Læsetid: 4 min.

Formynderi går ud over storstilet jobindsats

Mindre bureaukrati vil give større gevinst, end de 500 mio. kr. regeringen nu bruger på at få de svageste i job, mener tidligere socialminister. Bureaukrati er et nødvendigt onde, svarer beskæftigelsesministeren
4. juli 2006

Regeringen vil de næste to år bruge en halv milliard kroner på at få langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det er meget positivt, mener tidligere socialminister og økonomisk vismand, Bent Rold Andersen. Men indsatsen for at få flere ledige hænder i sving bliver langt mere succesrig, hvis regeringen holder op med at drukne sagsrådgivere i administration og kontrol.

De næste to år vil regeringen bruge ca. 500 mio. kr. på kampagnen 'Ny chance til alle.' Ideen er kort fortalt, at omkring 38.000, der har været på kontanthjælp i mere end et år, skal have genvurderet deres sag og så vidt muligt sendes i aktivering eller job. Men det vil skaffe flere i arbejde, hvis politikerne satser på afbureaukratisering, mener Bent Rold Andersen, som har en god indsigt i socialrådgivernes hverdag.

"Regeringen kunne få langt flere i job ved at forenkle reglerne end ved nu at bruge de 500 mio. kr. Socialrådgiverne skal leve op til et bjerg af fomelle krav, som bliver ændret meget ofte. Det generer og ødelægger meget af deres kontaktarbejde med borgerne," siger Rold Andersen.

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, fortæller, at medlemmerne er dødtrætte af alt det skriftlige arbejde.

"Bureaukratiet har taget overhånd, når et kvarters samtale med en borger udløser en times arbejde ved computeren. Der er meget brug for regelforenklinger, for ingen kommer jo i arbejde af, at sagsbehandlerne sidder og udfylder skemaer," siger Post.

Ifølge hende er rådgivernes arbejde nærmest blevet et tastejob.

"Det er så slemt, at jeg af og til hører om rådgivere, der kommer hjem med 'sovende' fingre efter en dag ved tastaturet," siger Post.

Kirsten Lund, som er socialrådgiver i Rødovre Kommune, hører til blandt dem, som er træt af overdreven bureaukrati.

"Der går for meget tid med kontrol og med at sikre, at kommunen får refusion fra staten. Tiden ville være givet bedre ud på at tale med borgerne."

Minister står fast

En del af skrivebordsarbejdet skyldes krav fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er politisk chef for. Men Hjort giver ikke så meget for socialrådgivernes bureaukrati-kritik.

"Rigsrevisionen ånder mig som minister i nakken og kræver, vi kan dokumentere, hvorfor beslutninger er truffet," siger Hjort og fortsætter:

"Jeg har fuld forståelse for, at socialrådgiverne ønsker så meget handlefrihed som mulig. Men som skatteyder og politiker går jeg ind for, at vi kan dokumentere, hvad pengene går til. I den forbindelse er bureaukratiet et nødvendigt onde."

Cheferne er enige

Socialrådgiverforeningen anslår, at hvor en sagsbehandler i en beskæftigelsesafdeling for fem år siden brugte to ud af tre arbejdstimer på administration, så er andelen nu oppe på fire ud af fem.

Lederne for sagsbehandlerne i de kommunale beskæftigelsesafdelinger giver deres underordnede ret i, at der er for meget papirnusseri. I en rundspørge foretaget for Finansministeriet i fjor svarer 85 procent af forvaltningscheferne, at omfanget af "procesregulering" (altså administrative krav) er "for stort eller alt for stort."

Formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass, siger:

"De administrative procedurer er kommet til at fylde alt for meget. Der er en mistillid og kontrol fra statens side, som er ude af proportioner. Vi har ikke det fjerneste imod at blive kigget over skuldrene, men vi ser hellere, at resultaterne tæller, frem for om arbejdet nu er gjort på den 100 procent rigtige måde."

Beskæftigelsesministeren mener, at kommunernes administration af kontanthjælp har været for uens, og at det derfor har været nødvendig med administrativ opstramning.

"I kommunerne er man nødt til at indstille sig på, at de må opfylde nogle basale krav til dokumentation. Det er, som om, når jeg hører de kommunale forvaltningschefer og socialrådgiverne, at sådan nogle basale krav finder de faktisk er urimelige, for 'de skal bare kunne gøre, som de selv finder for godt'. Borgerne har krav på, at der bliver givet en ordentlig behandling, som kan dokumenteres, og som er gennemsigtig for politikerne," siger Hjort.

Tidligere minister Rold Andersen giver ikke meget for Claus Hjorts argument.

"Modsat ministeren vil jeg hævde, at de mange bureaukratiske krav gør det sværere at håndhæve retssikkerheden. Når der hele tiden kommer regelændringer, så har sagsbehandlerne svært ved at finde ud af det, og for borgerne er det jo næsten umuligt," siger Rold Andersen.

Dør på klem

Selv om Claus Hjort står benhårdt på, at socialrådgiverne må finde sig i en lang række dokumentationskrav, afviser han ikke helt regelforenklinger.

"Vi har lige haft en runde med medarbejderne i AF(Arbejdsformidlingerne, red.), som har påpeget en del administrative opgaver, de synes er overflødige. Derfor har vi som en del af velfærdsforliget lavet en række forenklinger på arbejdsmarkedsområdet. Hvis socialrådgiverne også har gode forslag til mindre bureaukrati, skal de være velkomne," siger Claus Hjort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her