Læsetid: 2 min.

Forkullede lig og kolde kvinder

Endnu en fin bog om kriminalinspektør Irene Huss
24. juni 2006

En helt almindelig kriminalinspektør med et ordinært, ja nærmest banalt liv med mand og teenagebørn er den enkle og troværdige ramme om et par ualmindelige mord i Göteborg.

Ilddansen er den sjette og seneste i rækken af krimier om den almindelige kriminalinspektør Irene Huss fra svenske Helene Turstens hånd. De er alle læseværdige og underholdende. Også denne.

Denne gang tager Tursten os med ind i et svensk dansemiljø, hvor den meget specielle, lettere autistiske og æteriske danserinde Sophie er forsvundet. 15 år tidligere har Sophie været i politiets søgelys i en usædvanlig sag, hvor hendes stedfar omkom under en påsat brand. Sophie var dengang 11 år og under mistanke for at have sat ild til huset. Beviser findes der ingen af, og sagen henlægges som uopklaret. Da Sophie senere forsvinder, ender det med, at hun dukker op som et forkullet lig efter en påsat brand i et udhus, og forbindelsen til tragedien 15 år tidligere er etableret. Det er Irene Huss, der sættes til at opklare den nye mordbrand, og det var hende, der tilfældigvis var med til at forsøge at opklare den første brand, hvor Sophies stedfar omkom.

Var det i virkeligheden Sophie, der som barn satte ild til sin stedfar, sådan som Irene Huss fornemmede dengang? Kan et barn virkelig være så ondt? Hvad drev en dengang 11-årig pige, og hvorfor er Sophie nu blevet slået ihjel? Hvorfor er Sophies mor umiddelbart så kold? Og hvad har den danseforestilling, Sophie nåede at skrive inden sin død, med det hele at gøre?

Irene Huss borer sig stadig dybere ind i Sophies familie og det dansemiljø, som Sophie var en del af, for at finde ud af gåderne omkring familien. Og det er ikke yndigheder, der vælter frem af skabene. Samtidig følger man Irenes hverdag og familieliv med døtrene og manden, der arbejder for meget.

Et almindeligt menneske

Både selve opklaringen af de to mordbrande og fortællingen om Irene Huss' eget liv er levende og velfortalt. Netop fordi Irene Huss er et helt almindeligt menneske med ordinære sorger og glæder, virker bogen indbydende. Her er hverken neuroser, druk eller elendigheder som hos de fleste svenske mandlige kriminalkommissærer eller overeksponerede småproblemer med at finde en mand eller en vuggestueplads, sådan som man alt for tit ser det i de såkaldte (særligt svenske) femikrimier, hvor helten er en kvinde omkring de 35. Til gengæld er de involverede og mistænkte i mordsagerne lige så komplekse, sammensatte og interessante, som Huss er almindelig.

Sproget er nydeligt og enkelt - måske med kurs mod det banale - men plottet er gennemtænkt og fængslende, og opklaringen er uventet. Hvad mere kan en krimielsker forlange?

Helene Tursten nyder uden tvivl godt af sin mands erfaringer som pensioneret politimand, og detaljerne er med til at give opklarings-arbejdet autencitet. Selv er Tursten 52 år og uddannet tandlæge, men det er aldeles fint, at hun for seks krimier siden valgte at gøre det til sin levevej. Patienterne i andre tandlægers venteværelser kan med sindsro fordrive ventetiden med historier fra Turstens hånd.

Helene Tursten: Ilddansen, Aschehoug, 302 sider, ISBN 87-11-17122-7

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her