100 millioner kr. Brødebetynget haster man ned til rejsebureauet, afbestiller den planlagte Grækenlands-rejse, returnerer CD-brænderen til
Fona og betaler lånet tilbage til banken, med et lavmælt undskyld!
Næppe har man vænnet sig til den ny nøjsomme livsstil, før nye aviser hensætter én i en ny choktilstand.
"Forbrugerne bliver gjort til syndebukke for indgreb" hedder det på Politikens forside i mandags. Her får man af en autoritativ cheføkonom fra selve Den Danske Bank at vide, at "Der er ikke noget, som tyder på, at det er så galt med det private forbrug, som det er blevet fremstillet." En brancheekspert fortæller, hvordan salget af tv-apparater, videobåndoptagere, stereoanlæg og biler ligefrem er faldende, og cheføkonomen bedyrer, at "Det vil være en helt urimelig straffeekspedition at målrette et indgreb mod husholdningerne."
For alvor dårlig samvittighed over sin puritanisme får man ved dagen før at læse erhvervskronikken i Berlingske Tidende, hvor konjunkturanalytikeren Jørgen Thulstrup forklarer, at danskerne er langt bagud for andre i-lande i privatforbrug.
"Vi skal for at komme op på det niveau, vi lå på i begyndelsen af 70'erne have en betydelig vækst i det private forbrug i en længere årrække. Faktisk vil det med de nuværende vækstrater tage næsten 20 år, før udviklingen i privatforbruget i Danmark er tilbage på linje med udviklingen i OECD-landene under ét," formaner konjunktur-eksperten. Hvorefter man skyldplaget iler til banken og anmoder om at få lånet udbetalt igen. I en fart. For derefter at vende hjem med indkøbsposerne fulde til nye avisoverskrifter, denne gang i gårsdagens udgave af Børsen, der oplyser, at "Argumenter om aflyst forbrugsfest gøres til skamme." Hvorfor en fremtrædende økonom fra Københavns Universitet fastholder, at der er al mulig grund til bekymring over den private forbrugsvæksts negative indflydelse på betalingsbalancen. Hvad der senere samme dag motiverer statsministeren - som refereret i dag på side 4 - til at varsle beslutningen om et snarligt økonomisk indgreb.

DÉR SIDDER MAN med sine bugnende indkøbsposer og sin gode forbrugsvilje. Slukøret, forvirret og uden anelse om, hvad man skal gøre. Til gengæld med bange anelser om, hvad morgendagens avisforsider formaner én til.
Skulle denne avis formane - og det ligger den heldigvis fjernt - ville budskabet måske handle om at hæve blikket over døgnets signalforvirring. Og f.eks. fæstne sig ved den kendsgerning, at Danmark gennem de seneste fire år har haft en vækst, der ligger over gennemsnittet for OECD-landene - nemlig 3,4 procent pr. år.
Hvad der giver os den højeste hjemlige levestandard nogensinde og placerer os som det syvenderigeste land i verden med et bruttonationalprodukt på over 1000 milliarder kroner.
For befolkningen som helhed kan der næppe længere fremføres trangs-argumenter for at tilskynde til, endsige acceptere, yderligere forbrugsudvidelse. Til gengæld kan der fremføres såvel økologiske som økonomiske balance-argumenter for indgreb over for forbrugsvæksten. Ikke små panikagtige indgreb på nogle få milliarder, der blot efterlader tvivl om regeringens strategi, overblik og handlekraft. Men snarere indgreb, der i form af en samlet skattereform med nye grønne afgifter, forøgelse af bruttoskatten, nedsættelse af bundskatten og udhuling af rentefradraget stimulerer til dæmpet forbrug og forøgelse af den opsparing, der i dag er væsentlig mindre i Danmark end i de omliggende lande.
Skulle det gå som nogle af tidens ivrigste udviklingsoptimister spår - vi står foran årtiers uafbrudt økonomisk vækst, jubler de - er det afgørende at få ændret skattesystemet, så vi hverken forbruger os til økologisk kaos eller økonomisk overophedning og amokløb.
Den tilbageholdte rigdom kunne man så passende bruge til dét, som er det store tilbageværende samfundsproblem: Den ulige fordeling af den enorme velstand. Udstødelsen af de 20 procent for hvem, avisoverskrifterne om forbrugets vilde rutcheture er absurde meddelelser fra en anden verden. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her