Læsetid: 4 min.

Den forløste uforløste skinsyge

Musikalsk fremragende opførelse af Pelléas og Mélisande på Operaen
27. februar 2007

Et sted i menneskenes dødsorienterede underbevidsthed trives jalousien, den altfortærende, som forudsætning for den kærlighed, den altfortærende, der ved sin livgivende konsekvens jo trodser døden. Blandt andet den slags, foruden døden - den så satans sikre, handler Claude Debussys eneste opera bygget over den belgiske digter Maurice Materlincks skue-spil Pelléas og Mélisande fra 1893. Titlen lyder som noget fra den græske oldtid uden at være det og besidder ikke desto mindre arkemytens grundtræk her støbt ind i symbolismens billedverden. Ikke mindst håret spiller en rolle; det hår ad hvilken redningsmanden klatrer op til Rapunsel, eller det hår den attråede, men aldrig opnåede sidder og kæmmer i ét væk, uden at sige så meget andet end et suk i ny og næ. Også her et kendetegn ved Pelléas og Mélisande: det uudsagte eller umiddelbart meningsløse. Debussys æteriske tonevæld danner grundlag og vikler sig ud og ind og befordrer den spinkle, næsten bristende handling; som et drømmetæppe undervejs af stor klanglig skønhed.

Lever op til kravene

Det Kongelige Kapel under den amerikanske dirigent Karen Kamensek lever i Den Kongelige Operas udgave af Debussys mesterværk smukt op til de store krav som et sådant partitur stiller til både helhed og solo. Kamensek formår at bevare denne musiks helt nødvendige klarhed som glas og dog også befordre dens dybde og varme. Hun er mere end en dygtig dirigent, som man gerne hører mere til.

Forestillingen byder dertil på en række upåklagelige sangpræstationer med Palle Knudsen som Pelléas, Johannes Mannov som ægtemanden, halvbroderen og rivalen Golaud, Annette Bod som moren Geneviève, en forrygende Stephen Milling i rollen som Arkel og en inderligt vibrerende og sensuelt udstrålende prærafaelitiske Elisabeth Jansson i det store parti som den dobbelt attråede Mélisande. De få mindre roller er velbesatte. Som koncertopførelse ville denne Pelléas og Mélisande sidde 100 procent sikkert lige i øjet.

En aggressiv publikummer bag anmelderen råbte "buh", da den belgiske iscenesætter Guy Joosten med sin stab af scenograf, kostumedesigner og lysmand gjorde slutentréen. Det buh var ikke rimeligt, for iscenesættelsen er langt hen ad vejen interessant, og scenografien effektiv med de tunge, lukkede og mørke rum, selv når handlingen foregår i det fri og bærer de underbevidste strømme igennem. Jo, det er en stor stentissemand, der er klistret op på væggen over kaminen i inde- og udescenen, en ejakulerende stenkammerat, så man ikke skal være i tvivl. Og det er vel her, bebrejdelserne tager fat. I tidens operainstruktion får man ofte indtrykket af, at instruktørerne opfatter deres publikum som forudsætningsløse sinker og ligesom i de elektroniske massemedier eller inspireret af disse griber til den lavere fællesnævner, når noget forekommer dem selv svært. Det er jo noget pjat at lade Debussys musik indlede med hundeglam over høj-talerne. Jamen, det er fordi, du dér, dér du, at det er ude i skoven det sner, ik'å! Og så må vi hellere tage en gang vov vov en gang til, når vi skal slutte, så man kan se, at der skam er tænkt over sagerne, og det første vov vov var et varsel. Rend og hop.

Nu er man så taknemmelig over, at den jaloux halvbroder Golaud ikke skyder Pellésande med maskinpistol, som de jo plejer, at man ligesom bærer over med de små og større urimeligheder i handlingsgangen, træk som Joosten i sin idérigdom har påført Debussys og Maeterlincks værk. Hvorfor begynder Mélisande og Pelléas at slubre suppe i sig, da de endelig får taget sig sammen til at erklære hinanden deres gensidige kærlighed og lige før, de efter tur omkommer? Hvorfor skal man i disse tider så ofte sidde og vride hovedet af led for at forstå påfundene? Fornyelse? Gu er det ej, det er bare dunkelt tænkt og noget fis.

Ros skal iscensættelsen dog i første række have for at turde operere i dette dunkle, til tider halvlumre halvland mellem det bevidste og ubevidste. Freud er i nærheden, vær vis på det, det var han jo også, og han kom tit på de kanter, hvor Maeterlinck huserede. Ros skal også Wenzel de Neergaard have for sin - som altid - musikalske og fine oversættelse. Hvor er det godt. Tak skal han have!

Også det vanskelige

Alt i alt kan Operaen godt være stolt af opførelsen, og operachefen skal atter engang have kys og klap, fordi han lever op til kravene om også at opføre det vanskelige. Pelléas og Mélisande kan måske ikke anbefales til de opera-fremmede eller førstegangsgængere på Holmen og lignende institutioner. Man skal selv som hærdet opera-freak være godt udhvilet inden de psykologisk set lange 150 minutter.

En idé til en driftig tv-dokumentarist eller bare en fra underholdningsafdelingen: Lav en film om operagæsternes ankomst og ophold i Operaen. For eksempel i søndags, hvor snesjappet lå hoftehøjt, og ingen havde gjort sig den ulejlighed at være der med en skovl, og folk gled og snublede over den komisk forblæste forplads. I betragtning af operagæsternes gennemsnitsalder er det dobbelt morsomt at overvære de efterhånden berømte ældre damer med lilla hår være lige ved at skvatte i havnen, mens deres grånende kavalerer forsøger at redde sig selv. Det er skideskægt, også ved synet af deres fjæs når de hører, hvad de skal betale for en lunken kop varmekaffe, og endnu mere herligt på hverdage, når de finder bøden under vinduesviskeren, fordi der ikke er nok parkeringspladser. At garderobeforholdene er ubærlige har vi før så nænsomt berørt. Men alt det skal jo nok blive rettet en dag. Når de bygger en ny opera et andet sted.

- Claude Debussy: Pelléas og Mélisande. Tekst: Maurice Maeterlinck. Iscenesættelse Guy Joosten. Scenografi: Johannnes Leiacker. Mev. Stephen Milling, Palle Knudsen, Johannes Mannov, Annette Bod, Elisabeth Jansson, m.fl. Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor. Dir. Karen Kamensek

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu