Læsetid: 4 min.

Vi forfattere er harer, og selv vores zigzagløb kan tirre kritikeren

Når Erik Skyum-Nielsen flammer op i perfidi over ens værk, er spørgsmålet om man skal blive ked af det - eller glæde sig over, at man er kommet videre ud i den store verden
4. juni 2005

What I want to be told is that this is solid and means something. What it means I myself shan't know till I write another book. And I'm the hare, a long way ahead of the hounds my critics

Virginia Woolf, tirsdag 22 september 1931.

Da Erik Skyum-Nielsen selv er en grundig og belæst kritiker, der vitterligt læser de bøger han anmelder, må det være på sin plads vitterligt at læse den anmelder, man skal anmelde. Og for at se om en sproglig analyse kan få meningen frem i stoffet - en metode Skyum selv ofte anvender, har jeg valgt at kigge grundigt på hans adjektiver og beskrivelser, for at forstå, hvad Erik Skyum-Nielsen mener er stor litteratur. Så frem med to ark papir, en for de positive udsagn, og en for de negative.

Det positive begrundes

Så jeg plukkede i en 30 anmeldelser fra de sidste par år, hvoraf hovedparten faktisk var enten neutrale eller negative, og pludselig tegnede der sig et besynderligt mønster. For det første kommer de negative anmeldelser i bølger, hvad der kunne tyde på en vis cyklus af sortsyn hos anmelderen, der præger bedømmelsen af bøgerne. Bøger, som man skulle forvente Skyum anmeldte positivt, i forhold til hans tidligere syn på forfatteren og litteraturen generelt, bliver anmeldt uden begejstring. Jeg var for eksempel overrasket over at Helle Helles nye bog skulle have at vide, at den ikke er kunst, når nu hendes forrige var det.

Mine to lister begyndte desuden at se underligt omvendte ud. For listen med positive adjektiver blev ved at vokse, mens den med negative ikke gjorde det, trods de mange negative anmeldelser. Det gik op for mig, at Skyum analyserer og argumenterer og bruger sine adjektiver, når han mener en bog er god. Han finder det ikke nødvendigt at analysere eller argumentere, når han ikke bryder sig om en bog. I stedet bliver han perfid og morer sig med at udtænke indædt ondskabsfulde sætninger i stedet for at bruge forklarende adjektiver. Måske er det den lange anmelderkarriere der gør, at han tillader sig det, for de færreste mennesker tillader sig at skrive sådan om andre. Det er trist for både forfattere og læsere, for ingen har brug for perfiditeter, men alle har brug for en grundig analyse, så man kan forstå, hvilken bog det handler om, og om det er noget for én selv at læse den, selvom det ikke er noget for Skyum. Man bliver ikke klogere, når han for eksempel kalder en novellesamling af Ditte Steensballe for en oppustet hamburgerryg. Jeg elsker hamburgerryg, men jeg kan ikke bruge den til at tænke og forstå en bog.

"Solidt, dækkende udvalg af stilfærdig islandsk hverdags-social poet" er overskriften på en anmeldelse af den islandsske digter Jon Ur Vör. Det kunne stå som en overskrift på den ideelle bog, digt eller roman, af læseren Skyum-Nielsen.

Den skjulte liste

Det er tydeligt, at Skyum foretrækker en litteratur, der holder sig inden for nogle rammer, som Skyum har, men ikke formulerer. Romaner behøver ikke at være realistiske, men skal have en "æstetisk udtryksøkonomi". De skal allerhelst forløse - Skyum vil gerne "genfødes verbalt", og gerne forholde sig til "noget oprindeligt." En bog skal "have tillid til folkets ligefremme verden", være en "ordverden, der formæler sig med det stumme", "sige tingene ligeud", "fastholde et oplevelsesøjeblik". Litteraturen må gerne være religiøs, sådan som disse formuleringer peger hen imod, men ikke religiøs på en hvilkensomhelst måde. Hvad litteraturen ikke må være er "pyntet", "altfavnende-alment religiøst", "henført", "mystisk", "hymnisk-ekstatisk", og allerværst - "ordpyntet!"

Glæden ved Gud

Blandt forfattere og forlagsfolk er Skyum kendt som en kritiker, der er glad, når der står Gud i bøgerne på en måde, der kan give ham lov til at skrive "Åh, Gud" i sin anmeldelse, hvilket han gør i begejstring over Vibeke Grønfeldt. Men når man ser anmeldelserne efter, er det faktisk ikke rigtigt. Skyum foretrækker helt klart en sekulær bog frem for en, der er ikke-protestantisk religiøs. Man kan forledes til at tro, at det i virkeligheden er et katolsk litteraturspøgelse, han er efter i sine anmeldelser. Det barokpyntede søgende eksplicitte ikkestringente får ham ikke bare til at skrive en negativ anmeldelse, men får ham til at fråde. Så hellere en roman, som Jens Blendstrups virkeligt gode om sin far, hvor Skyum til nød kan acceptere at faderen kaldes Gud - fordi Blendstrup endelig har lagt sine rablende manerer af sig.

Det skal være protestantisk - og helst ikke stikke snuden for langt frem. Frankofilen Per Aage Brandt skal have at vide, at hans "skabagtighedstærskel er anderledes placeret end hos alle andre"; men "alle andre" er ikke alle andre, men kun den dansker, der underlægger sig janteloven.

Ligner Borum

Der er kun få værker, der lever op til Skyums idealmodel, og man kunne ønske, at han enten var en mere favnende læser eller formulerede sit standpunkt eksplicit for læserne; for enten er forfatterens sprog forkert - eller emnet - eller indholdet - eller noget andet, fordi idealet ikke nås. På det punkt ligner han meget den afdøde Poul Borum, der også læste med en idealbog på brillerne.

Selv har jeg været så heldig kun at støde Skyums protestantiske lilletå en gang i mit forfatterskab, hvad der efterfølgende har fået mig til at tænke, om han egentlig har forstået den kultur og religionskritik, der er i mit forfatterskab. Men jeg må have trådt grundigt til, for han flammede op i perfiditet, selvom bogen ikke er dårligere end de forrige. Spørgsmålet er så, om man som forfatter skal blive ked af det eller tage det som et tegn på, at man er kommet videre ud i den store verden, som er fuld af ordbilleder, pynt, tænkning og litterære udfordringer. Hvor kritikerne ser efter, om bøgerne har betydning som litteratur, og ikke kun leder efter et protestantisk verdensbillede. Vi forfattere er harer, og selv vores zigzagløb kan genere kritikeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her