Læsetid: 3 min.

Forfatter på job

Hvordan gør de det? Hemingway, Didion, Bellow, Borges og 11 andre kultur-personligheder fortæller om deres håndværk
18. januar 2007

James M. Cain skrev bedst, når han havde sovet dårligt. Ernest Hemingway skulle helst i gang ved daggry, mens Truman Capote kun kunne skrive, hvis han lå ned.

Dette og meget, meget mere står at læse i den netop udkomne The Paris Review - Interviews, Vol 1., der samler 16 interviews med markante kulturpersonligheder, de fleste forfattere, fra 1953, hvor magasinet blev grundlagt, og frem til i dag.

I sit forord oplyser magasinets nuværende redaktør, Philip Gourevitch, at der har været over 300 interviews at vælge mellem. Blandt dem en pæn del med både sky og tilknappede mænd og kvinder, der ellers sjældent har ladet sig interviewe, men alene har takket ja til The Paris Review af den grund, at magasinets mål aldrig har været at fange offeret med paraderne nede.

Tværtimod har det altid handlet om et samarbejde mellem de involverede, ligesom fokus har været på håndværk og ikke privatliv. Derudover har de interviewede fået lov at læse teksten igennem og redigere i den for at få et resultatet, alle kan være stolte af - eller som Saul Bellow udtrykker det i interviewet fra 1966, "at bruge muligheden for at sige nogle ting, der ikke er blevet sagt før".

En tør Hemingway

Netop Bellow tog opgaven meget seriøst. I en periode på over fire uger smed han næsten alt andet til side og arbejdede på at finpudse sine svar. Resultatet er en rasende seriøs diskussion om den amerikanske sjæl, om litterære begreber og om forholdet mellem forfatter og læser.

Lige så ekstremt gik Kurt Vonnegut til værks i 1977, da han indvilligede i at stille op - og selv endte med at formulere både spørgsmål og svar over fire interview-sessioner.

Det er således ikke overraskende, at den tørre humor, der kendetegner blandt andet hans roman Slagtehal fem (1969), skinner igennem flere steder, ikke mindst da han på spørgsmålet om, hvorvidt han nogensinde er holdt op med at ryge, svarer, at jo da, det er sket to gange.

Første gang endte han med at blive lige så tyk som julemanden, anden gang gik det fint, han var lykkelig, og alt var godt - "bortset fra at jeg var blevet sindssyg (-) og desuden var jeg holdt op med at skrive".

I modsætning til Bellow og Vonnegut skinner det igennem, at Hemingway (1958) helst vil være fri.

"Jeg bryder mig ikke om at tale om mit arbejde", siger han på et tidspunkt, og da han bliver spurgt om, hvordan han finder på navne til sine figurer, svarer han: "Så godt, jeg nu kan".

Hvordan, ikke hvorfor

Anderledes format er der over interviewene med Truman Capote (1957), der aldrig tog noter, fordi det dræbte fantasien, samt Robert Stone (1985), der bramfrit serverer hele den bund, hans interessante forfatterskab bygger på - fra en skizofren mor over de udsyrede 60'ere til den amerikanske udenrigspolitik - og ikke mindst Richard Price (1996).

Sidstnævnte, som bliver bedre og bedre, uden at de danske forlag tilsyneladende bemærker det, fortæller åbent og ærligt om, hvorfor han skammer sig over sin ene hånd, om årene på hårde stoffer, og hvordan Hollywood paradoksalt nok gjorde ham til en bedre forfatter:

"Det, jeg lærte af at skrive manuskripter, var, at jeg ikke behøver at skrive om mig selv hele tiden," siger forfatteren til blandt andet romanen Clockers (1992) og det Oscarnominerede filmmanuskript til The Color of Money (1992).

The Paris Review - Interviews, Vol 1. er et berigende bekendtskab for litterært interesserede og burde i øvrigt også være obligatorisk læsning for enhver journalist-spire, der vil forstå, hvorfor man tilsyneladende får meget mere ud af at spørge "hvordan" end "hvorfor".

Efter endt læsning kan man ikke undlade at spekulere på, hvor mange interviews der er ladt ude af dette gode selskab. Nysgerrige kan selv tjekke på www.theparis-review.org, hvor alle magasinets interview snart kan læses - eller vente på de bind, der som titlen antyder, er undervejs.

*Philip Gourevitch (red.):'The Paris Review - Interviews, Vol. 1'. Picador, New York. 509 sider. (Kan købes iAtheneum Boghandel, Nørregade, Kbh., eller bestilles på internettet). ISBN 978-0-312-36175-4

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu