Læsetid: 2 min.

Forfejlet model-kritik

20. oktober 2005

Professor Jesper Jespersen kritiserer den 14. oktober den makroøkonomiske model DREAM på forskellige punkter. DREAM er en forkortelse for Danish Rational Economic Agents' Model, og modellen bruges til at beregne forskellige mulige fremtidsscenarier for Danmark.

Desværre tyder noget af JJ's påstande om DREAM på, at JJ's kendskab til modellen er ufuldstændigt, og der er derfor behov for at kommentere nogle af dem.

Der er således ikke noget specielt "liberalt" ved DREAM. Derimod er DREAMs formål at forene standardresultater fra den moderne makroøkonomiske videnskab med omfattende danske data i en model, der kan belyse nogle af de vigtigste træk, der bestemmer dansk økonomis udvikling på lang sigt.

Det er ligeledes svært at genkende JJ's beskrivelse af velfærdsstaten som et fremmedlegeme i modellen som skulle hindre "balance på statsbudgettet". Der er ingen modsætning mellem de to begreber, tværtimod: Hele den nuværende diskussion om, hvordan det fremtidige offentlige budget skal finansieres, når befolkningens sammensætning ændrer sig, handler jo netop om hvilke forskellige instrumenter, der kan sikre en langsigtet sammenhæng i de offentlige finanser. Velfærdsstaten kan indrettes på mange måder, og DREAM kan bl.a. bruges til at udregne virkningerne af en række af disse.

Det er til gengæld sandt, at forskellige skatter og afgifter, som jo er nødvendige for at finansiere de offentlige udgifter, som hovedregel påvirker adfærden hos de mange forskellige aktører, som samfundet består af. Talrige undersøgelser godtgør eksempelvis, at folks arbejdsudbud rent faktisk bliver påvirket af hvilken disponibel løn, de får udbetalt - og dermed også af hvor meget de skal betale i skat af deres bruttoløn.

I det omfang påvirkningen er skadelig, medfører den samfundsøkonomiske forvridninger, og en fornuftig økonomisk politik bør også tage hensyn til sådanne forvridningseffekter, når skattesystemets indretning og den samlede skattebyrde skal fastlægges.

DREAM er et værktøj

Nok så vigtigt er det imidlertid at gøre opmærksom på, at når så mange økonomer ved hjælp af bl.a. DREAM-modellen når frem til, at der ligger en stor udfordring i at finansiere de offentlige udgifter fremover, skyldes dette jo ikke specielle antagelser i DREAM om arbejdsmarked eller prisdannelse.

Det er en simpel konsekvens af de forventede ændringer i befolkningssammensætningen, der gør, at arbejdsstyrken bliver mindre og udgifterne til ikke mindst folkepension, sygehuse og ældrepleje vil stige. En model som DREAM kan beregne, hvor stort finansieringsproblemet vil være under forskellige antagelser, men kan ikke i sig selv afgøre hvilken af de forskellige løsningsmuligheder, der så er den bedste. Og det er der da heller ikke nogen, der bruger den til.

Det er et politisk spørgsmål, om man vil forsøge at løse problemet gennem færre offentlige udgifter eller flere skatteindtægter - eller en kombination - og hvordan og hvornår finansieringsproblemet bedst imødegås. Modeller som DREAM er imidlertid vigtige til at give et bud på størrelsesordenen af problemet og til at undersøge betydningen af de forskellige usikre antagelser bag fremskrivningerne. Dermed kan den offentlige diskussion om sagen kvalificeres betydeligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her