Læsetid: 4 min.

Det forkerte slag

27. juni 2000

EN MAND ved navn Svenn Dam har forladt sit job på en avis i udkanten af Århus. I en lille del af dansk erhvervsliv er det en god nyhed: Rundt om i den danske bladverden sidder en del mennesker, der i dag vil smile huldsagligt, når budskabet når dem.
Da den nu 39-årige Svenn Dam i 1994 kom til Jyllands-Posten som salgsdirektør, antog opgøret om det danske avismarked nye dimensioner. JP-general Jørgen Ejbøl havde her fundet manden, der med originalitet og aggressivitet skærpede konkurrencen i en sådan grad, at store bladhuse på stribe er kommet ud af 1990'erne med betydelige tab.
Over de sidste seks år har Jyllands-Posten etableret sig som landets største dagblad - og som den eneste reelt landsdækkende morgenavis. Men slaget har kostet. Også for Jyllands-Posten selv. Det seneste regnskabsår endte med et underskud på 49 millioner kr. - det spiste i ét hug en tredjedel af egenkapitalen. Samtidig nedlagde bladet i løbet af året over 200 stillinger.

DAM HAR orkestreret angreb på en stribe af de danske provinsavisers smørhuller. Gode, sikre annoncemarkeder er blevet grundigt devalueret gennem utraditionelle konstruktioner, hvor f.eks. nye gratis ejendomsaviser pludselig er dukket op på konkurrenternes hjemmebane. Og hvor det ved nærmere eftersyn har vist sig, at der sad en Svenn Dam og trak i trådene bag de nye blade.
Samtidig har Jyllands-Posten i lange perioder ført an i en benhård rabatkrig om abonnenternes gunst. Alt sammen har det medvirket til at sænke den samlede indtjening i dagbladsbranchen til et for alle uholdbart lavpunkt. Politikens Hus tabte i fjor 65 millioner kr. - og helt katastrofalt gik det for Århus Stiftstidende, der fik et underskud på 86 millioner kr. Det var tilmed andet år i træk med tab i den størrelsesorden.

BRANCHEN har fået mange skrammer under det hårde udskillelsesløb. På Jyllands-Posten er den officielle version imidlertid, at bladet selv er den store vinder. Men spørgsmålet er, om Svenn Dam og topchef Jørgen Ejbøls benhårde satsning har udspillet sig i den forkerte del af markedet. At de så at sige har vundet opgøret om det gamle marked - men med så store omkostninger, at de er kommet bagud i kampen om de nye.
På den led kan konkurrenterne i Berlingske-koncernen tjene som eksempel. I december 1998 trak Berlingske sig ud af selskabet Scandinavian Online. Bestyrelsen fandt at tabene ved denne internet-satsning var for store - og samtidig havde Berlingske-koncernen satset flere hundrede millioner på at spænde et sikkerhedsnet ud under nødstedte Århus Stiftstidende. Berlingske kom med frisk kapital og fik en bestemmende indflydelse i butikken.

AT BERLINGSKE ikke troede på Scandinavian Online (SOL) har angiveligt betydet, at koncernen på det forløbne halvandet år har sagt farvel til en gevinst på over 200 millioner kr.
I stedet endte Berlingske med en ejerandel i det Århus Stiftstidende, hvor tabene er blevet en alvorlig klods om benet - selv for Danmarks suverænt største bladkoncern. Jyllands-Posten har angrebet Stiftstidendes indtjening med kreativitet og brutalitet - men har samtidig selv tabt mange penge undervejs.
Modsætningen til Schibsted er slående. Her satsede man benhårdt på Scandinavian Online. Og netop denne og andre internet-satsninger er gennemført så konsekvent og massivt, at koncernens kapitalstyrke nu er så overbevisende, at det er Schibsted, der oftest nævnes som den mest nærliggende køber til de Berlingske-aktier, der er sat til salg.

HVERKEN BERLINGSKE eller Jyllands-Posten kan holde til at fortsætte med de nuværende tab på det århusianske avismarked. Derfor har der længe været spekuleret i det sandsynlige i en fredsslutning - der meget vel kan indebære, at Jyllands-Posten bliver medejer af Stiftstidende.
At Svenn Dam nu har forladt Jyllands-Posten øger kun sandsynligheden for en sådan fredsslutning. De strategiske uenigheder, der angiveligt skulle ligge bag bruddet mellem Ejbøl og Svenn Dam, kan vanskeligt undgå at have direkte forbindelse til fredsbetingelserne - og til Jyllands-Postens manglende vilje til at investere massivt på fremtidens digitale annonce-markedspladser.

Med Svenn Dams afgang er chancerne for en mindre selvdestruktiv dagbladsbranche øget. Men næste kapitel bliver ingen tilbagevenden til tidligere tiders rolige udvikling. Skibsreder Mærsk McKinney-Møllers beslutning om at sælge sin store Berlingske-aktiepost har sat gang i en udvikling, der mest sandsynligt ender med udenlandsk ejerskab til den store bladkoncern.
Og som samtidig i sig selv lægger et stærkt pres på de langstrakte århusianske fredsforhandlinger - at få afsluttet den destruktive og underskudsskabende konkurrence er ganske enkelt en naturlig del af den salgsforberedende indsats, som er i gang med Den Danske Bank for bordenden.
Selvom det bliver andre skandinaviske mediegrupper, der træder ind som nye ejere, vil det helt sikkert betyde, at der også på længere sigt kommer et meget stærkt fokus på indtjeningen. Det kan blive en ny brat opvågnen for dansk presse. Ikke mindst fordi kursskiftet vil komme midt i en kaotisk periode, hvor nye og gamle medier indgår sære alliancer på det mediemarked, der udenfor landets grænser kaldes "Nordic Territory".mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu