De to største, danske koncerner inden for realkredit og bankdrift, Nykredit og Danske Bank, fremlagde i går deres regnskaber for 2005. I begge tilfælde var resultatet "det bedste nogensinde."
I den øvrige del af pengeverdenen var 2005 også et gyldent år. En af grundene til de store tal på bundlinjerne er manglende konkurrence i finanssektoren. Konkurrencestyrelsen er derfor gået i gang med en kulegravning af sektoren, som ikke er så meget for åben konkurrence.
Det er godt at være i finanssektoren i de her år, hvis man gerne vil tjene penge. Mange penge. Hver ansat i de store virksomheder i finanssektoren hiver årligt 930.000 kr. hjem til deres arbejdsgiver, efter at løn og andre udgifter er betalt. Dermed ligger finanssektoren i top sammenlignet med andre sektorer f.eks. den ellers lukrative medicinalbranche, hvor det tilsvarende tal er 680.000 kr. pr. medarbejder. Det viser en opgørelse foretaget af kreditoplysningsbureauet Experian for Ritzau.
I går fortalte ordførende direktør i Danske Bank, Peter Straarup, at hans egen lønpakke i fjor var på 8,1 mio. kr., og at hans medarbejdere som følge af rekordoverskuddet får tildelt aktier i banken for 118 mio. kr..
Nordisk kulegravning
Både i Konkurrencestyrelsen og i Det Økonomiske Råd (vismændene) vækker finanssektorens indtjening opsigt. Konkurrencestyrelsen har derfor ifølge Informations kilder besluttet sammen med sine 'søsterstyrelser' i Norden at kulegrave konkurrenceforholdene i bank- og realkreditsektoren.
Overvismand Peter Birch Sørensen siger: "Meget tyder på, at der ikke er tilstrækkelig med konkurrence i finanssektoren."
Han henviser til den seneste rapport fra vismændene, hvoraf det fremgår, at forrentningen af egenkapitalen i finanssektoren ligger over de fleste andre brancher. Endvidere er lønningerne høje i sektoren i betragtning af de ansattes uddannelses-niveau.
"I de senere år er der fra politisk hold gjort meget for at skabe øget effektivitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og man ikke har taget med fløjlshandsker på lønmodtagerne. Meget tyder på, at der også er behov for at stille yderligere krav til virksomhederne om mere effektiv priskonkurrence i mange brancher - herunder også i den finansielle sektor," siger Birch Sørensen.
Halter mange steder
I Forbrugerrådet har man længe holdt et vågent øje med banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Efter lang tids slagsmål med Finansrådet åbnede Forbrugerrådet den 26. januar i år hjemmesiden www.pengepriser.dk, hvor forbrugerne kan sammenligne bankernes renter. Økonom i rådet Lotte Aakjær Jensen siger: "Selv om sagen med Muhammed-tegningerne har optaget medierne, så havde vi alene på de første tre dage 50.000 unikke brugere på pengepriser.dk. Interessen for mere gennemsigtighed i branchen er der altså." Men slaget om åbenhed i branchen er langt fra vundet. Forbrugerrådet har gennem længere tid uden held presset Finansrådet, for at bankkunder årligt skal have en oversigt over de gebyrer, som de har betalt til banken. Alene i Danske Bank steg gebyrindtægterne isoleret set med 24 procent fra 2004 til 2005.
"Det er nu op til politikerne, om bankerne skal tvinges til at lave oversigterne over gebyrudgifterne," siger Aakjær Jensen og giver dermed bolden videre til økonomi-minister Bendt Bendtsen.
Straarup afviste ved Finansrådets årsmøde i december, at der skulle være problemer med konkurrencen i banksektoren. Rådets forklaring på pengestrømmen ned i egne kasser er bl.a. gode gebyrindtægter, få tab på grund af højvæksten i dansk økonomi og rationaliseringer i driften.
Aakjær Jensen fra Forbrugerrådet understreger, at hun intet har imod, at finanssektoren har en god forretning, men siger samtidig " man kan godt undre sig over, at de skal tjene så mange penge."
