Læsetid: 3 min.

Forliget et tilbageskridt

Noget grundliggende bliver sat på spil i forståelsen af, hvilken rolle skolen spiller i vores demokrati, fordi skolen ikke i så høj grad bliver et fundament demokratiet som et instrument til at børn skal kunne det og det...
10. februar 2006

- Hvad synes du om folkeskolens nye formålspragraf?

"Jeg synes, den er et tilbageskridt i forhold til den eksisterende."

- Nu er det jo en lille ændring der er tale om, hvor ligger tilbageskridtet?

"Det er jo en del af tricket, at det herskende flertal ændrer med få, men velvalgte ord, men der er faktisk en lang række principelle ændringer i den. Det begynder allerede i første linje, hvor der står, at skolen og forældrene skal give i stedet for at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Det vil sige, at man placerer eleven i et andet forhold til det stof, man skal lære, end vi havde det før. Altså en langt mere modtagende rolle. Det er altså kontraproduktivt i forhold til al moderne læringsteori, hvor tesen er, at hvis man skal have viden ind, sådan at man kan bruge det til noget, så skal man lære det selv.

- Her altså med eleven som en mere passiv modtager?

"En langt mere passiv modtager, ja. Derudover hører udtryksformer og arbejdsmetoder ikke længere sammen med den faglige pakke. Det er så at sige skrevet ud af fagligheden. Det, synes jeg jo, gør fagligheden meget snæver. Når du mestrer et fags arbejdsmetoder, og når du kan bruge de udtryksformer, som hører til fagets udtryksformer, så er det jo, at du behersker faget."

"Man har også ændret formuleringen fra, at skolen skal bygge på lighed, åndsfrihed og demokrati til, at den skal præges af det. Sådan som jeg forstår de ord, så er det mindre gennemtrængende at være præget noget end at bygge på noget."

Den smarteste måde

- Det her forslag er vel også en reaktion på de jævne PISA-resultater her i landet. Hvordan skal vi ellers reagere på de lunkne resultater?"

"Jeg synes egentlig, den ligger lige for, og lige nu, hvor alle er kommet i tanker om, at dialog er den smarteste måde at løse konflikter på, så kunne man jo også bruge det i den her sammenhæng. Man kunne sige, at hver skole er forpligtet til at sige, hvilke virkemidler de har tænkt sig at tage i brug for at være et andet sted end der, hvor vi er i dag. Skoler er meget forskellige. Der er skolermed meget flotte faglige resultater, men hvor de har problemer med mobning. Der er skoler, hvor børnene er enormt glade for at gå, men hvor det er lidt sløjt med matematikken o.s.v. Der er ikke skoler, som ikke har udfordringer i Danmark. Der er ingen skoler, der er perfekte, men der meget stor forskel på, hvilke udfordringer man har foran sig. Man skulle have taget den handske op, som lærerne kastede for snart to år siden med deres oplæg "Gør en god skole bedre" og sagt: vi tager Jer på ordet!

Trist lærerbillede

- Hvilket billede af folkeskolen og læreren synes du, denne nye paragraf tegner?

"Der bliver dannet et billede af læreren som en person, der i vid udstrækning bliver styret. Man skal bør i stedet gennemføre en differentieret undervisning, hvor man kan gribe eleverne, uanset om talentet er stort inden for det enkelte fag, eller om de har brug for støtte for at komme i gang med læringsprocessen. Derfor synes jeg, det er et meget trist lærer-billede, der tegnes i det nye forlig. Hvis man så bare tonede rent flag og sagde, at nu kontrollerer vi, om I kommer derhen, hvor vi gerne vil have...men i stedet pakker man det ind i sådan noget blødt pædagog-sprog."

"Jeg synes, der er noget grundliggende, som bliver sat på spil i forståelsen af, hvilken rolle skolen spiller i vores demokrati, fordi skolen i højere grad ikke bliver et fundament for vores demokrati, men bliver et instrument til at børn skal kunne det og det..."

"Noget jeg ikke forstår ved Socialdemokraterne, er at de siger, at hvis det her var kulturkamp, ville de ikke gå ind i det. De reducerer det her til en lille teknisk hjælpsom ændring. "

"Men det, der undrer mig mest er, hvilket syn på læring, hvilket syn på børn og selve børnelivet, som ligesom ligger under, for jeg synes, det fine ved vores formålsparagraf, som den er nu, er, at den selvfølgelig rækker fremad, fordi børnelivet er den periode, hvor vi gennemgår den største udvikling, men samtidig giver plads til, at børnelivet kan være en fuldgod del af det samlede menneskeliv. Så den reducerer ikke på samme måde som den forslåede formålsparagraf børnelivet til en forberedelse til det, som kommer bagefter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her