Læsetid: 5 min.

En formand takker af

Peter Legård Nielsen gør status efter otte år som formand for knap 200 skønlitterære danske forfattere. Det er ulogisk at forestille sig gen-forening med Dansk Forfatterforening, siger han, for splittelsen har givet store resultater, som ellers ikke ville være kommet
8. februar 2007

Peter Legård Nielsen, formand for Danske Skønlitterære Forfattere, har meldt ud til foreningens medlemmer, at han til april vil stoppe på posten. Nu er nok nemlig nok, for han har også selv et forfatterskab, der skal passes. I flere år har han skrevet på en roman, som jævnligt måtte skubbes til side, når der skulle forhandles arbejdsbetingelser for kollegerne.

"For at kunne skrive skal man tjene penge, og for at tjene penge skal man have et arbejde, men hvis man har et arbejde, har man ikke tid til at skrive," forklarer han.

- Hvorfor påtog du dig hvervet?

"Ud fra en følelse af at der skulle være retfærdighed for skønlitterære forfattere, som nok har privilegier i form af forskellige legater og priser, men det, der er brug for, er rettigheder. Det er det overordnede mål, som jeg gerne har villet kæmpe for."

Peter Legård er uddannet bibliotekar. Engang var han barfodsbibliotekar i Peru og gik rundt i Andesbjergene med bøger til landsbybeboerne i en rygsæk. For otte år siden overtog han formandsposten hos de skønlitterære efter digteren Peter Poulsen. Han holdt senere en pause på et års tid, men blev så hentet tilbage.

Foreningenen blev i sin tid dannet som en udbrydergruppe fra Dansk Forfatterforening. Den har i dag knap 200 medlemmer, mens 3-400 skønlitterære forfattere er forblevet i den gamle forening, hvor oversættere, fagbogs- og andre forfattere udgør flertallet. Tanken om en genforening dukker jævnligt op, men er hidtil afvist.

Historikken

- Hvilke resultater er opnået i din formandsperiode?

"Først bør vi konstatere, at det har været utroligt vigtigt for de skønlitterære forfattere at få deres egen forening, for det har givet mange resultater gennem årene," siger Peter Legård og repeterer historikken:

"De skønlitterære mente ikke, biblioteksafgiften blev retfærdigt fordelt, når forfattere til tynde børnebøger fik lige så meget pr. bind som forfattere til tykke romaner. Det blev så ændret omkring 1990, da man gik over til i stedet at tælle pr. bogside. Desuden fik vi bragt den procent på 22 ned - et alt for højt beløb - som Dansk Forfatterforening tog til administration af de penge, Danmarks Radio betalte for brug af forfatternes værker. Men en overgang var spændingerne så store, at vi var nødt til at bryde ud."

- Det er længe siden, der har været ballade om bibliotekspengene. Er det fordi, I er tilfredse?

"Vi har fået ændret biblioteksafgiften til fordel for de skønlitterære forfattere de tre sidste gange, vi har forhandlet. Det har flyttet mange millioner. P.t. har vi indgået et forlig for en periode på fire år."

- Er det ellers ikke tit meget små penge, det handler om, når man forhandler afgifter for DAB-radio og lydbøger og den slags?

"Jo, men ikke for den enkelte forfatter, og vi lever i dag i et samfund, hvor kulturministeren har proklameret, at forfatterne skal klare sig selv. Samtidig ser man, at de offentlige institutioner skærer ned. Danmarks Radio er blevet et meget stort problem, fordi man har færre litteraturprogrammer og skubber dem over på de smalle kanaler. At forfattere selv læser op, har man fuldstændig afskaffet. Hvilket for mig at se er kulturpolitisk katastrofalt. Du kan ikke høre nutidige forfattere læse op af deres bøger. "

"Meget vigtig er det også, at forfatterne ikke længere har en normalkontrakt med forlæggerne, men for tre år siden lykkedes det os at forhandle en ny igennem med de store skønlitterære forlag. En særdeles god kontrakt, som også bruges som norm for Dansk Forfatterforenings medlemmer.

- Når nu nogle af de store tidsler er væk, er der så ikke basis for igen at blive sammensmeltet med Dansk Forfatterforening?

"Vi kunne næppe have fået de resultater inden for Dansk Forfatterforenings rammer. Personligt synes jeg, det vil være dumt."

- Altså et dumt spørgsmål?

"Et ulogisk spørgsmål. For i praksis har de to foreninger vidt forskellige interesser. Jeg så gerne alle skønlitterære forfattere samlet i en forening, det ville være en styrkelse, men præmissen er forkert i forhold til Dansk Forfatterforening, i hvert fald skal de skønlitterære så have deres egen formand, som kan forhandle direkte med politikere og forlæggere, etc."

Danmarks Radio

- Er forfattere ikke nogle store krukker?

"I den position, hvor jeg sidder, synes jeg ... ja, at man kommer til at holde af forfattere, selv de besværlige. Jeg ved jo, hvad det er, man sidder med som forfatter: Hvor læserne sidder og læser en roman, fordi det er underholdende, interessant eller spændende, er det for forfatteren virkelig liv og død, at den bog er lavet. Ofte i en isoleret arbejdsposition."

- Hvad er forfatterens største problem?

"Pengene. Altid økonomien. Men jeg må jo indrømme, at der har aldrig været så mange penge til legater som nu."

- Hvad er så problemet?

"De fleste er jo alligevel hårdt spændt for. I Sverige og Norge tjener man typisk 70.000 kroner på en roman i et oplag, hvor vi tjener 20.000. I sig selv en stor forskel. Jeg synes, vore politikere burde gå i krig med Danmarks Radio og holde dem fast på en public service-forpligtelse samt sørge for, at der på alle hovedbiblioteker i Danmark står mindst et eksemplar af årets skønlitterære bøger. De bør også se på den store succes, nedsættelsen af bogmomsen har været i Sverige, og der burde ud over de tre-åriger legater, som allerede eksisterer, også være nogle tre- eller femårige legater, som midaldrende og ældre anerkendte forfattere kunne søge for at få arbejdsro. "

- En række biblioteker nedlægges i forbindelse med kommunalreformen. Kasseres der så en masse bøger?

"Det er der ingen tvivl om, og det kan så forskubbe noget i forholdet mellem skøn- og faglitteratur, hvor faglitteratur har mindre risiko for at blive kasseret."

- Har vi ikke for mange, der kalder sig forfattere i Danmark?

"Det regulerer fuldstændig sig selv. Der er jo grænser for, hvad forlæggere vil udgivet, ligesom uafbrudt dårlige anmeldelser kan taget modet fra en forfatter. Forlæggerne skyder vist i øvrigt ikke så meget med spredehagl som tidligere."

- Hvad husker du især som noget sjovt fra din formandstid?

"Nogle forrygende fester! Men man beskæftiger sig jo mest med konflikter om royalty- og rettighedsspørgsmål, fortolkning af paragraffer, etc. Lige nu handler det om, at arbejdsgiverne gerne vil overtage absolut alle rettigheder, både dem, der kan bruges nu og i fremtiden, i al evighed og ud i alle stjernesystemer. Vi vil nemlig omvendt gerne have lov til at opsige kontrakterne med forlagene efter en vis periode, så man kan tage alle sine bøger med til et andet forlag, hvis man vil."

- Hvad bliver opgaven for din efterfølger?

"Ud over det allerede nævnte hele det digitale område, som vi langsomt bevæger os ind på," slutter Peter Legård Nielsen, som også - i München - vil gøre en uddannelse færdig i kropsterapiformen rolfing. Foruden altså at skrive roman.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her