Læsetid: 3 min.

Forgæves oppolering

Når Det Kongelige Teater vil bruge kræfter og penge på Tennessee Williams, hvorfor så vælge det mest stivbenede af hans store dramakatalog?
2. maj 2006

Prøveforløbet på DKT?s Williams-opsætning må være det mest uheldsforfulgte i årtier: den ene sygemelding har aflyst den anden og såvel en instruktør som et skuespillerjubilæum er faldet af i svinget undervejs. Kort sagt, både teater og medvirkende må have en synkende fornemmelse af at bide tænderne sammen og få skidtet overstået. På den baggrund er det ironisk at måtte konstatere, at det ikke så meget er det forhåndenværende resultat - selvom det er slemt og/eller ligegyldigt nok - som udgangspunktet, der er det store problem.

Sydstatsskrumler

Stykket er nok det af Williams', som tiden er løbet længst fra. Hele det pegebogsagtige dramastativ af 50'-erpsykologi (og amerikansk -homofobi) er forlængst kørt på skrotten af film- og tv-serieerfaring i kilometervis og langt mere sofistikerede psyko-kartografer som Norén og et dusin andre har reduceret dén side af Willams' værker til tidstypiske kuriosa, barely alive.

Mens de poesibestykkede og de marginaliserede mandeerfaringsverdener vel at mærke består.

Hvorfor så vælge et poesiforladt familiestykke om arvefølgekrig, Kain, Abel og King Booze overvejende befolket af sydstatsskrumler?

Og skrumler er de sandelig endt som i Lars Kaalunds sidste-øjebliks redningsforsøg. Værst Bodil Jørgensens grotesk udmajede frugtbarhedsmonster af en svigerinde, en snævertsynet grimasse på ben, og Kirsten Olesens Big Mama med svigtende Monroe-hår - familiært drivtømmer uden skygge af idé bag. Overgjorte fungerer de som alt for karikerede kontraster til Trine Dyrholms trængte, men sunde og stærke Maggie, katten, der slås for at få sin mand Brick tilbage på sin side, erotisk såvel som familiært. Henrik Koefoed får ikke levnet scenisk plads til at udfolde brormand Goopers berettigede bitterhed over et livs andenplads i skyggen af Brick Og bipersonerne præsten og lægen - som Williams i forvejen ikke rigtigt har gidet - er ladt i stikken (tidspresset?); hvilket får det mest udvendige op i Ole Ernst, som så heller ikke gider- mens Finn Storgaard tier, men tydeligvis uden at samtykke.

Kupbesætning

Et så parodisk bagland kan ikke balanceres af lysende Dyrholm, Anders W. Berthelsens Brick og ikke mindst kupbesætningen Troels II Munk som Big Daddy. Munks jævne, magtbevidste Daddy er gennemægte og mentalt, om ikke pt. fysisk, så sund som Maggie. Gennemarbejdet og lige til en anden og heldigere opsætning. Der er stolt svaj i Dyrholm, rollen er med dens ærlig- og hudløshed, loyalitet, mod og psykologiske skarphed den eneste Williams ødsler ømhed på, mens Berthelsen i to hele akter skal bruge talentet på at variere muthed med afvisning med hån og tilbage igen, før personen kan lukkes op med sin lede ved forløjetheden, ikke bare den seksuelle, men den altgennemtrængende og -inficerende. Man bliver helt glad, når Berthelsen endelig får vredesrødmen og temperamentet frem i den faldne sportsstar på to krykker, den ene flydende og brygget i Skotland. Berthelsen har masser, masser af maskulinitet, men når Maggie taler om ham som 'gudeagtig', må han undskylde filmelskeres svimle tilbageblik på Paul Newman - jeg vil æde min hat på, at det var sådan Williams tænkte.

Til gengæld tænker Kaalund i staveklodser, når han understreger to afgørende replikker hen mod slutningen med teatertorden. Fy! Og når Big Daddy taler om at tænde for ventilatoren, hvorfor har rekvisitten så ikke spurtet efter én, når nu en ligeledes omtalt prismekrone samtidigt og omhyggeligt er plads i det fuldt synlige loft? Teksten, mine herrer og damer, teksten! Som - nu vi er ved den - forestillingen ikke giver så meget som et pip til svar på, hvad vi skal med.

For lige at føje spot til skade var der ingen premierebuket til Trine Dyrholm; det kan man kalde en forestilling, der er jinxed.

Kat på et varmt bliktag af Tennessee Williams. Ovs.: Niels Brunse. Instr.: Lars Kaalund. Scen.: Birgitte Mellentin. DKT, Stærekassen Til 27. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu