Læsetid: 4 min.

Forglem os ej

11. januar 2003

Universitetshospitalet i Lusaka, Zambia. De små børn ligger, tændstiktynde, i klynger på tre til fire i hver seng, de fleste så svage af sult og hærget af aids (56 procent af børnene på afdelingen har aids), at de realistisk set ikke har en chance for at overleve. Vi er der i tre kvarter. Hvert kvarter dør endnu et barn. Det bliver nødtørftigt dækket af et lagen og båret ud af en sygeplejerske, mens hospitalsgangen bliver fyldt med mødrenes sorgfulde gråd. En scene fra helvede. (Stephen Lewis, FN’s særlige udsending vedrørende hiv/aids i Afrika)
Der findes opløftende nyheder fra krigen mod aids i Afrika. F.eks. er antallet af hiv-smittede gravide faldet i Uganda og Sydafrika. Men gøres der ikke en langt større indsats i form af forebyggelse og behandling, vil den afrikanske aids-dødskurve fortsat stige og først toppe omkring 2010. I fjor blev 2,4 millioner aidsofre lagt i den afrikanske jord.
FN’s globale fond mod aids, tuberkulose og malaria har siden sin oprettelse i 2001 fået 2,1 mia. dollar. Det skønnede behov for at standse aidskatastrofen i Afrika er mindst fem mia. dollar årligt. Til fonden har Danmark givet 14,6 mio. dollar, Sverige 64,5 mio. dollar, Norge 17,3 mio. dollar.

Bilbala, Det nordlige Etiopien. De fire børn klædt i laset genbrugstøj – blandt andet mærket Nike – sidder i skyggen under det orange lad på lastbilen. Med den ene hånd skovler de en blanding af jord og korn op i en tøjfold på maven og løber derefter hen til hver deres mor. Mødrene har sammen med et par hundrede andre stået i kø i et par timer for at få andel i de kornsække, som er blevet læsset af fra lastbilen og båret ind i et stort, hvidt lagertelt. En af mødrene har sammen med sine tre børn vandret 30 km i det bjergrige område for at nå fødevareuddelings-stedet. Endelig kommer belønningen: 12,5 kilo korn pr. familiemedlem til en hel måned. Det ernæringsmæssige behov er ganske vist mindst 15 kilo pr. person om måneden, men den etiopiske regering er nødt til at holde igen på rationerne, for de rige donorer har ikke
givet nok til at fylde maverne helt. (Informations udsendte)
»Det bliver ikke en katastrofe som i 1984,« siger erfarne nødhjælpsarbejdere i Etiopien og refererer til dengang op mod en million mennesker blev ofre for sult under diktator Mengistu. Og fagfolkene får forhåbentlig ret i, at fødevarekrisen på Afrikas Horn, i det sydlige Afrika og i Vestafrika ikke udvikler sig til massedød på vores tv-skærme. Det forudsætter dog fortsat, massiv hjælp fra den rige del af verden.
FN’s fødevareprogram WFP har hidtil kun fået lidt over halvdelen af, hvad der skønnes nødvendigt i Afrika. Organisationen er bekymret for, hvad der sker med interessen for at støtte Afrika, hvis der kommer en krig i Irak.
Den danske regering skar i fjor 14 procent i sin nødhjælp mod ’kun’ 10 procent i den langsigtede udviklingsbistand. Danskerne gav 10-20 procent mere til nødhjælpsorganisationerne i fjor, men det opvejer ikke tabet af statslig støtte. F.eks. havde Folkekirkens Nødhjælp 20-30 mio. kr. mindre at gøre godt med i f.eks. Afrika.

Manhica, Mozambique. Maria Gulela er enke og forsørger sine egne seks børn samt to niecer, hvis far døde af aids. Halvdelen af året arbejder Maria Gulela i en sukkerplantage, hvor hun får en løn på 200 kr. om måneden. »Vi arbejder i bagende sol og øsende regnvejr uden pauser. Vi har haft problemer med malaria, men da vi bad firmaet om myggespray, fik vi at vide, at det det ville blive for dyrt for firmaet, og at det måtte vi selv købe.«
Maria værdsætter, at hun trods alt har et arbejde og ser gerne flere arbejdspladser i sukkerindustrien. Hun håber dog på en bedre løn. Da en af hendes kolleger bliver oplyst om EU’s støtte til egen sukkerindustri, siger vedkommende: »Denne politik stiller os ringere. De er rige og burde give os en chance for at leve.« (Den engelske udviklingsorganisation Oxfam i rapporten The Great EU Sugar Scam).
Mozambique ville årligt kunne eksportere sukker til en værdi af 800 mio. kr. til EU, hvis det ikke lige var for EU’s importkvoter og -told. Det skønner Oxfam og oplyser, at beløbet svarer til to tredjedele af EU’s bistand til Mozambique på 1.200 mio. dollar. I det sydlige Afrika som sådan hindres den ellers mange steder effektive sukkerproduktion af, at EU dumper sin overskudsproduktion på det afrikanske marked. For eksempel eksporterede EU i 2001 770.000 ton hvid sukker til Algeriet og 150.000 ton til Nigeria.
For et halvt år siden spillede EU-Kommissionen ud med et beskedent forslag til en landbrugsreform. I efteråret blev den tyske kansler og den franske præsident imidlertid enige om at udskyde en gennemgribende landbrugsreform til 2006.
Det danske EU-formandsskab drog et lettelsens suk, for den fransk-tyske enighed fjernede den største hindring for EU’s udvidelse mod øst. Sukkerbønderne på Lolland og ledelsen i monopolforetagende åndede også lettet op.

hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu