Læsetid: 3 min.

De forheksede kugler

Webers 'Jægerbruden' på Den Jyske Opera
30. januar 2007

Hvad det egentlig drejer sig om, kan det være lidt svært at svare på: En skydekonkurrence i skoven blandt friskytterne skal afgøre, om den unge mand Max kan få den unge pige og datter af over-skovfogeden (der Förder), Agathe. For at klare sig bedre, fordi han har skudt ved siden af dagen før, allierer Max sig med en skidt knægt, Kaspar, der sørger for at få kuglerne (til geværet!) forhekset af Satan. Agathe har natten før den afgørende konkurrence et frygteligt mareridt, hvori Max i stedet for skiven skyder hende i skikkelse af en hvid due. Men da Max fyrer den af, rammer hans forheksede sidste kugle i stedet Kaspar, der dør, og Max får efter et års prøvetid, hvor han skal holde sig på måtten, Agathe, og så takker de alle Gud.

Sådan noget lignende. En stærkt romantisk sag med over- og undertoner om død og undergang, gud i naturen og putte i blåbærskoven. Man skal kort sagt tage sig lidt sammen.

Carl Maria von Webers opera fra 1821 med libretto af Friedrich Kind er ikke desto mindre et af operalitteraturens absolutte hovednumre. En forudsætning for al senere anvendelse af kunstarten til befordring af grundmyterne og den dybdepsykologiserende analyse af menneskelig adfærd. Et Gesamtkunstwerk, hvor tekst, musik, scenisk identitet, nation og myte går op i en højere enhed, hvis sigte er at udelukke indvendinger mod ophøjelsen af værket som nationalt og programmæssigt manifest. Ikke sært at Mahler og da ikke mindst Wagner beundrede Weber grænseløst. Det kan man også roligt gøre. Webers musik er ganske enkelt genial. Alene ouverturen. Eller især ouverturen. Den Jyske Opera har venerationsfuldt valgt Jægerbruden i år for at markere institutionens 60 års jubilæum. Jægerbruden var Den Jyske Operas første forestilling dengang i 1947. Dette markerede operachef og aftenens dirigent Giordano Bellincampi med en uhøjtidelig fin lille tale og svingede sig herefter igen ind i den weberske skovverden med Aarhus Symfoniorkester. Weber er fordringsfuld og forlanger temmelig meget krudt, ikke mindst i strygerne. Måske graven i Musikhuset er for dyb til kapaciteten og det store rum. Bellincampi gør, hvad han kan.

Fikspunktet

Elisabeth Meyer-Topsøes inderlige Agathe må blive forestillingens fikspunkt. Hende konkurrerer man gerne om, således som hun sødmefuldt og med smerte levendegør førsteredatteren, hvis lykke afhænger af, om der er knald i bøssen.

For at gå på komedie med Weber skal Max gerne være en slags forstudie til den fuldendte dåre hos Wagner. En ganske ung mand, en hvalp med uro i læderbuksen og dum i de afgørende øjeblikke, hvor fristelsen tager overhånd, hvad enten han nu, som det antydes, allerede har pillet ved jomfruen, eller han allierer sig med det onde. Men Max har potentiale til det store, til at herske over både kvinde og skov i den rækkefølge. Her illuderer Jens Krogsgaards spidse tenor næppe overbevisende. Max som en modfalden efterlønner er et godt stykke vej fra en rødkindet Siegfried, en helt på vej efter at have genfundet potensen. Det er vel, når alt kommer til alt, hvad Jægerbruden også drejer sig om. Kaspar ved Stephen Richardson overbeviser som en led type, som vel i en eller anden forstand er Max' andet jeg, den side af ham der støber falske kugler, men som han med endelig et velrettet skud får bugt med. Aftenens største stemme leverede Jesper Brun-Jensens bas i eremittens lille, men vigtige parti. Det er en mindre god ide, at han dækker en dobbeltrolle som både ond og god. Pointen er ikke sådan til at regne ud.

Den Jyske Operas Kor gør god figur stemmemæssigt. Hvorfor jægerne absolut skal spille skolekomedie i forbindelse med afviklingen af det berømte jægerkor, kan vist kun iscensætter Kasper Wilton begrunde tilfredsstillende.

Iscenesættelsen er i øvrigt ved Kim Witzels puritanske scenografi, ganske streng og regelret. Så hvorfor dog dette fjas? Man kan godt indvende, at scenografien også er en tand for spartansk. Flytbar skal den jo være til turnéen, men hvad med lidt mere grønt, det skal være sundt for øjnene, og det er jo dog noget med skov. Man føler sig mere som på besøg i personalekantinen hos Stasi.

nCarl Maria von Weber: Jægerbruden. Tekst: Friedrich Kind. Den Jyske Opera. Iscensættelse: Kaspar Wilton. Scenografi: Kim Witzel. Medv.: Jens Krogsgaard, Jesper Brun-Jensen, Sam McElroy, Jacob Christian Zethner, Elisabeth Meyer Topsøe, Elisabeth Dreisig, Stephen Richardson, Robert Bøgelund Vinther, m.fl. Aarhus Symfoniorkester. Den Jyske Operas Kor. Dir. Giordano Bellincampo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu