Læsetid: 2 min.

Forlig sætter loft over offentligt tilskud til fleksjob

Kommuner skal straffes økonomisk, hvis ikke de visiterer ledige, der reelt har nedsat arbejdsevne
8. februar 2006

Et nyt, bredt forlig om fleksjob strammer kraftigt op på ordningen. Blandt andet begrænses det offentlige tilskud til fleksjob, og kommunerne skal blive bedre til at visitere til fleksjob - ellers er der udsigt til økonomiske sanktioner.

Ledige fleksjobbere får ret til seks ugers uddannelse efter eget valg, og de får mulighed for at få en mentor, når fleksjobbet er påbegyndt. Samtidig indføres sanktioner, så de ledige mister tre ugers ydelse, hvis de udebliver fra en samtale med kommunen i kontaktforløbet.

Opstramningerne kommer efter, at blandt andre LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Kommunernes Landsforening har kritiseret ordningen for at sende alt for mange danskere i fleksjob til alt for høj løn.

Forliget er indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, og de før så kritiske røster er nu blevet vendt til roser i massevis.

Både LO og DA fremhæver, at der er strammet op på visiteringen til ordningen, så det alene er de personer, der har brug for et fleksjob, der får det. Samtidig er parterne tilfredse med, at der lægges loft på det offentlige tilskud til ordningen.

"Vi er tilfredse med, at der er indført et tilskudsloft, hvor beregningsgrundlaget er max. 387.000 kroner om året," siger LO-sekretær Harald Børsting.

Kritik af kommunerne

Tidligere er der set eksempler på, at staten har ydet tilskud på totredjedel af en løn på over 800.000 kroner, fordi der ikke hidtil har været loft over det offentlige tilskud til fleksjobberne. Arbejdsgiverne er fremover velkomne til at betale løn på samme niveau, kommunens kasse er bare smækket i efter de 387.000 kroner er nået, og arbejdsgiverne må derfor selv til lommerne.

Staten fortsætter dog med at refundere mellem halvdelen og totredjedel af den løn, som holder sig under det nye fastsatte loft for ydelsen.

Fleksjobordningen er for personer med nedsat arbejdsevne, der ikke er syge nok til at få førtidspension. Alligevel er kommunerne blevet kritiseret for at sende for arbejdsduelige personer i fleksjob. Men den praksis skulle der nu være lukket for, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er tilfreds.

"Ordningen er forbeholdt mennesker med nedsat arbejdsevne. Derfor er det ikke holdbart, at virksomhederne ansætter mennesker i fleksjob, som godt kan varetage et almindeligt job. Det sætter vi en stopper for ved at tjekke kommunernes visitation til fleksjobordningen. Vi sætter også en stopper for, at staten yder tilskud på over 600.000 kroner om året til folk i fleksjob," siger Claus Hjort Frederiksen.

Dokumentation kræves

Kommunerne skal fremover dokumentere, hvorfor og på hvilket grundlag, en person er tildelt fleksjob. Ellers vanker der økonomiske sanktioner. Samtidig skal der strammes op, så ledige fleksjobbere ikke venter for længe, før de reelt kommer i et fleksjob. I dag er 38.000 personer i fleksjob, og yderligere 14.000 personer er visiteret til et fleksjob, men har endnu ikke fået et. Hver femte, der er visiteret til fleksjob, er dermed ledig.

Derfor får den ledige ret til at blive visiteret til en anden aktør, hvis ikke det lykkes for kommunen af finde et fleksjob. Loven ventes at træde i kraft per 1. juni 2006 og berører ikke eksisterende fleksjobaftaler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu