Læsetid: 4 min.

Forfriskende tv-vindue fra Kathmandu

Det ville være både interessant og sundt for os seere, hvis vi kunne se udsendelser med en ikke-europæisk tolkning af, hvad der skete i verden. I stedet for med de nærsynede danske briller
24. november 2006

For ikke så mange år siden var det en særlig rejseoplevelse at kunne se andre landes fjernsyn på hotelværelset. Nu zapper vi hurtigt forbi dem hjemme i dagligstuen. Hvem gider se på de barmfagre blondiner i italienske RAI's endeløse shows, timelange samtaler mellem fire alvorlige mænd på ARD eller kattejammermusik fra mellemøstlige stationer?

Og så kan man alligevel engang imellem, når man er tilstrækkeligt langt fra hjemmet uden øl, få sig en tankevækkende fjernsynsoplevelse. På hotelværelset i Kathmandu for et par uger siden havde jeg tilgang til et halvt hundrede tv-kanaler. Udover BBC World, CNN, France 5 og DW (Deutsche Welle), som hører med i den sædvanlige internationale hotelpakke, var der indiske, kinesiske, pakistanske, nepalesiske og mellemøstlige kanaler, der mindede om de nationale hovedkanaler, vi kender fra Europa med nyheder, kultur, aktualitet og underholdning. Så var der et par asiatiske, engelsksprogede filmkanaler, en række musik- og dansekanaler i et MTV-lignende format, flere filmkanaler fra Bollywood og et par stykker med talende guruer i skrædderstilling.

Trods mit sproglige handikap åbnede disse mange fremmede kanaler et sælsomt vindue til en global verden. På den ene side var det slående, hvor lidt den vestlige verden fyldte i programstoffet, også i nyhedsudsendelserne. Ret beset en illustration af Europas placering som en perifer landstump på det eurasiske storkontinent. På den anden side var mange af disse kanaler helt vesterlandske i deres billedsprog. Der var sari-klædte kvindelige studieværter, men også nogle med mere bart, end DR's påklædningsregler tillader. Der var enkelte mænd i lange skjorter, men de fleste var klædt som europæiske forretningsfolk eller underholdningsværter.

De mange reklameafbrydelser var et kapitel for sig. Det kan meget vel være, at vesterlandenes økonomier i de kommende år vil møde en helt anderledes og hård konkurrence fra indiske og kinesiske virksomheder, der 'drager vest på', men at dømme efter tv-kanalernes billede er det vores livsmønster, de får med i købet.

Den største øjenåbner var imidlertid seeningen på de engelsksprogede indiske og kinesiske kanaler. Især at kunne følge deres belysning og tolkning af internationale begivenheder. De indiske reaktioner på det amerikanske midtvejsvalg fokuserede næsten udelukkende på, hvad en ny sammensætning af Kongressen ville betyde for den amerikansk-indiske atomaftale. Fremstillingen af maoisterne i dagene omkring de nepalesiske fredsforhandlinger var langt mere nuanceret end det, jeg har set i Europa.

Toppen af min hitliste indtages dog af dækningen af de over 40 afrikanske statsoverhoveders og ministres besøg i Kina. En kolossal iscenesættelse af Riget i Midten, som nu mener, at tiden er inde til at træde tydeligere frem på verdensarenaen. Det var ikke så meget reportagerne fra de officielle modtagelser og limousinernes køreture ad trafiktomme gader i Beijing, der gjorde indtryk på mig. Heller ikke de mange storplakater i bybilledet med giraffer, zebraer og andre Afrika-motiver. Helt konkret - som det nu hedder i journalistsprog - var det et interview i CCTV, det kinesiske stats-tv, med Nigerias præsident Obasanjo.

Det siger sikkert meget om mine vesterlandske fordomme, at jeg havde forventet et af den slags interview, som mangen dansk politiker ofte ønsker sig, og som de engang imellem får. Altså det rene mikrofonholderi, hvor interview-ofret får et lead in-spørgsmål, der rituelt giver ham eller hende lejlighed til at fortælle, hvor godt al ting egentlig går. Men nej, der blev skam stillet kritiske spørgsmål til den politiske udvikling i Nigeria og de mange konflikter i Afrika. For mig var målet fuldt, da den kinesiske journalist spurgte den nigerianske gæst, om dette storslåede kinesiske arrangement for afrikanske statsledere ikke på mange måder lå på en tidsforskudt linje med det europæiske kapløb om Afrika i slutningen af 1800-tallet. Han brugte ikke ordet 'imperialisme', men det var det, det drejede sig om. Jeg forventede hvert øjeblik, at en censurerende arm kom ind fra sidekulissen og trak den formastelige nyhedsvært ud ved slipset.

Well - det kan selvfølgelig have været en undtagelsesvis enlig svale. Og mit kortvarige tv-vindue fra Kathmandu har ikke efterladt en uudslukkelig tørst efter at kunne se alle disse kanaler i pakken hjemme på Østerbro. Men alligevel. Kunne det ikke være både interessant og sundt for os seere i Aftenlandene, hvis vi kunne se udsendelser med en ikke-europæisk tolkning af, hvad der skete i verden. Tænk hvis vi på bare en enkelt af de mange nye tv-kanaler i stedet for endnu flere navlepillende danske nyhedsudsendelser kunne få ukommenterede nyheds- og aktualitetsprogrammer fra f.eks. sydafrikanske SABC, fra kinesiske CCTV, den særlige indiske version af CNN/IBN og den engelsksprogede Al Jazeera. Al ære værd for særlige danske vinkler på verdensbegivenhederne, dem vil jeg nødig undvære. Men tv-vinduet i Kathmandu var en illustration af, at mangt og meget i den globale verden kan anskues med andre optikker end de nærsynede danske briller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu