Læsetid: 3 min.

Forklaring udbedes

1. december 2003

Hvad der kunne have udviklet sig til en ophidset forespørgselsdebat i Folketinget, endte som en tam affære: Faste eller frie bogpriser var på Ole Sohns initiativ til debat fredag, men kulturminister Brian Mikkelsen havde allerede torsdag taget luften ud af ballonen. Derfor kunne man opleve 45 minutters kulturpolitisk konsensus, der endte med, at Ole Sohn takkede og tilsluttede sig ministerens forslag. Det lyder kort fortalt sådan her: ’Det snakker vi om senere’, mere præcist og ganske som med andre besværlige beslutninger: Efter næste folketingsvalg.
Brian Mikkelsen fortalte i løbet af ugen, at han var bekymret for »den mindre salgbare del af dansk litteratur«. Det er muligvis rigtigt, men først og fremmest er han bekymret for at løbe ind i flere unødvendige slåskampe med den højtråbende danske forfatter- og forlagsstand.
Det er ærgerligt, at det lykkedes kulturministeren at afmontere debatten, før den kom i gang. For den er blevet selvforklarende i sine gode intentioner, og de færreste tager sig tid til at udfolde, hvorfor de støtter fastprissystemet – bortset altså fra intentionerne om at beskytte den smalle litteratur og de små boghandlere i landets randområder. Som de Radikales Henrik Svane forklarede, da bogpriserne sidst var til debat: »Hidtil har jeg nærmest instinktivt været tilhænger af de faste priser, bl.a. fordi jeg vil være ked af det, hvis min lokale boghandler i Skørping må dreje nøglen om på grund af konkurrence fra Bilka.«

MÅske forklaringen er, at ingen rigtigt ved, hvad der vil ske, hvis markedet liberaliseres. Tilhængere af fastprissystemet peger gerne på de svenske erfaringer med frie priser (de er dårlige), mens tilhængerne af de frie priser peger på de engelske (de er gode). Bogbranchen har i tre år været overvåget af det såkaldte vagthundsudvalg. Nu skal et nyt udvalg overvåge branchen i endnu to år, men det er ganske uklart, hvorfor det skulle føre til helt nye indsigter.
Man ved, hvad man har, og ikke hvad man får. Men hvad er det så, man har? Forlag med en skrantende økonomi, og boghandlere der ikke er motorvejscafeer værdige, og hvis primære indsatsområde er salg af bamser, viskelædere og tyggegummi. En liberalisering af bogmarkedet ville formentligt lukke 20 procent af de danske boghandlere. Men hvis man i stedet fik en række superstores i større byer, som man kender det fra udlandet, ville det ikke være nogen tragedie. Tværtimod. Det kan ikke være et afgørende kulturpolitisk hensyn, at Bog & Ide i Skørping ikke må lukke.
»Gennem frie priser får vi afdækket, hvilke bøger der kan klare sig på markedsvilkår. Derefter kan politikerne se, hvor de skal sætte ind kulturpolitisk. Det er ikke hensigtsmæssigt at drive kulturpolitik via priserne«, sagde Morten Hesseldahl på en konference om bogpriserne for to måneder siden.
Det er et hæderligt standpunkt direktøren for Danmarks næststørste forlagsgruppe, Bonnier, har. Hesseldahl har sat handling bag ordene: Bøgerne fra Lindhardt og Ringhof og de andre Bonnier forlag sælges med frie priser, og det har sine fordele: Der kan lokkes nye bogkøbere til – i supermarkederne og med lavere priser.
Problemet er, at med den nuværende kulturminister ender det i et cirkelsluttende argument: Brian Mikkelsens erklærede kulturpolitik opsummeres tit og ofte af ministeren selv som konservativ snusfornuft: »Mere kvalitet for pengene, færre midler til administration og målrettet talentpleje af kunsten og kulturen.«
Vi skal af med den ’omklamrende statsstyring.’ Derfor er det i Mikkelsens univers ikke noget uden for markedet (i hvert fald ikke noget formuleret), og derfor har Hesseldahl ikke ret når han skelner mellem kulturpolitik og markedsvilkår. Det er for tiden et og det samme. Den konservative snusfornuft er sympatisk tillidsvækkende som Mikkelsen formulerer den: De og det, som kan, skal klare sig selv på markedet. Resten tager statens sig af sig. Men hvem er resten?

Indtil videre er beslutningen udskudt. Det er ikke sket ved argumentation, men ved på de indre linjer at spille med musklerne over for Konkurrencestyrelsen: Hvis ikke I gør som vi siger, udstiller vi jeres afmagt ved at underkende jer med en særlov.
Men som professor på Handelshøjskolen Peter Møllgård sagde i fredagens Information: »Jeg håber at konkurrencestyrelsen toner rent flag og melder ud som planlagt. Hvis kulturministeren derefter foreslår en særlov for bogpriserne, vil det så være tydeligt, at der er tale om et politisk indgreb.«
Det er kulturministerens opgave at føre kulturpolitik, og man må derfor håbe, at konkurrencemyndighederne liberaliserer markedet og dermed afkræver kulturministeren et svar på det åbenlyse spørgsmål: Hvorfor er det lige præcist at fastprissystemet er sådan en god ide?

/nt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu