For et par uger siden fik Jytte Borberg en opgave for den nye Region Midtjylland. Sammen med andre fremtrædende kvinder skulle hun være med i et såkaldt Anna Amalia-projekt, hvis formål var idéudvikling i området. Det nåede hun ikke. Hun døde mandag aften under en middag med Det danske Akademi på Rungstedlund, hvor hun havde læst op af en ny, endnu ikke udkommet roman.
Til gengæld nåede hun så meget andet. Cirka 25 bøger blev det til, skønt hun (ligesom Karen Blixen) var en sen starter i romanskrivningen. Hun debuterede som 50-årig med Vindebroen, men fik sit gennembrud til et større publikum med trilogien om Eline Besser, tjenestepigen, der senere fik sin egen virksomhed, da hun blev hønseproducent. Ufrihed og frigørelse var det foretrukne tema i romanerne, hvad enten det gjaldt undertrykkelse på grund af køn eller social position. Det var jord- og menneskenære skildringer uden feministisk eller pædagogisk pegefinger, for, som hun sagde:
"Jeg synes ikke, litteratur skal belære os, men flytte os."
Jytte Borberg blev også rollemodel for andre kvinder - og måske endda for nogle mænd også - ved at vise, at man godt kan nå at leve to liv i et. I sit første var hun mor og overlægefrue, i det andet - udover at være forfatter - en efterspurgt foredragsholder, der drog land og rige rundt, ligesom hun foretog lange legatrejser til eksotiske rejsemål. Hun var nemlig nysgerrig på verden, hvilket afspejlede sig i de ofte hjertelige og også humoristiske møder, hun havde med sine læsere.
Dyrkede fordybelsen
Man gik opløftet derfra, for selvom hun havde lige så mange rynker i ansigtet som... ja, som Astrid Henning-Jensen, filminstruktøren, så syntes man aldrig, at hun var egentlig gammel, trods de 89 år, hun blev.
Hun valgte at bo sine sidste mange år i Fjaltring i Vestjylland, hvor hun kunne dyrke fordybelsen, men hvor man også "levede med i hinandens liv i både lyst og nød".
Vestjyderne på egnen var stolte af deres Jytte Borberg.
Hun skrev også noveller, teater og artikler og modtog en række priser.
