Læsetid: 3 min.

Forbrydelse og straf ved fortovskanten

En parkeringsplads i New York City koster en mindre formue; eneste gratis udvej er at parkere på gaden. Men pas på, kantstenen markerer indgangen til et frygtens rige
18. juni 2005

Helt så mange P-vagter, som huserer i det centrale Londons smalle gader, har jeg aldrig set i New York. På hvert andet gadehjørne ser man dem hilse høfligt på hinanden, mens de kontrollerer, tjekker og holder øje. Og de efterlader ingen tvivl hos billister med potentielle unoder i hjulene: Glem gratisdrømmene. Vi har håndholdte computere med trådløs forbindelse til hovedkvarteret. Vi klapper 50 kilo hærdet stål på et af dine hjul hurtigere end du kan sige parkometer. Vi er P-vagter. At snyde London og os for parkeringsafgift er det rene kamikaze, et væddemål du simpelthen ikke kan vinde.

Derfor er P-vagten storbyboerens naturlige fjende.

I metropolernes højt specialiserede habitat, er der som minimum en evolutionær sport, der går i arv: At slippe afsted med noget, slå systemet på dets egne præmisser, ligegyldigt hvad præmien så er. Hvad er vel bedre end at tage for sent hjemmefra, køre alt for stærkt og så ankomme til tiden uden en fartbøde i frakkelommen? Gå til reception på et femstjernet hotel, guffe fois gras og bælle Pinot Noir uden at være inviteret. Score en gratis P-plads i bekvem nærhed af destinationen.

Sådan er det. Alt, hvad der er værd at gøre, er forbundet med en vis risiko.

Undtagen altså i London, hvor den evolutionære kamp i parkeringskategorien som nævnt er tabt for altid. P-vagterne har sejret. Matematikken er på deres side, overvældende og ubønhørlig i sin enkelhed.

Så selvom de fleste storbyboere har en vovehals' indstilling til livet, så spurtløber de naturligvis ikke ind i situationer, der med statsgaranti ender i nederlag og udgifter. Derfor virker Londons strategi. Systemet er åbenlyst for finmasket og ethvert forsøg på at slippe igennem synes dømt til at mislykkes.

I New York har vi en anden filosofi end De Perfekte P-vagter. Og en helt anden strategi til at skræmme slanterne fra de eventuelt eventyrlystne.

Hvor London tilbyder orden, slår New York fra sig med kaos og uberegnelighed. Hvor London har et uigennemtrængeligt system af forudsigelig lovhåndhævelse, har New York et ubegribeligt system af uforudsigelig lovhåndhævelse.

På den berømte restaurantgade Mulberry Street i Chinatown er der parkering forbudt på den ene side i hele gadens længde, men aldrig en plads ledig. Folk holder op ad hinanden 24 timer i døgnet. Men hvis du er heldig nok til at finde en plads, får du en bøde på 135 dollar. Hvorfor dig og ikke de andre? Fordi alle de andre biler havde et lille politiskilt i vinduet, som du ikke så: Bilerne tilhører betjente, som bruger deres privilegier i fritiden.

På Nostrand Avenue i Brooklyn kan man dagligt nyde synet af forundrede billister, der forgæves spejder efter den brandhane, de netop har fået en bøde for at parkere for tæt på - på trods af at de holder i afstribet bås og fodrede parkometeret. Det er fordi, brandhanen står på den modsatte side af gaden, som er så smal, at der er mindre end de lovlige to en halv meter mellem bilen og hanen.

Under den store blackout i august 2003, hvor borgerne måtte træde til overalt og dirigere trafikken, lykkedes det avisen New York Post at tage et billede, der siden er blevet nærmest synonymt med færdselspolitiet: En betjent som skriver en bøde ud til en bil parkeret ved fortovskanten, ulovligt men ikke i vejen, mens en civil newyorker i baggrunden må dirigere bilerne i et af Midtowns travleste kryds.

De lokale nyheder får ofte besøg af rasende newyorkere, der har parkeret det samme sted i årevis, men nu pludselig overvældes af bøder. Sådan er det i New York. Vi ved, at vi kan slippe afsted med en ulovlig parkering. Færdselspolitiet er talmæssigt underlegne og håndholdte computere er noget, de bruger på Børsen i Wall Street.

Men i New York frygter vi alligevel altid P-bøden, mens vi sidder til middag eller i biffen. Altid. For selv når alle vejskilte og tegn i sol, måne og stjerner fortæller os, at vi har parkeret lovligt, så er der givetvis en betjent med et andet og mere kreativt syn på den sag. Så hellere Londons uigennemtrængelige matematik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her