Læsetid: 2 min.

Forelæsninger på nettet er en realitet

8. maj 2007

Her er det således ikke længere så meget spørgsmålet om det skal gøres eller ej, som debatten i Information (mandag 30. april og onsdag 02. maj) er udtryk for, men mere hvordan.

Teknologierne er nu så udviklede at de stort set ikke udgør nogen begrænsning, hvorimod de æstetiske og didaktiske aspekter ved disse nye former for vidensdeling endnu er i en begynderfase (den æstetiske nydelse af fx en 2 timers forelæsning på en iPod er ofte ret begrænset).

Ditte Blædels artikel om 'Netforelæsninger' fremhæver yderpositionerne, som er helt forventelige, men ikke særlig produktive. Fortalerne for at alle forelæsninger på universiteterne skal kunne video podcastes har principielt et meget ambitiøst standpunkt, der imidlertid i praksis er urealistisk (og uønskeligt).

Samtidig er skeptikernes afvisning af distribution af forelæsninger på nettet baseret på overdrevne skræmmebilleder.

Stiller store krav

Vores erfaringer er at det er de didaktiske og æstetiske aspekter, der er afgørende for om de virtuelle læringsobjekter vil få succes eller ej.

Det er i den forbindelse af afgørende betydning at udvise stor respekt for både slutbrugeren (den lærende) og formidleren (forskeren), således at produktionsprocessen både har fokus på den optimale præsentation af underviserens forskelligartede formidlingsformer, og på at slutbrugeren kan profitere mest muligt af materialet. En sådan tilrettelæggelse af et virtuelt læringsmiljø stiller store krav til både underviser og producent, og rammerne herfor vil fremover blive afgørende for det kvalitative niveau.

På Aalborg Universitet er vi ved at omsætte de eksperimentelle erfaringer til egentlig drift, som på længere sigt skal kunne tilbydes alle forskere på hele universitetet. Det er således klart for os at de nye former for vidensdeling har stor potentiale både til formidling af forskningsresultater og som læringsobjekter i undervisningssammenhæng.

Politisk opmærksomhed

Ligeledes er det opløftende at der også er stor politisk opmærksomhed på disse typer af vidensdeling, og forhåbentlig vil der blive tildelt tilstrækkelige ressourcer, således at produktionsmiljøer i samarbejde med forskerne kan udvikle forskelligartede virtuelle læringsobjekter af både didaktisk og æstetisk høj kvalitet.

Uanset yderpositioner er der ikke grund til bekymring. På den ene side er disse virtuelle former for vidensdeling ubetinget et supplement til de traditionelle forelæsninger, og på den anden side vil selv en ambitiøs politisk satsning ikke kunne levere en tilstrækkelig økonomi til at servicere alle de forskere der ønsker at benytte disse formidlingsformer - hvilket gør en tvungen deltagelse ganske usandsynlig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu