Hvis De, kære læser, efter den senere tids ulighedsdebat gik og troede, at den mest udsatte gruppe danskere er blandingsmisbrugeren på bænken og indvandrerkvinden uden danskkundskaber, tror De fejl. 'Forældrene' her til lands. De har det hårdt. I fredags var de igen bekymrede. Af Informations forside fremgik det, at de frygtede, at deres børn skulle kopiere deres egen forbrugskultur. To ud af tre danske forældre mente ifølge en ny nordisk undersøgelse, at reklamer gør unge mere utilfredse med deres udseende og krop, hvilket gjorde forældrene bekymrede. Desuden erklærede 35 pct. af forældrene i undersøgelsen sig helt eller delvist enige i, at deres børn ansporet af reklamer opfører sig som de rene plageånder.
Ud over at bekymre sig om ungernes anorektiske tendenser, er forældre jo rystende nervøse over en masse ting. De frygter, at deres børn bliver smittede af pornoficeringen i det offentlige rum, som det fremgår af en serie i Politiken for tiden; at deres børn kommer til at side ved siden af nogle forkerte børn i skolen - så bekymrede er de, at de i stedet snyder sig til en plads i den rigtige skole; at deres opdragelse er så dårlig, at de bliver nødt til at købe sig en bekræftelse på det modsatte på opdragelseskurser hos Falck - for at nævne nogle aktuelle eksempler.
Politikerne har opfanget de hårdt prøvede forældretrængsler. I valgkampen kappedes partierne således om at komme børnefamilierne til undsætning, som var de den mest udsatte minoritetsgruppe i landet, og regeringen har sågar indrettet en ministerpost, familie- og forbrugsministeren, der skal lette dagligdagen hos de bekymrede og småklynkende forældre.
Men er der virkelig ikke et par ting eller tre, det giver mere mening at være urolig over, end hvorvidt reklamer er noget skidt for børn? Det er reklamer givetvis, men åbenbart ikke mere skidt end at tilbudsjunkierne mor og far bladrer sig igennem flere stakke ugentligt, hvorefter de tager ungerne med på shoppeture, hvor indkøb af ting står i centrum.
"Jeg oplever, at forældrene i høj grad beklager sig over det kommercielle pres på børn og unge. Men helt frem til 13-års alderen, er det forældrene, der er rollemodeller. Hvem lærer de små piger at shoppe. Det gør mor da. Så den med at skyde problemet over på børn og unge - ej, grib lige i egen barm først," sagde Birgit Tufte, professor ved Handelshøjskolen i København i fredagsavisen, og påpegede i øvrigt, at forældrenes voksende forbrug - naturligvis - smitter af på børnene.
Selvfølgelig kan man ikke flytte hele Danmark til Madagascar, hvor ungerne for de flestes vedkommende næppe stifter personligt kendskab med tilbudsaviser, reklamer eller shoppingcentre og i øvrigt tuder forbløffende lidt i sammenligning med danske poder, der kan ødelægge ethvert anstændigt måltid med deres urimelige opførsel - som den madglade debattør og journalist Kjeld Koplev påpegede forleden i Politiken.
I stedet kan man lade være med at klynke over, at børn opfører sig som en tro kopi af den voksne hyperforbruger, smide mobilen i lokummet, lade Dankortet hvile og i øvrigt bruge lidt tankevirksomhed på nogle mere påtrængende problemstillinger.
