Læsetid: 6 min.

Et forhold af gensidig uvidenhed

Den islamiske verden og psykoanalysen har hidtil ignoreret hinanden totalt, mener den tunesiske professor i psykopatologi, Fethi Benslama. I denne samtale uddyber han de modsætningsforhold, der hersker mellem islam og psykoanalysen
19. juni 2006

Siden 1980'erne har Fethi Benslama, der er professor i psykopatologi ved Université de Paris VII forsket i et gensidigt berøringsfelt, der endnu knapt nok eksisterer.

For at skabe kontakt imellem de to har Benslama analyseret islam, diagnosticeret hvad han ser som islams krise og fortolket dennes symptomer. Han betragter islams mest markante udtryk i vor tid - den islamistiske fundamentalisme - som et reaktionen på en dyb skyldfølelse hos troende, der må leve i en verden, de ikke længere kan forene med foreskrifterne i deres religion

- Du har forsøgt at bringe islam inden for rækkevidde af den psykoanalytiske optik. Hvorfor mener du, at det er nødvendigt?

"Først og fremmest fordi den psykoanalytiske indfaldsvinkel i dag stort set er forblevet ukendt i den muslimske verden. F.eks. er psykologi en vidensdisciplin, der stort set aldrig forskes eller undervises i på universiteterne i de arabiske lande. Den muslimske verden har hidtil totalt modsat sig psykoanalysen og dens indsigter."

Freud og religionen

- Hvordan vil du forklare den modstand?

"For det første skyldes den det faktum, at psykoanalysen er en videnskabelig disciplin, hvis ophav kan føres tilbage til én enkelt mand: Sigmund Freud. Som bekendt var Freud jøde, og muslimer er stærkt tilbøjelige til at opfatte psykoanalysen som en 'jødisk vranglære'. Og på grund af Israel-Palæstina-konflikten afviser den arabiske verden i princippet alt, hvad der har med jøder at gøre."

- Men psykoanalysen drager jo alle religioner i tvivl, uanset om det er jødedom, islam eller noget helt tredje...

"Det er korrekt. Og dette er den anden grund til, at psykoanalysen forkastes. Mange muslimer har ganske enkelt den opfattelse, at psykoanalysen promoverer ateisme. Den måde, hvorpå sindslidelser opfattes i Orienten, afviger også ganske meget fra den vestlige. Den mest udbredte teori er, at de sindslidende er besat af dæmoner, de såkaldte jinner. Derfor sendes sindslidende ikke til psykologen for at blive behandlet, men til imamen, så han kan exorcisere disse dæmoner. Dette er den normale fremgangsmåde. Sindslidelser forstås ikke som et medicinsk eller terapeutisk problem, men som et overnaturligt fænomen. I det højeste kan lægerne finde på at udskrive antidepressive midler, men uden at følge op på medicineringen med samtaleterapi."

- Religion er en væsentlig faktor i Freuds værk. Hvad havde Freud at sige om islam?

"Praktisk taget intet - uvidenheden var gensidig. Til forskel fra kristendom og jødedom, er islam den eneste store, monoteistiske religion, hvor Freuds ideer ikke har haft nogen som helst vægt. Men i princippet gælder, hvad psykoanalysen påstår om andre religioner, også for islam. Freud betragter religiøs tro som en illusion og en konstruktion. Og denne konstruktion er en reaktion på, hvad Freud kalder det forladte barns fortvivlelse. Religionen tilbyder trøst og udfrielse fra fortvivlelsen ved at stille forløsning fra den forladte tilstand i udsigt."

- På hvilken måde afviger islam så fra Freuds teser?

"Freud siger, at Gud dybest set ikke er andet end en idealiseret faderfigur, fra hvem de troende forventer beskyttelse og frelse. Således kalder jøderne da også Gud for "Fader", og i kristendommen har denne fader endog frembragt en søn. Islam afviser på den anden side enhver forbindelse imellem Gud og en faderfigur."

"Intetsteds i koranen omtales Gud som en 'fader'. I islam betragtes mennesker heller ikke som Guds børn. I stedet fastslår koranen: "Gud blev ikke født og Gud avlede ikke..." Der findes ingen direkte afstamningslinje mellem Gud og menneskeheden. I den forstand modsiger koranen Freuds centrale tese om religion."

$SUBT_ON$Islams abstrakte gud

- Hvilke praktiske konsekvenser har dette for islam?

"I princippet kræver islam noget, som går direkte imod menneskers psykologiske behov. Muslimerne må befri sig selv fra et infantilt behov: Hvert et lille barn, ja selv hvert et lille muslimsk barn, vil opfatte sin fader som en Gud. Men islam afviser pure denne barnlige opfattelse af Gud og bliver i den forstand en meget abstrakt religion."

"Gud er rykket fjernt fra menneskeheden, fordi han ikke på nogen måde må sammenlignes med forestillingen om menneskeheden. En guddommelig undfangelse, som med Jesus, ville være helt utænkelig i islam."

- Hvad er de sociale følger af, at Gud har fjernet sig fra mennesket?

"En fjern og abstrakt Gud giver mennesker på jorden større frihed til at handle, som de lyster. Denne frihed er på den ene side fuldkommen vilkårlig, men på den anden side giver den også menneskeheden et meget stort ansvar at forvalte. Traditionelt var denne opfattelse i perioder meget fremtrædende i islam og har udtrykt sig i religiøse fortolkninger, der er meget åbne over for verden. Der er f. eks. ikke noget cølibat eller nogen klostre i islam, hvor de troende kan trække sig tilbage fra verden."

- Men er dette syn på den fjerne Gud stadig gældende i den muslimske verden i dag?

"Nej, for der er også en anden måde, hvorpå den fjerne Gud indvirker på det muslimske verdensbillede. I det sekulære Europa hedder det ofte, at "Gud er død". Hvis Gud ikke kan personificeres, hvilket islam forbyder, kan Han heller ikke blive del af historien eller dø. Gud er i den forstand allestedsnærværende. Menneskeheden kan aldrig blive alene i verden, hver eneste af menneskets bevægelser overvåges af Gud. Dette er den dominerende gudsopfattelse i den muslimske verden i dag."

- Hvad er så psykoanalysens bud på en forklaring af islamisk vold og fundamentalisme?

"Siden omkring 1980 har den muslimske verden lidt af en sygdom, der har rystet den i dens grundvold. Denne krise må forstås ud fra den afgrund, der er vokset frem imellem traditionen og moderniteten - en stadig dybere kløft, som mange muslimer oplever som en katastrofe. De mangler den nødvendige ramme for at forstå disse voldsomme forandringer. Men traditionen tilbyder dem ingen forklaringer og der findes ingen, der kan udvikle nye medierende tolkninger, fordi demokratiske friheder er fraværende i de arabiske nationer. Intellektuelle kan ikke intervenere, for der findes ingen ytringsfrihed. Ingen kan bygge broer. Denne kløft opleves som smerte og fremkalder stor angst."

$SUBT_ON$Muslimernes skyldfølelse

"Så muslimerne søger i endnu højere grad tilflugt i deres religion i håbet om at finde svarene her. Men denne tilflugt i religionen fører på sin side kun til yderligere skærpelse af konflikterne med den moderne verden. Dette dilemma har givet fundamentalismen stærkere indflydelse som et udtryk for et ønske om at vende tilbage til noget oprindeligt og undslippe moderniteten."

- Hvordan vil du mere præcist beskrive konflikten mellem den muslimske verden og moderniteten?

"Moderniteten sætter konstant muslimerne i situationer, hvor deres religions grænser overskrides, f.eks. når de ser let påklædte kvinder overalt, på tv og i reklamer. Der opstår det indtryk, at deres tilværelse ikke længere svarer til deres religions forskrifter, hvilket indgiver de troende den permanente følelse, at de gør noget forbudt. De lider under byrden af denne skyldfølelse, som kun vokser sig stadig stærkere."

- Kan islam tilbyde et svar på disse skyldfølelser?

"Freud betragter religionen som et meget afgørende grundlag for det sociale liv, fordi den kontrollerer impulser og styrer individernes fornemmelse for moralsk ansvar. Religion kan således i heldige tilfælde være en retledende faktor for et samfund."

"Men en mulig måde at sone sin skyld på er også at bringe et offer. En kvinde, som føler sig skyldig, fordi hendes krop forekommer hende at være en seksuel provokation og således 'ofre' sin krop som begærsobjekt. Det mest ekstreme eksempel er selvfølgelig selvmordsbomberen, som soner sin skyld ved at ofre sit liv."

© Qantara 2006 og Information

Gabriela M. Keller er journalist ved Bremen-dagbladet Weser-Kurier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu