Læsetid: 3 min.

Forlovet med racisten

5. november 2003

DER ER NOGET dybt beskæmmende over at følge de seneste dages forhandlinger om finansloven for næste år – af to lige deprimerende årsager:
For det første, fordi det forslag, som VK-regeringen fremlagde i august, udmærker sig ved at være aldeles blottet for positive visioner.
For det andet, fordi det hele tiden har stået klart, at højreregeringen agter at indgå forlig om finansloven alene med Dansk Folkeparti – bortset fra småområder.
Spoler vi et øjeblik båndet tilbage til før folketingsvalget i november 2001, ja, så husker vi alle, hvordan den nuværende statsminister, nemlig Anders Fogh Rasmussen, lovede, at han altid ville kæmpe for brede flertal. I dag ved vi, at det aldrig var meningen.
I stedet har Fogh uden den mindste grad af bekymring gennemført stort set alle afgørende forlig – om de dramatiske beskæringer af ulandshjælpen og miljøindsatsen; om de usympatiske stramninger af udlændingeloven; og om den forhastede og ulykkelige krigsdeltagelse i Irak med meget mere – med Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti. Derved bevæger landet sig, i det omfang det overhovedet flytter sig, hele tiden den forkerte vej.

FOGH ER LIGEGLAD med, at Dansk Folkepartis partiformand, Pia Kjærsgaard, er dømt som racist af Højesteret. Vorherrebevares, det er jo bare nogle jurister – ligesom al den juristeri om Irak-krigens grundlag, som også keder statsministeren. Det er ubegribeligt, at partiformanden for Danmarks Liberale Parti, hvis tre foregående ledere alle involverede sig så stærkt i den internationale udvikling – Poul Hartling som FN’s flygtningehøjkommissær, Henning Christophersen som EU-kommissær og Uffe Ellemann-Jensen som udenrigsminister – er så upåvirket af at være blevet forlovet med racisten Kjærsgaard. Statsminister Fogh Rasmussen har gentagne gange fastslået i sin i øvrigt forblommede snak om værdikamp, at politik handler om mere og andet end penge – det handler også om, at ord kan påvirke. Det er fuldstændigt korrekt – og det er derfor desto mere uforståeligt, at Fogh slet ikke reagerer på alt det racistiske pladder, som hans bedste politiske allierede udbasunerer. Med alle de udsagn, som Kjærsgaard og med hende de langt værre og primitive partifæller som Søren Krarup, Jesper Langballe, Mogens Camre og Ulla Dahlerup har afleveret om muslimer, burde de være diskvalificeret fra at opnå så stor magt, som de nu har. Det skammelige er, at Fogh finder det aldeles uproblematisk at samarbejde så tæt med den slags mennesker. Ja, på mønstret for de mest afgørende politiske forhandlinger de seneste to år er det ovenikøbet fuldstændigt klart, at statsministeren nyder Kjærsgaards selskab så meget, at han slet ikke gider forhandlinger med andre partier.

FINANSMINISTER Thor Pedersen (V) har igen i år kludret rundt i forhandlingerne. Forslaget til finansloven blev igen i år tumultarisk fremlagt – og indeholdt i øvrigt slet ingen tiltag til at bekæmpe den svækkede økonomi, som måned for måned øger landets arbejdsløshed. Tværtimod bestod det eneste signal til de mange mennesker, der frygter ledighed, i at true med faldende dagpenge. Der skulle spares ikke færre end 800 millioner kroner på de supplerende dagpenge (foruden indhug i SU’en, boligstøtten og børnechecken) – uden at Thor Pedersen dog rigtigt aner hvordan. I skrivende stund – omkring klokken 21 tirsdag aften – var forhandlingerne endnu ikke færdige, så vi ved ikke om denne besparelse er fastholdt til sidst. Dansk Folkeparti har afvist tanken – præcist som de afviser alle andre besparelser, der nogensinde måtte kunne ramme nogen af deres potentielle vælgere. I stedet har de – surprise, surprise – foreslået nye og tunge besparelser på hjælpen til verdens fattigste og flygtende. Den slags er jo som bekendt ovenikøbet ofte muslimer, så dem kan Kjærsgaard aldrig få nok af at slå på.

MEST DEPRIMERENDE er det naturligvis, at det sorte flertal i Folketinget igen i år gennemfører en finanslov, som slet ingen vegne bringer os i forhold til at løse de store og kendte samfundsøkonomiske udfordringer. Om få år får vi markant flere ældre og dramatisk færre yngre – en befolkningssammensætning, som kan smadre det velfærdsamfund, vi kender i dag. Med mindre de ledende politikere allerede nu begynder at tage affære – altsammen noget vi godt kan opgive, så længe Fogh & Co. styrer landet. Den finanslov, vi nu får, skubber os endnu en anelse den forkerte vej – længere mod det usympatiske og det usolidariske.

- dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu